enn                                                             110                                                             ept

deles (endnu) o. s. v.; det er den simpleste rettelse, ffr eðr.

2. enn, bestemt art., den; de enkelte former er det umuligt at kontrollere, da ordet jo altid er ubetonet; det står altid foran et adjektivum (substantivet enten foran artiklen eller efter adjektivet eller også helt udeladt), e. vari gestr Håvm 7, seggr e. ungi Ski 4, Kristr e. hreini Hfr 3, 29, e-um reginkunnum Håvm 80, e-um slævurum Lok 22. 23 o. s. v. Undtagelsesvis udelades e. foran adj., når dette er tilnavn, Þórarinn rammi HolmgB 11. På den efterhængte artikel findes ikke få eksempler i håndskrifterne, men sikkert skyldes den de fleste gange senere tiders afskrivere. Nær ved sammentrækning er e. / tilfælde som Huga ens prúða Bkrepp 9; sikre eksempler på den vedföjede artikel för 1300 er opregnede Skjspr 80, hvortil henvises; om forholdet i Eddadigtene se sst 80—81. Bortset fra Hárb er den vedföjede artikel i disse — de få steder den findes i cod. — at rette og skrive for sig; et enkelt sted, Lok 52, vommin ór, er ikke helt sikkert; at læse vomm enn (=. fremdeles,) ór, lyder ikke godt; det, er ikke umuligt, at vi her har det ældste eksempel, så at tilføjelsen af art. skulde gå tilbage til 10. årh.; er Amors heimrinn (2, 15) oprindeligt, bliver Lok.-stedet mindre angribeligt. I de tilfælde, hvor versemålet ikke kræver art., er man efter forholdene berettiget til at anse den som senere tilföjet som f. eks. hallærit veldr hvpru Eyv Lv 14, liarðræðit hvert ÞjódA 2, 2 o. s.v,

enni, n, 1) pande, Arm 3, Frp I 16, LU 49, hår sveipt i e. Kprm Lv 5, ósléttur e-s, rynker i panden, Eg Lv 13, flenna upp at e., overdrevent udtryk (se flenna), SnH 2, 10; skor vas fyr e., håret hang (midt) ned på panden, Rp 15; e-s innmáni, / (under) panden liggende måne, öje, Húsdr 4 (jfr e-s sól SnE 1538). — 2) om personer, óskírð e. Am 3, 8, gunnhvot e. Svarf 9. — 3) som stedsnavn (Snefjældsnæs1 nordside), fyr E. Þmáhl 9.

ennibjalfi, m, pandehud, egg beit e-a GDropl 3.

Ennibrattr, m, navn på Odin (egl. 'med stejl pande), Pul IV jj 6.

ennidúkr, m, pandebånd (af kostbart stof), som gik omkring hovedet, auka með e-i, hæve en med (en gave af) pandebånd, Korm 1, 3.

ennigeirr, m, lpandespyd\ e. oxa, horn, Ans 3.

ennihogg, n, pandehug, Rdr 6.

Ennilangr, m, navn på Tor (egl. 'med lang, [j: bred?] pande'), Pul IV d.

ennileiptr, n, 'pandelyn\ öje, Morg.

ennimáni, m, 'pandemåne', öje (jfr enni), ormfránn e. Arbj 5.

ennitingl, n, '■pande-prydelse'1 (muligplader af metal, se tingl), e. holtvartaris, slangens pande- o: hoved-prydelse, skrække-hjælm, Anon (X) I B 5.

ennitungl, n, 'pande-måne' (el. 'stjœme'), öje, Rdr 13.

ennlangr se endlangr.

Enók, m, Enoch, SnE II 246.

enskr, adj, engelsk, angelsaksisk (jfr engskr), e-k fold Eg Lv 24, e-ir vellir PKolb 3, 9, e-k slétta SnE II 222, e-t láð ESk 1, 1, e-k ætt Ótt 2, 11, Merl II 102, e-k þjóð Merl II 2. 4, e-ir lýðir Rst 5, e-k drótt Rst 5 (v L).

epli, n, æble, e. algollin Ski 19. 20; LU

14.  17. 66, e-it hreina SnE II 188; i ken-ninger, for hjærte: e. aldrklifs (brystets) Hl 15 a (jfr SnE 1540), — for sten: e. aurs Bergb3, —for døden: e. Heljar PBrúnl. ffr fjarð-.

ept, eptir, præp. og adv., (forholdet mellem ept og eptir som præp. er, at ept bruges som antepositiv, medens eptir bruges som postpositiv; forst sent findes denne form som antepositiv (jfr Skjspr 122-23; de ældste eksempler på eptir som antepositiv er fra omkring 1200; i håndskrifter skrives oftest eptir, men ept cod. reg. (Edd.) 23 24, o: Ski 39. 41, Yt 2 v. L, jfr Haustl 12, PKolb 3, 6), efter, 1) med ae c., temporalt, e. pat Merl II28, e. nætr niu Ski 39. 41, e. dag Sol 45, e. dauða Likn 22. 38, Heilv 17, e. bana Helga Grip

15,  e. genginn guma HÃ¥vm 72, e. frændr sina, efter deres død, Hyndl 9, e. Stranda-Hneiti Anon (XII) B 6, e. látinn Sigv 13, 22, e. liðinn Inga Nkt 68, e. Harald fall-inn Nkt 20, e. dolgstríði dauðan Sturl 6, 6, e. vig PKolb 3, 6, e. hervig PjóðA 1, 25, e. orðna þrimu Od 25, e. synðir Has 48, e. hag pungan Has 49, e. munoð Sól 68, e. kvol mikla Likn 19, e. penna dreyra drykk, efter at have drukket denne blodslurk, FÃ¥fn 27, e. kvið norna, efter nornernes bestemmelse, den tid nornerne har bestemt, Hamd 30, — oli grétu pau eptir hann Mhkv 9. — 2) med dativ, for (for at hÅ“nte), e. dóttur Eylima HHj 36, e. Skofnungi ísldr 21, ráða prútt e. manni Rst 28, for at indhænte, e. itrum støkkvi StyrkÃ¥rr 2; hertil hører ogsÃ¥ e. dvergi hljóp, for at fÃ¥ fat i dværgen, Yt 2, jfr sÃ¥s eptir ferr Ej 27;— i overensstemmelse med, e. vilja minum Has 7; — vita e-t e. e-um, vide om noget, en har begÃ¥et, eller hvad han har af fejl, Hsv 90, med fregna (jfr spyrja), f. eptir driptum Hl 4 b. — 3) eptir som adv. slutter sig til de anførte betydninger, efter, bagefter (jfr e. med acc.), of sumur e. Vsp 41, lifa e. Valg 9, Merl II36, Am 54 jfr Oddrgr 33, verða e. Grip 44, h'ggja e.' ESk 6, 60, sitja e. Ótt 2, 17, Vpl 38, Hhund I 51, vera e., være tilbage, Valg 4, Am 69, upp stóðu e. Jorns 39, optliga e. Jorns 37, enn sem e. renni Steinn 2, 2, en þá e. Sól 22, viku e. Sol 25, finna e. Sigsk 40, iðrask e-s e. Sigsk 7, létk hana e. hafa HÃ¥vm 105; (med dativ), óskabyrr leggsk e. (j: skipi) Hhund II 32, lita e. (o: e-u) Grip 21, spyrja e. (o: e-u) Am 78, fara e. Ej 27. — Hamd 5 e. es ykr þrungit þjóðkonunga