garð

172

Gaup

í g-i Horðaknúts Sigv 11, 17, í g-i Gunn-laðar fíávm 13, g-ar Atla Oddrgr 31, g. hilmis Arbj 11, g. Lista láðvarðaðar Eg Lv 5, g. Serkja Hfiarð 15, ór konungs g-i HHj 2, bera goll ór g-i Leidolfr, ór breiðum g-i þjóðkonungs Þorm 2, 11; i pl. (jfr Garðar), g-ar Gymis Skí 6. 14, g-ar Gjúka Akv 1, g-ar grjót-Níðaðar Haustl 9, g-ar Vinða Mark 1, 16, g-ar goða, ása Vafþr 2, Lok 37, Þry 5. 9, jptna g-ar fiávm 108, Skí 30, mínir g-ar Helr 1, óra g-a Merl II 40, í gprðum heið-manns Sigv 3, 17. — 3) otti de gødede græsmarker (isl. tún), teðja g-a Am 63. -- 4) om kirkegårde, g-ar kirkju Gd 42. — 5) om ormegårde, Akv 31 (jfr orm-garðr). — 6) overført, gera g-ð of hest-reðr, omgærde en hests penis, (binde noget omkring den, så at hesten (hingsten) er ude af stand til bedækning), Mgód 1. — 7) om en (sammenhørende) langstrakt række, g. greina, omtr. — greinir Pet 45, (jfr grein), — om langvarig storm, i kenninger for kamp, skjalda hlums g. svall Háv 12. — 8) / kenninger, for bryst: minnis g. Gdfi 3 (jfr SnE I 540), — for havet: grundar g. GSvert 1, ey-g. (adskilt ved tmesis) Gráf 9, Alda g., hav (se Aldi), Kolb 1, 5. — for skjold (jfr SnE II 438: garðr Óðins, orrostu, sækonunga): Svolnis g. Hast 3, Geitis g. Haustl 20, g. hildar Olhelg 3, Hl 34 b, Ingj 1, 4, Gondlar g-ar Isldr 20, styrjar g. ESk 7, 8, oddhríðar g. ESk 6, 50, geira g. spydenes gærde (som værner mod spyd), Vell 15, uforståeligt Anon (X) I B 3, — randar g., skjoldgærde, regn randar g-s, kamp, Porf 2, Þundar grindar jaðra g., skjoldrække, Ht 58, — g. barða, (af barð eller barði, jfr SnE I 420), den på skibene opstillede skjoldrække, skjolde, Anon (X) III B 3, — svarðar raðar g-ar, hovedband, SnSt 4, 7 (jfr roð); grundar seilar (slangens) g-ar, guld, isldr 2; garðr Sigv 10, 5 i en uforståelig sammenhæng. Jfr aldin-, apaldrs-, Ås-, ey-. fjall-, fjand-, fley-, for-, frænd-, Hall-, heimis-, her-, himna-, hlym-, hlýr-, hrann-, hryn-, kirkju-, land-, lá-, ljós-, mann-/ megin-, mein-, mið-, Mikla-, orm-, rand-^ sal-, sker-, skíð-, tann-, vestr-, vig-, vin-, hver-.

Garðrofa, /, en hoppes navn, (egl. 'gœrdebryderske'), SnE 1118.

garð-Rognir, m, 'gærde-Odin', geirrásar g., det 'gærde, som stanser spydström-men, skjold, dets Rognir, Odin, kriger, Vell 28.

garðshlið, n, gærde-åbning (til gennemgang), Sturl 4, 9.

garð-Váli, m, 'gœrde-Válé', Virfils vala (skibenes) garðr, skjold, dettes Våli (gud), kriger, Edåd 4.

garðviti, m, 'gærde-bavn, -ild", grundar garðr, havet, dets viti (ild), guld, ÞKolb Lv 3.

garðvitjuðr, m, som besøger en gård, Iðja g., Tor (som jætternes hjems besø-

ger) Pdr 2; i øvrigt beror vitjuðr på rettelse af det umulige giarðvenioðr, s. d.

gargann, m, slangenavn, Pul IV qq 2.

garmr, m, hund, som egennavn på den hund, der er bunden foran Gnipahulen, Vsp 44 o. s. v.; jfr Gri 44; g-ar, om de vogtende hunde, Fj 13. — I kenninger, for at betegne et skadeligt væsen, ting, for sværd: slíðra g. Merl I 35, barðsólar (rettelse for blik-) g., ESk 12, 6, — for ilden: elris g. Sturl 3, 11. 4. 8, glóða g., den af gløder bestående hund, ilden som bidende hund, Yt 4, g. fyriskógar ESk 7, 7, — for vinden: fýris g. Am 2, 10. Jfr hrot-, lim-, Mána-.

garpr, m, tapper mand, Pul IV j 1, Pjód 3, 3, ísldr 20, Hrómundr þótti g. Mhkv 7, blámanna g-ar Rv 24. Som mandsnavn StjO I 2. Jfr stór-.

Garti, m, ø udenfor Trondhjemsfjorden (Garten), gyrðill G-a, havet, ESk 13, 13.

gassi, m, stöjende, kåd, men dum person, (jfr SnE I 532), sá hann lítit til laga g. Ofeigr 1.

Gastropnir, m, navn på et gærde Fj 12; betydning usikker; o eller o?; gast-kunde sættes i forbindelse med no. gasta, gasteleg, 'usædvanlig stor eller stærk, svær, dröf, (Aasen, jfr Ross), men hvad er ropnir eller rópnir, rofnir (det skrives også med f) eller rófnir (hrofnir eller hrófnir, jfr að hrófa, hrófla, upp e-u, at bygge noget hojt men skødesløst)?

gata, /, gade, vej, sti, eina g-u, en og samme vej, Anon (X) III A 1, langar g-ur Sigv 3, 11, koma af g-u Sol 2, eiga g-ur til goðs Sól 74, varða g-u (ur. for veg), beherske en sti, Sól 1, ganga glæddar g-ur Sol 31, feigs gptur Sol 36, Róms g., vejen til Rom, iv 2, greiðastar g-ur Sól 52, falla á g-u Sól 54, g. truu, troens vej, PI 8, g. lifs, / religiøs betydning, Mdr 41; fara illa g-u, have uheld, lide tab, få en slem medfart, PjóðA 3, 6; gatna Korm Lv 31 er fejl for gotva s. gotvar. — / kenninger, for hav: lýs g. Sigv 10, 3, — arm: g. (ved rettelse) heiðis Sigv 13, 14; for skjold: g. gunnvita, sværdets vej, (se borr), Ploft 2, 8. Jfr fagr-, leyni-, slóð-. ^cgaukr, m, gøg, Pul IV xx 1, syngrat g., gøgen tier, Eg Lv 27, g-ar of sal, gøgene over salen, ved salen (huset), Grott 7. I kenninger, for ravne: g. hræva, Ppyn, g. munins tuggu PSær 2, 4, g. Gauts GSúrs 2, g. Gauts bragða, kampens gøg, Hróm 1, g. geira hríðar Krm 16. — Som mandsnavn, G. Trandilsson isldr 19. Jfr hrossa-.

gaukþjórr, m, en vis fugl, Pul IV xx i.

Gaulardalr, m, Guldalen i Trondhjem, Nkt 21.

gautnr, m, agt, agtpågivenhed, opmærksomhed, gefa g-m at e-u Hsv 104.

gaupa, /, los, ver g-u, bjærgegn, Pdr 5; glikt g-u (hds -a) Merl II 61. Jfr her-.

Gaupi, m, søkonge-navn, Pul IV a 2; g. Merl II 61 er vist fejl (dat. gaupa for gaupu).