varg

594

varr

kriger, (v-a mein, sult), PKolb 1, 2; v. himintprgu, solens ulv (fjende), den ulv der vil sluge månen, Pdr 4; v. unda, økse, SnE II 232; Niðar v., skib, Oldr 8.

—    2) fredløs mand, skovgangsmand (jfr stederne fra Vol og Hhund II), ild-gærningsmand, eyða v-um Mark 1, 8, v-a myrðir, strÅ“ng og dygtig fyrste, P Sær 2, 3, Þorm 2, 10; midt imellem bægge betydninger stÃ¥r v. / følg., dríf þú nú v. at vegi Fj 4, runnu sem v-ar til viðar Sól 9; — armr es vára v., ussel er den som bryder edelige løfter, Sigrdr 23.

—  3) blandt sværddele, Pul IV l 11. — Jfr ben-, brennu-, byr-, fjall-, flet-, goð-, Hlé-, morð-, sund-, und-.

vargseðjandi, m, 'ulve-mætter', dygtig kriger, Ånon (XII) B 16.

vargsteypir, m, fredløse mænds, ugær-ningsmænds, ødelægger', om en fyrste, Am 5, 17.

vargteitir, m, 'ulve-glæder', dygtig kriger, Am 3, 12.

vargtré, n, 'ulve-træ', træ hvori ugær-ningsmænd hængtes (eller træ, hvori en ulv blev hængt ved siden af en forbrydergalge, jfr Saxo V), v. vindkold Hamd 17.

vargynja, /, ulvinde, Pul IV ee 2, om kvinder, der i voldsomhed og drabslyst kan sammenstilles med vargar (jfr morð-vargr), om 'bersærkebrude', v-jur vóru en varia konur Hårb 39.

vargpld, /, ulvetid, tid hvor ulve grasserer (egl. om ragnarök-tiden), ufredstider, Vsp 45, Merl I 51.

varhugi, m, forsigtighed, gjald a v-a við e-u, vise forsigtighed mod, tage sig iagt for, Sigv 11, 13.

vari, m, forsigtighed, enn fyrri v., forsigtighed i forvejen, fýsa munk ens fyrra v-a Mhkv 27; senere er udtrykket gået over til fyrirvari. — Som urigtig v. 1. Am

2,  13.

Varinn, m, sagnperson, hvis navn findes i Varinsfjorðr, Varinsey Og Varinsvik (vik Varins), Hhund I 26. 37, HHj 22.

varia, adv, egl forsigtig' (— varliga), næppe (hvilket oftere kan blive ensbetydende med 'ikke'), Hårb 39, Sigv 5, 3, Okik 1, 2, ESk 13, 7, Mhkv 17, LU 41.

varliga, adv, 1) forsigtig, omhyggelig, virða gorðir v. Pét 7, drekka v. vin, være forsigtig, mådeholden, Hsv 10. — 2) — varia, næppe, v. britøgr Porm 2, 16, fær v. fríðri drengi Oautr II 9, myndi v. hrjóða, vilde næppe have ryddet, Hfr 3, 14, vinna v. brædda eina krpku Pstf 2, 3.

—  Jfr Ó-.

varmr, adj, varm, hed, om legemsvar-men, v. bógr vífs Vigf 2, verða v. á armi e-rrar Stefnir 2, jfr eiga v-a búð á armi e-rrar Korm Lv 39 og verja e-n v-ri blæju Oddrgr 6; om blod og sår, v-t blóð Hást

3,  Sigv 7, 2, v-t vitnis olðr ESk 10, 1, vorm viggjoll Ht 6, v-ar benjar Sigv 11, 13, slita v-a kilju Anon (XIII) B 44, vorm

bróð, v-ar bráðir Bkrepp 2, Sturl 3, 9, H hund II 43, v. valr Hskv 3, 1, v. valkpstr PKolb 3, 4; — vprm dyngja Harkv 6, v-t sumar Vaffir 26, v. dagr Hamd 5, v-ar laugar Krm 20, ráf et v-a, fordi det var antændt, Sturl 3, 11; — vprm pst Pét 28. — Jfr sår-.

1.  varna, (-aða, -at), 1) værne, beskytte, v-endr goða, Odin, Loke og Honer, Hausil 4. — 2) nægte, formene, v. e-m aldrs, formene en at leve, Reg 15 (v. 1. til synja), v. e-m hjalpar LU 85, v-aði mér Býleists bróður dóttur, befriede mig fra at dø, Orett 1, 2. — 3) med dat, hindre, Od p 18, v. hefðar-vinnu, hindre, afholde sig fra, Anon (XIII) B 50. — 4) med prÅ“p. við, v. við e-u, afholde sig fra, v. við tprum Akv 29, v. við ná-mæli (s. d.) St 20, v. við meinum Hsv 34; afholde sig fra, d. v. s. tage sig iagt for, varnaðit við Goðrúnu Akv 40. — varna Eg Lv 42 er urigtigt for vatna.

2.  Varna, /, Rygge sogn (Borgesyssel, Norge), Sturl 6, 1.

varnaðr se vprnuðr.

varnagli, m, 'forsigtigheds-nagle(söm)', et söm der i grunden synes overflødigt, men som slås i for at være sikker på, at det hele holder (jfr Falk, Seew., 62, hvorefter ordet særlig skulde tilhøre sø-mandssproget, og jfr Skirnir 1913 s. 177), i alm. forsigtighedsregel, sláa v-a, give en sådan regel, give advarsel, Varr Vpr-um v-a sió Hrólfs 6.

varp, n, 'kast', kun som v. /., vprp, /// fajrf, borf, i en uforstået sammenhæng, Vell 24. — Jfr and-, blóð-, grjót-, ið-.

varpa, (-aða, -aðr), kaste, láta ker v-at, kaste et kar (i gulvet), EOils 1, 27; auðs v-andi, gavmild mand, Nj 16.

varr, adj, forsigtig, som betænker sig i forvejen, Hrólfs 6, enn v-i gestr Havm 7, sjaldan verðr víti vprum Hávm 6, sjaldan hygg at gyggvi vprum Mhkv 22, v-an biðk þik vesa Håvm 131, ves þú við pi v-astr, sst, v-astr við vig, forsigtigst, mest bange for, Lok 13, v. at vett-ugi, / ingen henseende forsigtig, ikke bange Jor noget, Am 40; vpr at veri, forsigtig med hensyn til sin ægtemand, som overholder ægteskabets pligter, trofast, kysk, Lok 54; får er vamma v. (v. 1. vanr) Hsv 21, jfr St 20 (se vanr). — Ntr. v-t, adv, næppe, ikke, v. hpfum orta verri visu Bjhit 2, 21, trúið honum v. Qunnl Lv 2, ef hefk hpggvit v., forsigtig, kraftesløst, Porm 2, 5; Knuti hefr vegnat v., har haft dårligt held med sig, ólhv 5, 2; v. bu nar, dårlig klædt, i sorgeklæder, om ildevarslende dramme-kvinder, Am 28. — Som dværgenavn, Fj 34, Pul IV ii 4. — Jfr al-, fjpl-, flug-, flærð-, glaum-, grand-, háð-, last-, of-, o-.

Varrandi, m(?), by i Poitou (Ouérande), Sigv 1, 14.

varrbál, n, 'sø-flamme', guld (af vprr), v-s hptuðr Sturl 3, 1.

varrelgr, m, 'sø-elg', skib (skr. vare-,