geit

179

gerð

25, hefna g-r Anon (X) I B 1, Qrg g. Qrv VIII 11, g-r geiskafullar Hhund II 37, jafnsnjallr sem g. Bjhit 1, 3, reka g-r Ragn I 5, halda g-r Hhund II 22, gæta g-a Rp 12, molka g-r Hhund I 43, g-a hland (som den værste drik) Ski 35, tvær g-r, som den mindste ejendom, Håvm 36.

geitakyrtla, /, klædt i gedeskindskjortel, om Karls hustru, Rp 23.

geitbelgr, m, gedeskind (som det er trukket af dyret uden at maven er skåret op), fláa g-g af grisi, flå gedeskind af en gris (jfr fláa), Hfr Lv 20.

Qeitir, m, 1) navn på jætte, pul IV b

3,   O-is vif (ved rettelse), jættekvinde, hvis blakkr (hest), ulv Ormsp IV 4, g-is gnýskúti, jættens genlydende klippehule, jfr gjalfra fjalfr, reka fyr G-is gnýskúta må betyde reka fyr bjorg, jage en ned af klipper (så at han slår sig ikjæl), pveil, — G-is galdr, jættens tale, guld, Qestr 2. — 2) søkongenavn, pul IV a 1, G-is hurð, skjold, Vigf 1, garðr G-is, d. s., Haustl 20, — G-is glaör, (hest) skib, KJæ, G-is marr, d. s., ErrSt, — G-is vegr, søen, pjóð 4, 2. — 3) sagnperson, Grip 3. 4. 5; Ormsp IV 7. — 4) islandsk høvding (10. årh.) tsldr 3. 4. — Jfr Eim-, pri-.

Geitkjørr, n. pi, kratbevokset egn i Hal-land^ Sturl 3, 7.

geitla, /, jættekvinde (egl. 'den lille ged'), pul IV c 1.

geitungr, m, vel egl. gedehams, men er blevet opfattet som et slags fugl, pul IV xx 1 (medmindre ordet intet har med 'gedehams, geding' at gore), g. Ellu, ravn, lifgjafi Ellu g-a, kriger, ESk 3, 5. Jfr hræ-, sår-.

gelda, (-da, dr), gilde, kastrere, Hhund I 40, HHj 20.

gelgja, /, bånd, fæstet til Gleipnir ifølge SnE I 112 (anderledes SnE II 431, hvor efter g. er et lille træstykke); rauðmeldrs g., 'det røde mels, o: guldets (jfr sagnet om Grotte), bånd', guldring, Eg Lv 12; iøvrigt er sammenhængen ikke pålidelig

gella, (gall, gollit), gjalde, skrige, = gjalla (s. d.), láta hjor g. Ht 60, hJQrr g-andi GSúrs 30.

gellir, m, 1) okse (egl. 'den skingert brølende'), pul IV ö 3. —- 2) sværd (egl. 'den gjaldende'), pul IV l 1, (v. 1. gillir) jfr Falk, Waff 50; — uforståeligt Am 3,

4.   — 3) mandsnavn, Anon (XII) B 22, EilSn 1.                                                    ₀

gelmingr, m, sværd eller en del deraf (egl. 'den gjaldende'? jfr galmrj, pul IV l 12.

gelmir, m, se gemlir. Jfr Aur-, Ber-, Hver-, Vað-, p>rúð-.

gelta, (-ta, -t), gø, Grundar menn g-u (v. 1. gjoltu) sem hundar Anon (XIII) B 10.

gemla, /, et år gammelt hunfår, brggð-ótt reyndisk g-u fúa Mhkv 18.

gemlir, m, 1) om, pul IV vv (v. 1. gelm-), g-is hamr, örneham, Haustl 2. —

2) høg, g-is (v. 1. gelmis) stallr, arm, Ht

2.   — Ordet betyder vel egl. blot 'et dr gammel om, høg' (jfr gemla, gemlingr).

gengi, n, følge, den ledsagende person eller skare, rum es betra an ilt g. Anon (X) Il B 9, g. vex Hák 10; sæk ja með g. Hskv 2, 7, fara mót hersi með jofnu g. Edáð 1, njóta margs g-is Hskv 3,1, hraust g. drengja Hskv 3, 2, g. vina þengils Sigv 13, 20, få sér g. Hl 14 b, gofgask mætti af g. hverr Mhkv 12, vex hverr af g-Ht 26, með framligt g. Od 21; følge, hjælp, gótt g. Hák 3, missa g-is Hfr 3,

3,  með g. þjóðar ód 6, heita g. Merl I 30, hnuggin g. Qri 51; — urigtig v. 1. for fengi pjóðA 1, 12. Jfr her-, måls-, of-, vigs-.

gengilbeina, /, egl. 'fodvandrerske', trælkvindebetegnelse, Rp 10; jfr senisl. sam-mensætn. hengilmæna om en lang, tynd, svageligt udseende person.

gengileysi, n, mangel på følge, støtte, St 9.

gengiligr, adj, farbar, let at passere, vasa g-t, det var ikke let, tillokkende at gå, Vell 28.

gengr, adj, i stand til at gå, trauðla es g-t á ís of vår, næppe (ikke) skal man vove sig ud, Mhkv 12. Jfr tor-.

genja, /, økse, pul IV m. Jfr Falk, Waff 115.

gera, /, elvenavn ('den grådige'), pul IV v 1.

ger(v)a se gørva.

gerbænn, adj, egl. begærlig i (ved) bonner (af ger- i geri; ger : hver-), þykkja g. Sigv 13, 4, Likn 48.

1.  gerð, /, et stykke klædning eller rustning, mest i pi, g-ar órar Hák 17, i g-um pKolb Lv 6, með g-um(?) pfagr 13, á g-um þeira sér Harkv 19, eignask allar g-ar Qrv IX 29; g. eller g-ar fetils synes at måtte betegne den del af rustningen, der består af sværdgehænget og hvåu dertil hører (skeden), Grettis 54; g-ar Hgars, rustning, Steinn 3, 16; — i sing. hjalmr ok g. Hjålmp IV 10. Jfr hals-.

2.  gerS se gøro.

/. gerða, /, et kvindeligt klædningsstykke (identisk med giarða, hvorover der findes et i, SnE II 494), vistnok bælte, g-u eik, kvinde, Bjhit 1, 2, g-u Gerðr, GSúrs 35, g-u Bil Has 52, g-u (ved rettelse) Gefn Korm Lv 29. Jfr Falk, Rleiderk. 84.

2. gerða, (-ða, -ðr), omgjorde (af garðr), omgive, g. grund, omgive, forsvare, landet med skibe, Halli 1, oddherðir fór g. lond r<jndu pKolb 3, 2, g. skeiðum fyr JQrðu Halli 2, lond g-sk brandi Tindr 1, 6, g-sk (^v- l- /• gy^r°-) naðri ESk 6, 47; — g-andi Gunnl Lv 13 er vist fejl for skeröandi.

gerðihamarr, m, omgærdende klippe, klippe, der danner et gærde, grimu grundar (hoveuets) g-rar, pandens nederste kant, øjenbrynene, hrinda upp gr. gr. g-um, hæve, bevirke at øjenbrynene hæver sig som tegn på oprömthed, Eg Lv 13.

Gerðr, /, Gerd, Gymis datter, Freys

12*