iar

122

far

drager afsted, Sigv 11, 9, f. miklu harðara Brúsi, sem æsir færi, kom gående, Anon (X) I B 5, es f. ætlat Am 29, fariö til Fýrisvallar pHjalt 1, reiðir f. með himnum Sól 74, sem f-i kefli Drv (XI 12, sem logi færi Hyndl 24; f. með fjóra Eg Lv 39, f. saman, mødes, Vell 23, men: begive sig sammen (med hinanden) Bersi 1, 2, god hjortu fóru par saman Sigv 12, 7, f. til heljar, dø, Fáfn 34. 39; om svömning findes i. Rorm Lv 59. — 2) f. med redskabets dativ, f. fceti, tilfods, tv 2, Mark 1, 12, f. skipum Hókr 2, f. skíðum Qldr 1, jfr f. ferð sinni Sigv 8, f. mgrum Sindr 2, men med á med dat., f. á sgðuldýrum Ólhelg 1.

— 3) med dat. af det, der ledsager ens rejse (i forbindelse med ...), f. brandi ok geiri Eg Lv 7, f. eldi of óþjóð Arn 2, 12, endvidere f. dauða orði, gå med døden, dø, Yt 8; f. litum, rejse med (de skiftende) farver, d. v. s. fra solens opgang til dens nedgang (jfr udtryk som bregöa lit), Hárb 50, Bergb 7; f. e-u framm, vise sig i besiddelse af noget, udøve noget, Vell 13. — 4) begive sig over land, sø, udtrykkes ved i. med acc, hvortil så dat. (ledsagelse, jfr 3) kan föjes, i. Halland brandi Bkrepp 1, f. eylond brandi Bkrepp 9, f. Upplgnd brondum °Sturl 6, 3, i passiv (lgnd) farin rgndu Lids 1; f. sæ Ótt 2, 14, f. Geitis veg, d. s., pjóð Lv 2, i. víðan vqII Eg Lv 31; f. fors Reg 2, i. fjglð Vafpr 3 o. s. v.; også i bet. begive sig hen til, f. sæing Am 10. — 5) med tilfðjet adj., hvor f. da kan oversættes ved 'forholde sig, være', f. hræddr Sindr S, f. apr Okik 2, f. munaðarlauss Sól 48, f. øfri, rage over, Hhund II 38, f. villr, forvilde sig, Hávm 155, f. purfi, undvære, Vafpr 8, f. lauss Sól 37, i. andvigr, stille sig til kamp imod, St 8, jfr f. fælt Am 47.

—  6) med præpp., af: f. af Hf i, dø, Mey 25, - á: f. á bekk Vafpr 19, f. á sjgt Hak 20, f. á svik, gå ud på svig, Sigv 11, 7, i. hvert á annat, komme det ene ovenpå det andet, ESk 6, 46, EGils 3, 21; — at: f. at knerri, om bølgen, Hfr Lv 4, f. at ggldrum, udøve galder (egl. begive sig hen til det sted, hvor galder udøves), Jorns 2, f. geystr at flestu, udføre alt voldsomt, Rolb 2, 5; — f. at e-m, rejse for at hænte en, Sigv 13, 30, f. at foglum, for at fange fugle, Bót, farit es at meyju, for at søge råd hos, Merl I 9, jfr f. sér at illu, styrte sig i ulykke, Herv III 5, — fyrir: f. fyrir e-m, trække sig tilbage for, fly, Eg Lv 31, Eviðs 2, jfr f. skjalfandi fyrir, ryste ved (noget), Grott 12, — eptir: alt ferr eptir einu, alt går på en og samme måde, Hjálmp IV 3, f. eptir teini, for at hænte (jfr f. at), Fj 27. 28. — i med acc.: i. i brynju, iføre sig brynje, Hak 2, Akv 43, Am 42, f. i vgpn, iføre sig sin rustning (omtrent = drage ud til kamp), Sigv 11, 9; f. í faðm móður Am 77, i. i sess Vafpr 9, f. í fulla dóma, begive sig til de fuldtallige domme, fuldstændiggøre domstole (ved sin nærværelse), Sigrdr 12,

f. í ljós annat, dø, Am 87, — (dat.) i. i sinni, ledsage, Sigsk 12, — með (med acc.): f. með Gríðar vgl, have i hånden (på rejsen), pdr 9, f. með dóm enn dýra, forkynde den rette tro, pvíðf, f. með gígju Máni 2, f. með fjgrnis fglu, fare frem med, anvende, øksen, Jorns 42, Hroptr fór með Gungni Korm 1, 7, — med dat.: f. með e-m, leve hos en, Sigv

11,  17, — med á meðal, gå imellem (om eder, der gives indbyrdes), Vsp 26, f. i millum e-a, gå imellem (for at forlige to parter), Ólhv 2, 5; — saman: fór fold saman, jorden for sammen, rystede, Hym 24, of (um): hendr f. of ggrvar, hænder behandler en klædning, bringer den i stand, Ragn II 4, — við: f. við e-n, behandle en (jfr subst. viðfarar), Sigsk 57, Am 86, Mhkv 3, — und: f. und lok, dø, Rveld, — yfir (jfr of): svát ferr våg yfir, om vinden, Vafpr 36, jfr sst 22. 24. — 7) med infinitiv står f. i betydningen 'at begive sig til, gå i lag med noget', f. við ulf vega Vsp 53, f. at sofa Hávm 114, — f. at finna Hávm 44, f. at sgðla Guðr II 18, f. at bjóða Hárb 41, f. við vitni vega Gri 23, i. dæma G ri 29. 30, f. sér at spilla Am 104, f. leggja und sik Jórsali Stáfr 2, f. keykja lik sitt Likn 23.

—  8) om andre forhold, hvor bevægelsen er tydelig, med part. akt. i lignende betydning som under 7, f. rífandi bgðvar ský, splitte, Sturl 4, 20, fljóö fór leitandi, søgte efter, EGils 1, 31, — i forbandelser: far þú þars Hárb 60, — om rygte, ry, der går, kvittr ferr Sigv 11, 13, vitt fór heiti Volsungs Arn 6, 16, dýrð ferr hátt Mdr

12,  brggð f. hæst Grip 10, pat mun f. á hvert land Oddrgr 19, — fare, d. v. s. blive bragt, fjgld horna fór par Am 8, reðr ferr með bekkjum Vpls 11, — f. nær vifi, komme i nærmere berøring med en kvinde (om en ægtemand), Rorm Lv 57.

—  Part. akt. farandi, rejsende, Fj 10. — 9) om en sags forløb og resultat, gå, nu ferr enn svá HolmgB 5, fór svá at Bkrepp

2,  slikt fór af riki, sligt gik for sig med kraft, porm 1, 8, svá fór pat fram, det gik således for sig, Hfl 20, i. betr Sigv

3,  2, fari sem fyrir mælik/lrø 34, svá f. rgð HolmgB 8, glðrmgl f. gfug Sigrdr 29.

— 10) endelig bruges f. med dativ i forbindelser som f. verka, egl. 'fare frem med digt', d. v. s. digte, ESk 6, 8, f. máli, indrette sin tale, berette, Sigv 1, 7. — B. transitivt, 1) med acc, indhænte, f. e-n Vafpr 46. 47, f. bág, få ulykke, Leid 9, hertil i part. perf. þótt hann sé firr of farinn, skönt man når ham længere borte, skönt han bor længere borte, Håvm 34, varnendr goða vóru farnir Haustl 4. — 2) med dativ, tilintetgøre, ombringe, f. f jgrvi e-s Yt 28, Fåfn 5, Sól 22, Qrv IV 1, Lok 57, f. holdi Gróg 12, f. Fáfni Fáfn 23, i. ætt e-s Hhund I 14, knegut oss fglur f. HHj 13, i. hgrund hungri Sól 71, afskurðr hafði f-it orða hlýðu ESk 6, 26, f. Glaums niðjum pdr 19, trausti es f-it