Gren

203

grimm

Grenland, n, omtrent nuværende Brats-berg amt i Norge, G-s fylki Yt 35, v. 1., G-s dróttinn, norsk konge, Bkrepp 6.

Grenmarr, m, Langesundsfjorden (Norge), pul IV ccc.

1.   grenna, (-da, -dr), göre tynd(ere), forringe, g. grið, bryde fred, Ingj 1, 5; pórleifr g-di hróðr þengils, o: ved sit niddigt, Svtjúg; g. gunnmána, hugge stykker, af, ødelægge, skjoldet, Ingj 1, 1; — grennir urigtig v. 1. for gramir Ormsp II.

2.  grenna, (-da, -dr), egl. betydning uvis, enten af granui, 'trække, lokke til sig' (KGisl), eller 'mætte, føde' (S. Bugge), g. bens svan, ravnen, Sigv 3, 16, ernir, es Aleifr g-di Sigv 13, 23.

1.  grennir, m, som forringer, ødelægger (if^r 1- grenna), g. gunnmána (v. L), kriger, SigvSt 1.

2.  grennir, m, føder(P, jfr 2. grenna), i kenninger, for kriger, g. ara Arn 3, 17, g. gunnmós Gldr 6, Hfr Lv 12, g. gunn-stara Svarfd 8, g. Gondlar skúfs ESk 12, 17, g. ulfa HolmgB 10. Jfr arn-, átt-, eld-, hrafn-, má-, mó-, ulf-, val-.

grenskr, adj, fra Grenland, Haralds tilnavn, Nkt 32.

greppr, m, 1) mand i alm., pul IV j 1, Sól 1, Jorns 18. 21, flet g-a Akv 10, Bikka g-ar Akv 14, g-ar róa Ht 72, góör (gildr) g. Anon (XIII) B 5; g-ar fentanna Sýrar, jættekvindens (ægte)mænd, Korm 1, 1 (jfr jast-Rin); efterklassisk i en kenning, glóöeims g., mand, EGils 1, 24. — 2) digter, skjald (det er usikkert, hvilken betydning, mand el. digter, er den primære), g. óhneppr Bragi Lv 2, g-a ferðir Harkv 18, g-s ceði Arbj 2; pessi g. Eg Lv 37, Eg Lv 34, Gunnl Sig 1, Lv 11, Skúli 1, 1, Hrafn 3, Korm Lv 10, porm 2, 5, Arn 5, 18. 6, 17, Hhard 1, Mpórð 1 (v. L), Jorns 5.

grettir, m, slangenavn, pul IV qq 2; g-is sóttir, vintre, Hard 14. — Som mands-navn, Gautr II 8, — G. Åsmundsson Isldr 17.

grey,«, hund, især tævehund, g. pykki mér Freyja Hjalti(bis); Hávm 101; — i alm. hund, fyr g-jum Gyrnis Ski 11, snúa btjnd g-jum pry 5; Viðris g., Odins hunde, ulve, Hhund I 13; g. norna Hamd 29, opfattes også som ulve, men dette er tvivlsomt; skulde det ikke betyde: 'hunde, som drives af nornerne', er viljeløst redskab i deres hånd.

greypa, (-ta, -tr), behandle hårdt, ødelægge, v. 1. til kreppa (mere ægte) i på g-i goð gyðju pvíðf.

greypiliga, adv, grusomt, hårdt, steypa g. í jorö Gd 59.

greypr, adj, grum, hård (grimmr ok greypr sammenstilles i prosa), g-t skap Eg Lv 20, g. herr Arn 5, 17, g-ir pegnar pjóðA 3, 21, g-ir holðar Sturl 3, 9, g-p (v. 1.) þjóð Sturl 3, 9, g-t flagð EGils 3, 11; g-p tiQnd Gjallar mans Sturl 4, 24; — om forbrydelse, synd, g-ir glæpir Mdr 34,

g-t grand Gd 18, Likn 45, g-ast glæpa grand Mdr 8; om våben, g-p vgpn Sturl 4, 18, — om havet, g-p geima slóð Ht 71, — om grumhedens storm, g. élreki grimðar Heilv 5, om vanskelig stilling, g. fasti pdr 13; — om et slemt vers, g. verki Qrv VII 3; — g-t es, del er farligt, Sigv 11, 12. Jfr arin-, dul-, mél-, of-.

greystóð, n, Akv 11, i en vistnok stærkt forvansket sammenhæng, gamna g-i; ordet kan bogstavelig kuri betyde 'flok hunde', uagtet stóð ellers aldrig findes om andet end heste; man kunde vænte en betegnelse for 'ulve'; skal der læses gífrstóð, jættekvindens heste?

grið, n. pi, fredstilstand, sikkerhed, fred, liv (egl. 'den tid, en drabsmand har fået sikkerhedsløfte om fred, indtil den egenlige fredslutning finder sted'), gefa g. Jorns 44, selja e-m g. Sól 21, nefna g. Sigv 7, 4, æsta g-a porm 1, 11, vilja g. Arn 6, 15, halda g-um Giz 1, pyrma g-um Ragn II 3, koma g-um við Obreið 2, iðrask g-a Grett 2, 9, ræna g-um Jorns 19, véla i g-um Hdlfs VI 4, hyggja á g., pønse på at bryde sikkerhedsløftet, Am 33, g. létusk Hl 14 b, g. grennask Ingj 1, 5, láta slitna g. gulli, uddele guld uden skånsel, ESk 11, 6; Einherja g., fred for, fra Einherjernes side, Hák 16. Jfr iJQr-

griðbítr, m, 'som bider sikkerhedsløftet', fredbryder, fredsforstyrrer, Hást 4, Merl I 18, GOdds 3, hofuð g-s, om Grette, Qrettis 52.

griðfastr, adj, som har fast ophold (hos en, jfr Bugge Arkiv II, 171), g-ir friðmenn, om kong Knuds hirdmænd, ploft 2, 5; næppe 'som holder sit freds-løfte'.

griSi, m, som har samme ophold (som en, fast ophold hos en), Grimr g. minn Vgls 10.

griSkona, /, tjænestekvinde, pKolb Lv 1.

griSmildr, adj, som gærne giver (fjender) fred og sikkerhed, om Hakon den gamle, Sturl 5, 6 (jfr i prosa góðr af griðagjofum).

griðníðingr, m, som bryder sit freds-løfte, fredsbryder, Gd 42, Pet 38.

griðungr, m, tyr, pul IV ö 3.

Grik(k)ir, m. pi, Grækere, v. 1. Arn 6, 19; ESk 6, 52 (her Grlkir), Qrv IX 57.

Grik(k)land se Grikland.

Grik(k)salt, n, (eller Grik-?), Ægæerhavet, ESk 1, 3.

grimð, /, grumhed, grusomhed, g-ar gall LU 48, g-ar élreki, grusomhedsstorm, Heilv 5, leggja g. fyr elsku, gengælde kærlighed med grumhed, Gd 46.

grimðar-bragð, n, grusom handling, Mey 32.

griralingr (el. grim-?), m, blandt jættenavne, men v. 1. grillir, gyllingr (gill-)", ordet er vist urigtigt, pul IV f 2.

grimmask, (ðisk), blive grum, vild, g. með œði á e-n Gd 41.