geta

181

gild

dette som v. L), g. måls Hfr 3, 2, g. fara Ht 92, g. fyr e-m, omtale i ens påhør, Am 88. — 8) formode, gætte, g. gótu (acc.) Heidr 1 o. s. v., g. hins Ski 24, Sigv 2, 10, g. til e-s, formode om en, Hfr Lv 2, heldr g-um vér, at Anon (X) I B 8, g. ferri Hfr 3, 22, jfr 23, g. rétt ESk 6, 31, ek get þána, jeg formoder, det vil tø, Hárb 58.

getnaðr, m, undfangelse, Mv II 8.

getta, f, vist blot kælenavn (kortnavn) for Geirhildr, Oeirhildr g. Hålfs I.

geyja, (gó, *gáit), 1) gø, geyr Oarmr Vsp 44 o. s. v., gagarr es skaptr þvít g. skal Mhkv 4, rakkar.. g. Am 25. — 2) spotte, gest né g. Hávm 135 (g. her imperativ gey- + -a), g. goð Hjalti. Gemmer i Ark. XLIV, 313 har behandlet disse steder på en lidet tilfredsstillende måde.

geyma, (-ða, -ðr), bevogte, beskytte, med gen., g. jarðar Sigv 7, 5; múrr g-andi byggð LU 30.

geymi-Baldr, m, 'bevogtende Balder', g. gunnbliks, kriger, Hav 6.

geymi-Bil, f, 'bevogtende Bil', g. falda, kvinde, Bbreiðv 2.

geymi-Gondul, /, 'bevogtende Göndul', g. gunngldu, 'blod opbevarende Göndul', om en drømmekvinde, der varslede ulvkke, GSúrs 28.

geymilg, /, 'beskyttende bølge' (v. 1. grymi-, grunni- urigtig), bergs g. dverga, den i klipper opbevarede bølge, væske, der frelste dværgene, digterdrikken, Vell 2.

geymir, m, grundbetydningen er 'som iagttager, er opmærksom' (jfr nedenfor) og denne skinner tydelig igennem allevegne), bevogter, beskytter, besidder, i kenninger, for fyrster: g. inndróttar Am 5, 24, g. brúna grundar (hovedets) silkis sima, om Hakon jarl, Vell 14, — for krigere, mænd: grimu g. pmåhl 11, grimu galdrs (kampens) g. (her betyder dette vel egl. 'som iagttager, ikke glemmer at kæmpe') pmåhl 16, g. geira stigs (skjoldets) pmåhl 5, g. Fjolnis elda (sværdenes) Isldr 8, — g. gullhringa Hard 14, g. hodda PI 4, g. hafhyrs se hafgeymir, — for gud: g. goðdóms Nik 1, 2, g. gumna Likn 48, g. hlýrns heimstoðu ÉGils 1, 26, — for helgener og gejstlige: g. goðspjalls Heil 10, g. klerka GdjS 14, Gd 33, g. hofuðkirkju EG ils 1, 16, g. sauða Gd 31; g. giptu, biskop Gudmund, Gdfi 39; — g. galdra, om en genganger, Hard 12. jfr dáö-, haf-, hodd-, hyr-.

geymirunnr, m, 'bevogtende træ', g-ar gunnelds (sværdets) krigere, Rst 25. 32, g-ar undgjalfrs grálinns, d. s., Has 11, g-ar gunnar gáttar Hl 3 a.

geymipella, /, 'bevogtende træ', g. goll-hlaðs, kvinde, K.orm Lv 32.

geymiórr, m, 'bevogter', del af en ken-ning, hvoraf resten mangler, Od 27.

geypna, (-aða, -aðr), omspænde (af gaupn, den hule hånd), g. saman alla skepnu, holde hele skabningen i sin

hånd, om gud, Likn 25. Jfr skringeypn-andi, umbgeypnandi.

/. geysa, /, jættekvinde (egl. 'fremstormende'), pul IV c 2; (v. 1. gessa, der kunde have lignende betydning og være afledet af gassi, s. d.).

2. geysa, (-ta, -tr), sætte i stærk bevægelse, lade rase, vinna herskip geyst af hlunni, trække krigsskibe rask ned, Am

2,  4; geirar g-tusk Skåldh 3, hlýr g-tisk Arn 2, 4. Part. perf. geystr, sat i stærk fart, rasende, fara g-t ESk 13, 14, geyst súð Anon (XII) B 4, geyst gífrs veðr Am

3,  3, geyst gaflok fara Merl II 65, — om personer: g. Kníítr Sturl 6, 6, ganga g. at gunni Jorns 25, g. vinnk geira róstu Nj 16, fella g-an (mann) Nj 9, g. geirhvess-andi Nj 1, — voldsom, g. grgðr Nj 19, geyst villa Pét 54, g-ar kvalar Mdr 7; — som v. 1. til glæstr Arn 2, 10.

geysihark, n, voldsom larm, stöj, SnSt

4,  1.

geysiligr, adj, egl. 'voldsomt farende', voldsom, g-t róg Gd§ 35.

geysidðr, adj, meget omtalt, g-ar dáðir Rst 24.

geysla, adv, voldsomt, i stort antal (for geystla?, man væntede ellers geysila), falla g. Evids 7.

gi (ki), nægtende partikel, der föjes til substantiver: ulfgi, Loptki, matki, skjalda-gi (nom. pi.,) niðjargi, þorfgi, vétki (vætki), dativ hornigi, mólungi, aldrigi, — til adjektiver og pronominer: sjglfgi, engi, þatki, þeygi (— þau-gi), þvígi, hitki, hvatki, hvárgi, til adv. og konj. ævagi, hvégi, nærgi, svági, þógi, vilgi, vilkit; — jfr hlýðigi. Se de enkelte ord.

gil, n, fjældkløft, g-ja grund Haustl 18; gilja for Gylfa (s. d.) Eg 5.

gilda, (-da, -dr), 1) 'göre tyk, dröj', for-Øg^e> (af gildr), g. vargi grgð, forøge ulvens grådighed (ved rigelig fødegivning), Ht 56. — 2) gåre gyldig, g. uthlaups-monnum sakar, göre røveres skyld gyldig, d. v. s. give dem den fortjænte skyld (og straffe dem), Sturl 6, 2.

gildi, n, 1) betaling, erstatning (= gjald), eöa skyldi goð g. eiga, eller om guderne skulde have, modtage (kræve), skadeserstatning, Vsp 23. Jfr R. Pipping, Festskr. til F. Jonsson s. 227. — 2) gengæld, ey sér til g-is gjgf Håvm 145. — 3) drikkelag, drik, búa ulfum g. Ht 11, g. gunnstara, blod, Hl 26 b. — 4) / kenninger for digterdrikken, skjaldeævne, digt, Gauta g. Korm 46, g. geðreinar grjótaldar, jætternes brystdrik, d. s., Refr 3, 1, g. hapta beiðis (Odins) Graf 1.

gildir, m (nom. agent, til gilda jfr Arkiv XVIII, 77 f., XV, 220), egl. 'som giver noget dets fulde værdi, lader det komme til sin ret', g. auðar, gavmild mand, Bjhit

I,  3, g. handar vafs, d. s., Sindr 6, g. Yggs hjaldrs, dygtig kriger, Od 20, g-ar hjalmelda, krigere (hos Snorre berserkir), g. hjalmelda Hropts, Odins krigere, Húsdr

II,  g. óðar, dygtig skjald, GSiirs 24, — g. flotna, der gör mændene dygtige, hæver