fœri

166

íyrn

fagnaðar Alpost 5; urigtig læsemåde Gunnl Lv 3 (sék á því f., /. sér af því verra). — 2) fiskesnøre, fertugt f. Bárd 4; fiska f. Rv 35. Jfr píslar-, veiðar-.

fœrivgn, /, håb om lejlighed, gunstig tid (til noget), frétta i., høre (og gribe) lejlighed, GSilrs 21.

færigndurr, m, 'bevægelig ski', f. frón-bands, havets bevægelige ski, skib, Rst 7.

færr, adv, som kan gå, [eller, som kan betrædes, er tilgængelig (aktivt eller passivt verbaladj.)], hvergi f-ir HolmgB 12, beimar verða f-ir Lil 74, f-ir fyrðar, føre, raske mænd, Likn 35, f. á hesti, istand til at ride, Hhard 5 (v. L), látask fœrri í hamri, erklære sig mere dygtig til at bestige klipper, Rst 26. Jfr hjart-, hrað-, hress-, hug-, hvat-, létt-, meðal-, mein-, ó-, sókn-, sund-, vand-, var-, vel-..

fæzla, /, næring, føde, Merl II 81, Hsv 43.

ÍQðrpersóna, /, gud fader, Lil 24.

fQðurarfr, m, fader-arv, arv efter fader, VGl 1, Sigv 13, 10, Arn 3, 4, Nkt 5.

fQðurfalI, n, faders død, St 5, rigtigere i to ord.

ÍQðurjQrS, /, faders land, fædreland, Ragn II 2, måske bedre i to ord; iøvrigt beror ordet vist på forvanskning (fgður for fræninga el. lign.).

fgðurleifS, /, faders efterladenskaber, faderarv, Hyndl 9, Sigv 11, 14, tv 22.

fpðurliga, adv, faderlig, Mv II 4.

fgðurmorð n, faders drab, Isldr 4, bedre i to ord.

fgðurpersóna se foðrpersóna.

fgðuríún, n. pi, faåers gård, hjem, Qrv IX 4.

fQðurætt, /, faders slægt, herkomst på fædrene side, LU 41.

f^gnuðr, fagnaðr, m, (dativ fagnað Alpost 7), glæde, fryd, fimm fagnaði Mgr 41, fríðr f. PI 39, f. bragna Jesus, Mgr 7; f. var bragna, folk frydede sig, Gd 27 (her fagn : bragn), f. andar Gd 79 (fagn : gagn), fullr af f-ð ollum Alpost 7, fáa f-ð af e-u Hávm 130, gerðisk f. fyrðutn Leið 23, f-ð myrknar, fryden fordunkles, Gd 78; om den himmelske lyksalighed, Likn 52, Sól 24. Jfr hofuð-.

Fglkvir, m, hestenavn, som egennavn om 'Haralds' hest, pul II 4.

fojna, (-aða, -aör), bleges, blive bleg (af ÍQlr), skinn f-r LU 58, visne, om et træs blade, Ólhelg 4, om klæder, miste deres farve, Mv I 24.

fglr, ad], bleg, hvidlig, f. of nasar, bleg om næsen, om dværgen, fordi han bor nede i jorden, Alv 2, f-vir hausar, om de dræbte, Arn 3, 10, f. af fostu, om Kristus, Lil 42, en f-va gýgr Fj 29, ol gervir e-n f-van Eg Lv 4, bol gervir e-n fol van Hallbj, om bølgerne, grålig hvid, f-ar bgrur Anon (XII) C 25, f. fjallgarðr, den snehvide fjældrække (fols rettelse for fals), Sveinn 1, f. randar !ss (her både om isen og stenskjoldet) Haustl 17; — om jærnets farve, f-vir oddar (jfr grár) Hhund I 53;

—   om savnens bånd, på grund af dens virkning med hensyn til ansigtets udseende, f-var nauðir Sigrdr 1, — om en dødnings hest, f. jór Hhund II 49; i folketroen betyder 'bleg, o: gul, hest' (som man drammer om) altid ens nærforestående død, jfr i. ovenfor om de dræbte. Jfr all-, nauö-, nef-, nið-.

Fojski, m, som egennavn på en hest, der viser sig i drómme, bebudende død (jfr folr, hvoraf det er afledet; egl. er det identisk med folski, hvidlig aske), Sigv St 2; vedkommende hest siges (i prosaen) ganske vist at have været rød, men navnet viser, at hårene — på sine steder ialfald — har været gråagtige, som det ofte er tilfældet.

fglvir, m, blandt sværdsnavne (egl. 'den gråhvide'), pul IV l 9. Jfr Falk Waff 50.

fgnn, /, snedrive, i kenninger, for bølge: Áta mars f., skibets snedrive, bølgerygge, p Brun 2 (jfr fákrennandi), Heita f-ir, Styrkárr, f jarðlinna f-ir Mark 4, 1, hrann-vala f-ir Refr 2, 3, — for sølv: arms f. Isldr 12, falka teiga f. Katr 28, lófa f. Katr 12. 18.

f?r, /, (-ar), 1) rejse, fart, long es f. Gróg 4, fúss f-a Ski 13, glepja f-ar Hárb 52, fara f. Glúmr 1, 2, gera f. Fj 46, vesa á f., være på rejse, i bevægelse (hjemad), Lok 55, i i.Haustl 13, í f. fyrða Sigv 5, 1, í f. með e-m, på rejse sammen med en, Vsp 51, verða fyrri í f., blive forst rejsefærdig, pdr 3, of f., med hensyn til rejsen, Eg Lv 27, aumlig f., fattig, ynkelig, Sigsk 69, eyðilig f. ploft 2, 5, horð f. PJóðA 1, 16, friðdrjúg f. Gróg 11, nafnit f-ar Mhkv 19, eggveðrs f., til kamp, pKolb 3, 9, f-ar timi, heldig stund til at rejse, held på rejsen, Háv 3, f. gesta, gæsters færd, ankomst (eller bortrejse) Hfr Lv 1, (f. ferða Rún 7 [her beror f. på rettelse]).

—  2) bortrejse, i. friðils Vpl 29, i. fyrva Vell 22, f. til Skáneyjar Glúmr 1, 2, i disse to eksempler om et krigstog og således oftere. — 3) de rejsende selv, (jfr ferð), i f-ar broddi Hhund II 19, jfr vegin f. (rettelse for fjgr) segpja VGl 6. — 4) forhold til kvinder, of fgr vifa (eller er i. her pi. til far, jfr nyisl. kvennafar?), med hensyn til forhold til kvinder, Jorns 3. — 5) undertiden er f. (dativ) udeladt, vesa til Róms i peiri Mark 1, 12, i peiri Ód 5, ór peiri Qrv IX 23. Jfr austr-, bål-, brúð-, gagn-, heim-, hel-, her-, kaup-, leyg-, listar-, morð-, mót-, ó- rausnar-, Róm(s)-, saum-, skraut-, svefna-, sæ-, tírar-, út-, vás-, viðfarar.

fgrf v. 1. for vgrp, pQrf Vell 24; ordet er i sig selv umuligt, sammenhængen er uklar.

fgrlask, (-aðisk, -aðr), gå tilbage, forringes, kraptr þinn f., Máni 5. Jfr prek-forlaðr.

fgrnuðr, farnaðr, m, held, lykke (opr. med hensyn til en rejse), Arn 2, 13, ESk 6, 2. 24, Mv II 19, Grip 8. 16.