fróðr

156

frægr

Isldr 8, jfr mjgk es f. ESk 6, 1, og vaska f. und forsum Jóms 2 (her sigtes der dog vel til kundskaber om fremtiden, erhværvede ved trolddomskunster), om gud Has 35; mærðar f., kyndig i digtning eller — snarere i berømmelse, som ofte berammes, Sturl 3, 4, tirar f., omtr. d. s., PI 15, flæröar f., kyndig i falskhed, om djævelen, Leið 31. Jfr all-, bgð-, eljun-, kyn-, manvits-, ó-, ógn-, raun-, sann-, sið-, skot-, veg-.

fróðugr, adj, kyndig, kundskabsrig (jfr fróðr), fló með f-gum tívi, om Loke, Haustl 8.

fróma, (-aða), fejre, f. minni Alpost. 12.

frón, n, jord, land, pul IV æ 1, gott f. Merl l 12, lenda at f-i Hskv 2, 3; solar f., himmel, Heilv 10; hauka f., arm, ESk 1, 4 (jfr leyghati); linns f., guld, EGils 1, 19; ýta f., jorden, Od 6; f-s konungr, gud, Likn 33, f-s vgrðr, konge, Hl 28 a; f-s leggs fyrðar, jætter, Húsdr 5; f-s dýr, løve, PI 22; f-s baugar, slanger, Merl II 15, f-s lax, d. s., Has 13; f-s. musteri, jordens (tempel) hvælving, Has 50; — f-s Háv 9 er mulig fejl for fráns af fránn, slange, s. d. Jfr hval-.

frónband, n, 'jord-bånd, rem', havet, f-s færiondurr, skib, Rst 7.

frónlæstr, adj, 'jordldset', fæstet til land, f-ar festar, (skibs)tove, fastgjorte i land, Sturl 5, 15.

frónspennir, m, 'jordomspænder', f. fagrtjalda — fróns fagrtjalda (himlens) spennir, gud, Has 44.

frumkveðill, m, som først siger, udtaler, f. at e-u, som først udbreder noget Hsv 64.

frumseyrir, m, hovedbanemand, f. himin-torgu (solens) vargs (jættens) fljóða, jættekvinders, hoveddræber, Tor, pdr 4; seyrir til vb. seyra = no. søyra 'göre at noget visner eller fortones, forøde, spilde' (Aasen); på Island findes nu kun subst. i forbindelsen sultur og seyra.

frumsmiðr, m, förste smed eller hovedsmed, f. bragar, digtekunstens forste fader, guden Brage, SnE I 266.

frumtíð, f, förste (eller rette) tid, i. fœðingar, fødselstiden (den förste tid, i hvilken fødslen kunde finde sted, o: efter de 9 måneders prægnans), Mv II 10.

frumtign, /, förste eller hoved-herlighed, 12 f-ir (Petri), Sankt Peders 12 hovedegenskaber (eller bedrifter), Pét 36 (jfr v. 28, hvor de opregnes), f-ar fagnaðr Alpost 3, f. vifa, jomfru Maria, Heil 9, f. meyja, d. s., Mey 60.

frumdgnaðr, adj, genstand for hoveddyrkelse (i besiddelse af frumtign), om jomfru Maria, Mdr 20.

frumungr, adj, i sin fejreste (egl. förste) ungdom, bruges om Sigurd, Gudrun og Brynhild i Sigsk 6. 25. 4.

frumverr, m, förste ægtemand, Sigsk 61, f. Friggjar, Odin, Hfr Lv 7.

fru, /, (egl. frúva; frúvu—frúu—frú; hvorefter frú nom., gen. frúar (sent) dannedes, jfr trúa :trú), frue, f. min, jomfru

Maria, Mdr 20, f. ræsis roðuls, guds frue, d. s., EGils 1,11, f-in skinandi, d. s., LU 29, f. Maria Mey 60, i. Cessilja Mey 20; f-innar, gift kone, Mv I 12, frur, helgeninder, Mey 59. Jfr hus-, jung-.

1.   frýja, /, 1) frakendelse (af gode egenskaber), bebrejdelse, æggelse (i forbindelse med bebrejdelse, hvis ikke . . .), hlita f-ju, lade det komme an på en æggelse, lade sig ægge, Vell 3, ver ja sik f-ju, ved sin handlemåde befri sig for bebrejdelse, pmáhl 1, jfr 6. — 2) bebrejdelse for fejhed, og deraf ligefrem fejhed, leggja manni f-ju til handa, Sigv 13, 20, f-ju vændr, porm 2, 3.

2.  frýja, (-ða, -it), bebrejde en, at han mangler noget, ægge (en) med bebrejdende, nedsættende, ord (beskyldning for fejhed), frakende en noget, med dat. pers., f. Barða puríðr, frýk hvgrungi, jeg dadler ingen af dem, Sigv 12, 9, es frýr póri Sigv 12, 17, frýra þér Gunnarr Sigsk 33, frýrat oss Sigv 2, 11, hvat skaltu at f. oss Nj (XII) 7, og absolut: hygg engan þá frýðu Krm 5; med dat. pers. og gen. rei: i. e-m hugar, hvats hugar Isldr 16, Fáfn 26, f. e-m hugprýði pKolb Lv 10, vasat at f. (manni) odda vifs ofbyrjar Vell

8,  f. e-m góðs sigmána gnýs, beskylde en for fejhed i kamp, Sigv 2, 5, f. e-m nenningar, bebrejde en, at han intet har bestilt, Sigv 13, 12, f. e-m hildar leiks (leik i hds sikkert urigtigt) Krm 14; med gen. rei alene: Joan mun eigi f. elds né ráns, kan ikke klage over, Anon (XI) Lv 15.

fræ, n, frø, sæd, f. Fýrisvalla, guld, Eyv Lv 8.

frægð, /, egl. 'omspurgthed', ry, berømmelse, orka f-ar, bevirke, forårsage berømmelse, Arn 1, 2, f. ríðr af verki, be-rdmmelse for den gærning farer om, der går ry af, ESk 6, 26, f. ferr af smíöi Merl I 20, yðrar f-ir Sturl 3, 21, frgmuðr f-a, berømmelige gærninger, Ólhv 2, 3, byrja f. — flyt ja f., udtale, udbrede, ry, Korm Lv 46; gen. står med subst. og adj. (jfr de følgende ord); f-ar folk, berømmelige mænd, Sturl 4, 31. 41, f-ar mildr Anon (XI) Lv 14, f-ar fuss Yt 8.

frægSar-maSr, m, berømmelig, udmærket mand, Sturl 4, 10, Heil 22.

frægðar-sonr, m, berømmelig son, Sturl 4, 3.

frægðar-svinnr, adj, omtrent 'berømmelig', Mgr 41.

frægðar-verki, m, berømmeligt digt, Mlag 2.

frægir, m, Hrafn 2, er fejl for fægir, s. d.

frægja, (-ða, -ðr), berömme, tókn f-ðusk, jærtegnene blev berömte, Gd 14; f-ðar dyggðir, omtalte, berømte dyder, Gd 70.

frægr, adj, egl. meget omspurgt, omtalt, berómt, hvat's frægst á foldu, hvorom tales der mest?, Oddrgr 4, f. fornuðr Arn 2, 13, ESk 6, 2, f-t es at segja Hfr 3, 3, f-g folkvig Hyndl 14, f-t vald fóldar Hfr Lv

9,  á f-jum þriðja degi Has 28, f. af firin-