íagr

119

fald

fogr sverð ESk 1, 5, Steinn 3, 8, fogr jgrn Bjkrepp 3, om guld, f. auör Gríp 13, óuðr II 26, f. bjartleygr Rínar Ód 1, om en-ring Vpl 27, — f. litr (dags) Sigv 12, 15, sólu fegri Vsp 64, Rst 31, f. stigi ESk 6, 15, — om stavne HHj 14, årer (glathov-Lede) Eg Lv 1, sten (Singasten) f-t haf-nýra Húsdr 2, om misteltenen Vsp 31, brikker (her modsat jarpar, brune) Heiðr 13, om blodet GSúrs 29. — 2) smuk, herlig, om fjorde, Sigv 1, 10, gårde, fogr tún pry 3, jfr f-t láð Bolv 8, om stad, f-ar Lundúnir Liðs 7, tårne, Merl I 19, om et digt ESk 6, 9, om personer, især kvinder, Vpl 2, Grip 27 ff, Ski 3, pry 11, HHj 1. 3, Fáfn 40, Korm Lv 57. pjóð 4, 3, drengr enn f-i Korm Lv 6, får verðr f. af sórum porm 2, 25, f-t skegg TorfE 5, —"heita fogru, give smukke løfter, Hávm 130, Eg Lv 43, pjóðA 1, 5, mæla f-t, bruge indsmigrende ord, Hávm 45. 91. 92, fegrst at lifa, herligst liv, Hávm 54, fengr i fogru Mhkv 17, biðja f-t, bede smukt, indsmigrende, Am 39; — fogr trúa, herlig tro, Has 43. Jfr all-, aug-, barm-, brun, gang-, gå-, ham-, hånd-, hår-, hopp-, jafn-, lit-, lost-, munn-, ó-, sjón-. skar(ar)-, skaut-.

fagrahvél, n, Hysende hjuV, alvernes navn på solen, Alv 16, pul IV gg.

fagraræfr, n, Hysende tag', alvernes navn på himlen, Alv 12.

fagrasæti, n, Hysende scede', f. gljúfra fosla, slangens lysende sæde, guld, Nj 23.

fagrbjórr, m, Hyst øl, drik', f. Rggnis (rett), Odins lyse drik, digterdrikken, digt, Od 27.

fagrbláinn, m, skjoldenavn, (egl. 'med lys blå farve'), pul IV r 3. Jfr Falk, Waff 147.

fagrbúinn, adj, Hysende udstyret', i lyse eller herlige klæder, om kvinder Am 31, Merl II 51, Anon (X) III D; porm 2, 11, om mænd (med prægtige ringe) Bjark 6; om skibe, f-in flaust Hhund I 31, Gisl 1, 8.

fagrbygg, n, Hysende bygg', f. Fróöa, Frodes lyse fcorn, guld, Od 25, f. Yggjar, Odins lyse korn, må betyde pilebygen, kamp, eggja Yggjar f-ja, ægge til kamp, Anon (XIII) B 60, men kenningen er dårlig. Jfr Meissner s. 202 og Falk Ark. XXXIX, 63.

fagrbyrðr, /, Hys byrde', f. Qrana, Grånes lyse byrde, guldet, Bjark 4.

fagrdrasill, m, Hys hest' (hest med lys, hvid farve, jfr steindr om skibe), f. lgg-stiga, skib, Ht 22; jfr fagrgoti.

fagrdrifinn, adj, 'lys-besprængt', med lysende (farver) belagt, lauks glæsidýr (skibe) f-in steini, lyst malede skibe, pfagr 3.

fagrgata, /, Hys vej', f. bláserkjar birkis, sværdets lyse vej, sår, Rdr 6. Jfr bgllfagr.

fagrgim, n, Hys ild', i. hreggranns (himlens), solen, Leið 2.

fagrglói, adj, Hyst skinnende', lys, fljóð et f-a Alv 5.

fagrgoti, m, Hys hest', f. hlýrs, skib, HSn 2, 2; jfr fagrdrasill.

fagrhjól Anon (XIII) B 20 vistnok urigtigt for fránból. Jfr Reich. Ark. XLV I, 65.

fagrla, adv, lyst, smukt, f. gyltr, om faner Sigv 12, 7.

fagrleitr, adj, med lyst åsyn, GSúrs 37, Guth. kgrtr.

fagrliga, adv, lysende, f. flóaör golli, bedækket med lysende guld, Bdr 6; EGils 3, 20.

fagrlimi, m, 'den med de lyse (smukke?) grene', alvernes navn på skoven, Alv 28.

fagrlog, n, Hysende flamme', f. gjalfrs, guld, Grettis 52.

fagrmjQl, n, Hyst mel', f. Fenju, guld, Nj 24. Jfr fagrbygg.

fagrmyndaðr, adj, med herlig skikkelse, om hellige møer, Mey 59.

fagrrauðr, adj, lyserød, f. hani Vsp 42.

fagrráðr, adj, som tager smukke råd, Mv II 4.

fagrregn, n, Hys regn', i. hvarma Mar-dallar, Freyjas lyse tårer, guld, Ht 42.

fagrrendaðr, adj, med lyse rande, striber (rond), om kapper, Harkv 19 (v. 1. vaðom rondum).

fagrre>Sull ur. for farroðull, s. d.

fagrroggvaðr, adj, med lys rggg, uldtotter, f. feldr Bjhit 2, 11.

fagrsili, m, Hyst bånd', f. rås, jordens lyse bånd, tråd, slange, Merl II 21.

fagrskapaðr, adj, med smuk form, smukt formet, eller måske blot lys' (skabt, dannet, lys), om sol og måne, Merl I 58.

fagrskjaldaðr, adj, med lyst skjold, i supert. Ht 34.

fagrskyggðr, adj, blankpoleret, om sten Od 43.

fagrsleginn, adj, blankt udhamret, forarbejdet, om en økse, prúf.

fagrstrykvinn, adj, (strykv : kykv), Hyst malet', f. Áta marr (skibet) pBrún 2.

fagrtjald, n, Hyst telt', i. fróns, den lyse himmel, Has 44, jfr frónspennir.

fagrvariSr, adj, i lyse klæder, eller med lysende guldringe, Vpl 39.

fagrvaxinn, adj, med lys (eller: smuk) skikkelse, Óspakr.

fagrviti, m, Hys bavn, ild', f. mundar, guldring, pmåhl 17, EGils 1, 35, f. Leifnis lautar, søens lyse ild, guld, phreð 2.

falbroddr, m, spydspids (egl. spids som går ud fra fair), f-a ern, rask, kraftig til at håndtere spyd, Ht 79.

1.  falda, f, kvindelig hovedbedækning (jfr faldr), foldu Fold, kvinde, Bbreiðv 3, hald-Eir foldu, d. s., Korm 49, foldu Frigg, d. s., Korm Lv 60. SnE II 494 findes ordet med et k over; mulig betyder dette klæöi eller kyrtill, men det synes betænkeligt at skille falda fra faldr. Jfr Falk, Kleiderk. 99,

2.  falda, (felt — fell Sturl 4, 24 beror på skrivefejl — faldinn), egl. 'sætte faldr på hovedet' (af faldr), tage hovedtöj på, også om andet end kvindehovedtbj, i. hgfuðdúkum Rv 6, f. blgu, tage sort ho-