Goð

195

goll

Goðlaugr, m, sagnkonge, Yt 14, Hál 6; — islænder i 13. årh., SnSt 4, 1.

goðlax, m, art laks, (laksestörje, Nord-gård), pul IV x 4 (guð- v. L).

goðleiðr, adj, forhadt af gud(erne), g. gáði Korm Lv 36, Sturl 5, 10.

goðligr, adj, guddommelig, g-t vald Qdþ 23, g-g rgð EGils 3, 11, g-t stríð Gd 34 (her er formen guð- den rette).

Qoðmarr, m, Gulmaren, fjord i Ba-huslen, (för Ranrike), Tindr 1, 11, pul IV ccc.

Qoðmundr, m, søkonge, pul IV a 1; — sagnkonge ÓTr 2; — sagnperson Hhund

1  32, II 22.

goðmólugr, adj, som er kyndig i gudesagn og gudelære (goðmól, lære om guderne), Hym 38.

GoðnarfJQrðr, m, Gudenåfjorden (o: Randersfjord), Hharð 9.

goðreið, /, ridt af gudelige (overnaturlige) væsner, mikil g. of troö VGI 6.

Goðrekr, m, jarl i Norlhumberland i 10. årh., Eg Lv 9 (goð-: troð-).

Goðrún, /, den ene kvindelige hovedperson i heltedigtene (Sigurdskvadene o. s. v), Gjukes datter, Grip 34 o. s. v., GSiirs 9, pSær 4, 3.

Goðreðr, m, sagnkonge, Yt 33; — sön af Harald hårfagre, pjóð 4, 2 (her Gó-); — konge på Syderøerne (11. årh.), Bkrepp 8.

goðspjall (o: gud-), n, 'gude-ord', evangelium, Heil 10, Gd 64; angels. låneord.

goðspjallamaðr (o: guð-)), m, evangelist, Alpost 10.

goðvarSr Gldr 6 vistnok fejl for geð-harðr, s. d. —- Som mandsnavn (o: guð-), Qrv IV/i 1.

goðvargr, m, 'gude-ulv', en som forbryder sig mod guderne, pveil.

goðvariðr, adj, gudebeskyttet, g-it hjarl Edáð 5. 8.

goSvefr, m, (-jar og -s), kostbart toj, vel flöjl (purpurfarvet), gnýr und g-jum, under purpurkapperne (idet disse holdtes op for ansigterne), Akv 38, goll ok g-ir Gkv 16, smjúga í g-i, purpurkapper, Hamð 16, i sing. d. s., Rst 30, g-s skikkja ÓTr anon 7, Vols 3 (-jar), g-jar Hlin, kvinde, pmåhl 9, g-ar þopta Mberf 5, g-s þella Loð II 2, g-s Lofn Katr 23. Ordet bruges aldrig om vægtæpper. Jfr Falk, Rleiderk. 65 f.

goðvegr, m, vej til guderne(s hjem, Valhal), troða g-g Hyndl 5.

goðþjóð, /, gudefolket, guderne (set som ét folk), Vsp 30. Jfr iøvrigt Got-pjóð.

gol, n, svag vind (— gola), pul IV oo

2  (her er dog måske gola, på grund af metrum, det rigtige).

goldinn se gollinn.

Goldnir, m, Njals fader, Torgeir, med tilnavnet G., G-is (skr. gollnis, gelldins) sonr Nj (XII) 2.

golf, n, afdeling af et hus, begrænset ved de enkelte stafir, söjler, (jfr nyere

stafgólf), 500 g-a ok umb fjórum tøgum á Bilskirni Grí 24; hver enkelt af disse havde vel oprindelig en forhöjning (træbelægning), der kaldtes g., dette fik så en mere atm. betydning, gulvet (som en forhøjning) i det hele: á g-i Rdr 4 ptjald, Vafpr 11 o. s. v., Sigsk 31, standa á g-i Vgl 16, mælask af g-i fyrir Vafpr 9, eldr, skokkr vas á g-i Rp 2. 15, kominn á g-Hym 14, of g. Ólhelg 8, stíga niðr í gognum g. i sal, træde igennem salens gulv, Hym 34. Jfr soð-.

golfholkvir, m, 'gulv-hest', hus, g-is sår, sæng, leje, Rdr 5.

goll, gull, (i de ældre digte findes udelukkende o-former, disse er flere gange — op imod 20 — rimbestemte, lige fra 10. årh. til det 12.; ESkúlason rimer holl : goll, Leiðarvísan goll : soli-; forst i 13. årh. findes gull i rim, gull : full Snorre Ht 23. 47, ull : gull Sturla), n, 1) guld (både som metal og deraf lavede genstande), ór g-i Vsp 8, Hhund I 33, Akv 7, g. rautt Vol 5. 21, Reg 9, Am 2, 10, Mark 1, 12. 30, g. glóðrautt Guðr II 2, Am 13, et gjalla g. Fáfn 9. 20, brunnit (— brent) g. pjóðA 4, 18; g-i studdr, med guld-søjler, Gri 15, gørva róöu g-i, af guld, ESk 6, 34, hJQrr g-i merkðr ESk 6, 44, g-i stokkin sæing Refr 5, 1, g-i varit altári ESk 6, 50, g-i fáðr Krm 7, glóa við g. Fj 23, búa g-i Sigv 12, 25, sverö rauö-búin g-i Bersi Lv, bjóða g. Sigv 11, 1, sláa g. Vgl 5, gera g. fagrt, forarbejde, Guår II 26, laugask i g-i, blive forgyldt, LU 3; gjofull af g-i Grip 7, her — guldringe, ligesom også Akv 27, Vgl 27, Sigrdr 17; g. á Grana leiðu Vgl 14; betri g-i LU 5. — 2) guld som prydelse, Guðr 13.— 3) guld som penge, mgrk g-s Sigv 5, 5, heita g-i í gogn Sól 21 (her dog vel nærmest ringe); guldstykker betyder ordet i myten om Tjatse (ved hvert ord faldt et sådant ud af hans mund), g-i mælti Pjatsi sjalfr Mhkv 8; Ótt 2, 11. — 4) om den glødende metalmasse (jærn), g. geisla njóts Skall 2 (jfr Arkiv XIX, 101 f.). — 5) hyppig i kenninger, og her betyder g. vist altid 'guldring', g-s þollr Jór 4, Korm Lv 55, g-s otti Arn 2, 16, g-s deilir Ht 2, g-s lýtendr Hharð 13, g-s miölendr Akv 37, Vgr g-s, kvinde, Helr 2. Jfr fingr-, hofuð-, lýsi-.

gollband, °n, guldbånd, bånd af guld (guldtråd), sniia g-bond, flette guldbånd (til hunde), pry 6.

gollbaugr, m, guldring, á g-um sér Harkv 19; g-s pella, kvinde, phred 9.

gollbitill (el. -ull), m, guldbidsel, g-li vanr Hhund II 36 (bitill egl. 'mundstykke').

gollbitlaðr, adj, forsynet med gollbitill, guldbidsel, (guldsmykket bidsel), Hhund I 42.

gollbjartr, adj, guld-skinnende, skinnende af eller som guld, gladdak ena g-bjortu Hárb 30, om Valhal Gri 8.

gollbóka, (-aða, -aðr), indvæve billeder

13*