lang                                                           358                                                           lauk

langþpgull, adj, længe tavs, som tier længe ad gangen, Hsv 133.

lasta, (-aða, -aðr), laste, dadle, Hornkl Lv, kankat þat 1. OSúrs 6, Porggoð, 1. land Þórh 1, né 1-ak Sigv 13, 3, at 1-im eigi annan Steinn 1, 6.

lastalauss, adj, uden fejl, lydeløs, om skjaldedrikkenf?), St 3, fel oss 1-a Mdr 4.

lastastafir, m. pi, egl. 'daddelruner', så daddel i alm., kveðja 1-stpfum Lok 10. 16. 18.

lastauðigr, adj, rig på taster, fejl, syndig, verðr lýðr 1. Has 55, 1-gir leikmenn Od 30, 1. lýðr Arngr 2, 3.

lastaukinn, adj, forøget ved laster¹, lastefuld, 1. þræll, syndefuld træl (guds træl), Has 58.

lastaverk, n, syndefuld handling, Has 56.

lastavindr, m, synders storm, Lil 81.

lastbundinn, adj, bunden i synd, syndig, Likn 37.

lastsamr, adj, tilböjelig til at dadle, tale ondt om (andre), Þstf 2, 3.

lastvarr, adj, som undgår synd, forseelser, retskaffen, ÞjódA 3, 27, ÓTranon

5,  Hsv 23. 58. 89.

latask, (-aðisk), blive doven, lad, eigi skal så 1., v. 1. (til latr), Hsv 92.

latr, adj, lad, doven, træg, hann es til 1. frá (konu) Korm Lv 34, 1. at hefna Merl II 87, eigi skal så 1. Hsv 92. ffr darr-, eljun-, Ó-.

lauð, /, (-ar) naglejærn, draglod (au er rimsikret; yngre isl. löð, laðar), 1-ar viti, guld, Hl 28 b, 1-ar eldr, d. s., Ód 21 (jfr SnE I 402).

lauðhyrr, m, 'draglods ild\ guld (jfr foregående), 1-s lógstafir, (gavmilde) mænd, Tindr Lv 1, 1-s boði Þuríðr.

lauðr, n, skum, (søens) skumspröjt, skummende sø, ljótt 1. Am 2, 10, bjart 1. Pfagr 11, 1. vas lagt í beðja Valg 11, alda 1-ri faldin, den skumbedækte bølge, Arm 2, þola nauð i 1-ri Anon (XII) B 3; Óðins elda 1., sværdenes skum (væske), blod, QSúrs 27. Hovedbad (skummende af sæbe el. lign.), Vtgl 9. Jfr haf-, vápn-.

lauf, n, løv, blad, viðr at 1-i vaðinn, berøvet løvet, Hamd 5, Glasir stendr með gollnu 1-i SnE 1340, sem 1. séi (jfr jplstr) Qudr I 19, blikna 1-i, med hensyn til løvet, Ólhelg 11, þekja land 1-i Merl II83, Leifa lahda (søens) runna (skibenes) 1., løvblad, skjold, (på grund af ligheden sammenlignes skjoldet med et blad), Rdr 4; 1. sœmðar, ærens løv, laufugr 1-i sœmðar, om en kvinde, der betegnes ved reynirunnr, Qrett 1, 5; 1. rikis, magtens løv (eller frugt), vikingar kendu 1. langs rikis, fik at føle magtens løv (magten), synes at være en folkelig talemåde, Sturl

6,  5. Jfr vápn-.

laufafettir, m, blandt rævens navne, Pul IV æœ (d: fættir? 'som forringer, æder, løv'?).

Laufcy, /, Lokes moder, L-jar sonr Lok 52, Pry 18. 20. Jfr Pul IV yy 1.

laufgask, (-aðisk, -aðr), løves, få løv, mærðar timbr máli laufgat, digtnings-æmne, der får sit udtryk i tale, St 5, golls þollr, gjalli 1-aðr, krigeren udstyret med sværd, Korm Lv 55.

laufgrænn, adj, løvgron, grön som løvet, bjarkan er 1-nstr litna Rún 25.

Laufi, m, sværd, særlig Bjarkes sværd (isis I 169), sværd i alm. Pul IV12, lita bitran 1-a HolmgB 11, 1-a leikr (jfr leik-stærir), kamp, Eg Lv 36, Jorns 18, 1-a veðr, d. s., Pórh 2, Vell 11, 1-a lundr, kriger, Bkrepp 9, 1-a bollr, d. s., Katr 51, 1-a tår, blod (jfr laungagl), PKolb Lv 6.

laufugr, adj, beløvet, 1. reynirunnr Qrett 1, 5 (jfr lauf), 1-gir pálmar Lil 94.

laufviðr, m, løvtræ, løvskov, 1-ar fjoturr, slange, Merl II 42.

laug, /, varm kilde (til at bade), 1-ar munu verða kaldar Merl II90; bad, tvæt, 1. skal gera þeims liðnir ró Sigrdr 34, sitja i 1-u Frp I 9, varmar 1-ar, hånd-tvæts vand, Krm 20, logandi 1., om smæltet bly, Mey 40; 1-a vatn mér leiðast vas, her hentydes der til 'vandfasten' om lördagen (lauga omtr. = laugardaga; jfr laugarnætr at vatna, Sktdarima), Sol 50; hvarma 1., tårerne, Mgr 49, fljóti fagnaðar 1. af augum Lil 32; verði þessi 1. at hreins-an, / en særlig sammenhæng, EOils 2, 16. Jfr ask-, Drop-, fagnaðar-, fót-, Gjaf-, hånd-, ker-, mund-.

1.  Lauga, /, (norsk) ø (sÃ¥ kaldt af et [varmt?] bad?), Pul IV bbb 3.

2.  lauga, (-aða, -aðr), bade, væde, 1. brár Mgr 5, 1. vppn i benjum, væde sværd i blod, Qrettis 6; med. 1-ask, tage bad, 1. i foldar sveita Bergb 3, 1. i vatni Jórðánar ESk 1, 4; orð 1. i golli, bliver guldindfattede, Lil 3.

laugardagr, m, lördag, PjódA 4, 19.

laugauðigr, adj, rig på bad (til hoved-tvæt; jfr sammenhængen), Vigl 9.

laugavatn se laug.

laukjafn, adj, lige som løg, lige, retfærdig, Ipg 1-jofn Sigv 11, 5.

1. laukr, m, løg, sem væri grcenn 1. or grasi vaxinn Qudr II 2, verpa 1-i 1 lpg, dels som krydderi, dels som giftdræ-bende middel, Sigrdr 8, vasa sem mær bæri lauk eða (= ok) pi Sveinsfl, (vplsi) 1-um studdr, omgivet af løg (til konservering), Vpls 4, kveða lítit 1-i gæft til auka (jf^r g^æir> ^auki) Hhard 13; på vas grund gróin groenum 1-i, her står 1. enten i sin egenlige betydning som instar omnium (det kraftige løg særlig nævnt som "det ypperste græs i skoven") eller i bet. 'urf i alm., Vsp 4, strokin með lífs 1-um, livets løg, livet bevarende løg (jfr stedet fra Vpls), Pet 8. — / kenninger, for kvinde: 1-a feima Vigf 2, 1-a lind Eg Lv 38, Hrafn 1, 1-a eik OSiirs 4, 1-a Vór OSúrs 33, 1-a Lofn Anon (XII) C 32; for sværd (snarere dette 1. end det følgende): randar 1. Vell 9, sára 1. Ólhelg 5, Heiðr 5, Mistar 1. Ht 85; — for øl: 1-a brim