gley

189

gló

i sal Guðr II 24, er fordærvet og vanskeligt at restituere; i det foregående er der tale om trolddomsdrikken, der blev givet Gudrun; "men så (da den var drukket) glemte de (man), da de havde fået den(?) . . . i salen", meningen kræver åbenbart 1. person (det er Gudrun, der taler)', men så glemte j e g, da jeg havde fået (drikken)', der må læses gleymða(k), (gleymþv i hds synes rettet fra -þi) og hafða (som forlængst foreslået), herpå væntede man, at det, som glemtes, nævnedes, det er jofurs, o: Sigurd fafnisbane; i l. 3 mangler en stavelse; der kunde have stået bol, og da i genitiv, hvorefter oli måtte rettes til alls; i iorbivg skjuler sig vist ordet bjór-veig; om ændringsforslag se iøvrigt Hildebrands Edda" ved Gering s. 377. — 2) medium g-ask, 'leve i sus og dus', Merl I 52; jfr glautnr.

gleyming, /, forglemmelse, g. sorga, jomfru Maria, LU 89.

gleymr, m, stöjende, kåd, færd, g. við griðkonur, kåde samtaler med, pKolb Lv 1.

gleypa, (-ða, -ðr), sluge, ulfr mun g-Aldafoðr Vafpr 53; Merl I 16. 46, II 8; Vsp 47 er sammenhængen uklar og forvansket.

glissa, (-ta, -t), le spottende, sás of verði g-ir Hávm 31, jfr no. glisa (med kort i, impf. gliste) 'fnise, le hånligt, bele noget' (Aasen).

glit, /, elvenavn, pul IV v. 1; egl. 'den lyse'.

gliia, (-aða, -t), glinse, g-ar skallinn við Anon (XII) B 9.

Glitnir, m, 1) Forsetes sal (egl. 'den lysende'), Gri 15 (med guldsöjler og sølvtag); G-is Gnij, Hel, er uforklaret, Yt 7 (jfr Arkiv XI, 7—8); — g. pundar, elvens sal, fjæld, Bergb 4. — 2) navn på en hest, pul IV rr 1. Jfr val-.

glitra, (-aða, -at), egl. intrans, 'glinse, lyse', men også brugt trans. g. sverðum upp, løfte sværdene så at de stråler, Eg Lv 6.

glitta, (-a, -tt), lyse svagt, par mun gro {der menes en fisk) g., der vil den grå skimtes, Bárð 3 (vokalen rimbestemt, : hitta).

glikligr, adj, sandsynlig, mart es mjok g-t, i mange henseender er det sandsynligt, Am 29, geta g-s Hfr 3, 23, pykkira g-t Anon (XI) Lv 13; (ved rettelse for glikr) Nkt 78.

glíkr, adj', lig, lignende, med dativ (for at betegne sammenlignings genstanden), g. gjalti Håvm 129, burr g. Baldri Lok 27, ' g. yðr í augu Sigsk 39, hug, ossum (hug) g-an Sigsk 61, g. hauki Am 2, 16, eldi g-k typpi Am 2, 10, g. at góðu Hfr 3, 29; sonu glika (hds Hka) Bbreidv 3, HolmgB 3, Sigv 6. 13, 31, Bjhit 2, 15, Steinn 3, 17, Kolb 2, 6, Hjålmp VI 1. Forst meget sent sløjfes g-; se likr. Jfr iö-, Ó-.

gljúfr, n, vild klippekløft, hvorigennem

elve strammer, Qrv IX 58, g. et døkkva Grettis 44, g-s stræti, fjæld, dettes best-ingr, slange, GOdds 8, (jfr laut og stik-landi), g-ra fosull, d. s., Nj 23.

gljufrskeljungr, m, 'klippekløftens hval', jætte, dens grand, Mjølnir, GGnæv 1.

glotkyllir, m, Anon (X) II B 8, hertil svarer i prosaen vatsfullr nautsbelgr, kyllir 'hel af trukken bælg'; hvad glot er, er uvist; der er optegnet fra Mulasyssel et glot 'gelé'; (noget smløbet.) jfr gluttår i sv. dial. ₌ surmjölk.

glotta, (-a, -tt), smile hånligt, porm 2, 9, Hæng V 1.

glóa, (-[a]öa, -at), stråle, sól g-ar LU 33, goll g-ar Ht 72, g-anda goll LU 3, g. við goll Fj 23, goltr g-ar gollinbursti Hyndl 7, fax g-ar, om dragehovedets guldmanke, pjódA 4, 18, vQpn g. á lopti Lids 5, garðar g. Fj 5, horn g. Hhund II 38, élmars typpi g-öu Am 2, 10, g. í goð-vefjum Hjålmp IV 14.

glóbarr, n, 'lysende løv', Glasis g-, guld, Bjark 4.

glóð, /, (-ir og glœðr), 1) 'glødende ild, gløder', synonymt med ild, i pi. pul IV pp 4, glœðr Grani 3, hrinda g-um pjóðA 4, 2; 3, 21; draga buk af g-um Am 3, 8, brenna g-um, få tændt ild på, Od 6; g-a garmr, ilden som bidende hund, Yt 4; hafs glœðr, morild, Anon (X) III C 1. I kenninger, for guld: glœðr handar p Skegg., greipa g. Korm Lv 64, g. arm-leggs pblond 1, 2, g. Rínar Óthelg 5 (v. L), Bjhit 2, 3, glœðr fljóts (ved rettelse) Od 26, glœðr grœðis pjóðA 1, 8, glœðr svana brautar ESk 11, 5, móðu g. (-gautar) Arn 6, 10, g-ir lýsíóðar Ht 45, (og mulig glœðr Glamma slóðar Grani 3), — for sværd: rimmu g. Ht 57, styrjar g. Ht 85, Hlakkar g. Gporg, Gunnar g. (-brjótandi) Ótt 2, 2, Fjolnis g. Isldr 14, gunnlátrs g., skjoldets "ild, Ingj 1, 4, hrafna vins g. isldr 1, — for solen: leiptra hróts (himlens) g. Has 53. — 2) som elvenavn, 'den glødende', pul IV v 1. Jfr arm-, bjart-, brim-, bryn-, fen-, haf-, harð-, mar-, und-, unn-, ver-.

glóðeimr, m, 'elve-ild' (af glóð 'elv'), guld, EGils 1, 24.

glóðfjalgr, adj, 'gløde-varm', brændende hed, g. sonr Fornjóts (ilden) Yt 29 (v. 1. glað-).

glóðrauðr, adj, ildrød, g-tt goll Guðr II 2, Am 13, et g-a fé Fáfn 9. 20, g. eldr álfoldar Sturl 5, 5.

glóflýtir, m, kun (og ved rettelse af glospyrr i henhold til rimordet nýta) i kenningen: g. Gangs sennu, —' flýtir Gangs glósennu, som rask sætter (uddeler) jættens strålende tale, guldet, i bevægelse, Gunnl Lv 1; jfr glórodd.

Glóinn, m, dværgenavn, Vsp 15 (v. 1. Glói), pul IV ii 5. Jfr horn-.

glójorð, f, 'lysende jord', g. Gylfa skíðs, skibets lyse land, havet, Ud 23.

gló-Listi, m, 'lysende Liste' (Liste — Lister i Norge), 'lysende land', g. lautar