grjót

206

grund

inga g-s tróða, kvinde, HSt 2, 3, men 'kvinder' omskrives ellers ikke således. — I kenninger, for guld(ringe): g. handar porm 1, 13, g. mundar EGils 2, 3, alna g. HolmgB 14, Rinar g. (som om guld var det eneste 'hårde' og erstattede sten på RJnens bund) Eskål 2, 1, — for hjærte: g. hugar sess, brystets, Hl 15 b, — for hagl: skýja g. Jorns 32, — for tænder jfr SnE 1 540. Jfr arm-, flettu-, hamra-, regin-.

grjótbjorg, n, pi, klipper, g. gnata Vsp 52.

QrjótbJQrn, m, synonymt med ArinbJQrn, Arbj 17.

grjóthríð se grjótríð.

grjót-Móði, m, 'klippe-Mode (gud)', jætte, Anon (XII) D 4.

grjót-Níðaðr, m, 'klippe-Nidad (fyrste)', jætte, om Tjasse, Haustl 9.

grjótríð, /, 'sten-byge', kamp med sten, Anon (XIII) B 42; rimet viser, at h er udeladt.

grjótsteinn, m, klippe, sten, Heil 23.

Grjótún (o: Grjóttún), n. pi, 'Sten-tun' (af klipper omgiven gård), Qeirröds bolig, haugr O-a Haustl 14.

grjótvarp, n, stenkast, g-s lota, den del af kampen, hvor sten tjænte til våben, Hást 6.

GrjótvoT, /, synonymt med Steinvor, Ol helg 5.

grjótold, /, 'sten-klippe folk', jætter, g-ar gildi, digterdrikken, Refr 3, 1.

grjótolnir, m, må være betegnelse for 'slange', 'som lever, opholder sig mellem sten' (i stengrund); mulig er v. 1. -olna rigtigere, af olunn (se følgende), g-is landrif, guld, dets lind, kvinde, Ólhelg 4.

grjóíglunn, m, 'klippe-, sten-fisk', slange (jfr foregående), g-s grund, guld, dets fit, kvinde, GSúrs 25.

GrjótQ, f, gård på Island, EGils 1, 1.

Grotti, m, navnet på den altmalende kværn (jfr Grottasgngr som digtets navn), Grott 10; eylúðrs G., økværnens, havets Grotte, havet som malende kværn (malstrømme), Snæbj 1; glaðdript G-a, Grottes skinnende mel, guld, Ht 43. Vokalens kvantitet er ikke helt sikker; hvis der til grund for grott- ligger grunt- (Noreen Urgerm. lautl 188) er vokalen kort; og således er ordet, sdvidt det er muligt at kontrollere dette, blevet udtalt af Islænderne; men yderst på næsset Seltjarnar-nes er der en lille gård, der altid er bleven kaldt Grótta (og Gróttutangi), hvilket skulde tale for vokalens længde, hvis disse ord iøvrigt er beslægtede. På den anden side er der ingen tvivl om, at ordet er identisk med no. grotte (kort o), 'akselblok i en møllesten', og shetl. grotti 'nav i kværn- el. møllesten' (Jakobsen), færøsk d. s.

Grottintanna, f, jættekvindenavn (egl 'med rådne tænder'), pul IV c 1.

1. gróa, /, blandt sværdnavne (mærkeligt ved sit køn, da sværdnavne ellers

altid er mase), pul IV l 1. Jfr Falk, Waff 51.

2.   Gróa, /, en völve, Svipdags moder, Gróg 1.

3.  gróa, (grøra, gróinn), gro, vokse, jgrð grær of barma Eg Lv 10, grund gróin lauki, bevokset med, Vsp 4, eiki gróin Sindr 5, viði gróin Hfr 1, 5, jgrð grær, jorden gror, er frugtbar, Vell 16, part. gróandi, (f), alvernes navn på jorden, 'den groende, frugtbare', Alv 10; — orða sáð grær, ordene (kvadet) vokser, trives, EU 1; — horð fjón grær, opstår, ESk 6, 59, jfr QSvert 10; — él gróit vélum, opstået ved svig, Svarfd 10; — vindr grær, opstår (blíðr glaumvindr Gríðar grær, sindet bliver glad), Anon (XII) C

36.   Jfr bol- gróinn, erö-, hold-, hrein-, jarð-, lof-.

gróði, m, vækst, frugtbarhed, grund hafnar g-a Merl I 58; guðligr g., 'himmelsk vækst' (m. h. t. saligheden), Pet 4.

gróðr, m, (-rar), vækst, frugtbarhed, g-rar gótt sumar Anon (XII) E; g. jaröar Gd/3 1.

gróska, /, blandt sáðsheiti, pul IV ddd 2 (skulde egl betyde 'vækst, det at vokse', især om græs og urter).

gruna, (-aða, -at), formode, ane, nære mistanke g. tek ek nøkkut, jeg begynder at nære mistanke om, Hálfs VI 9.

grund, /, 1) egl dybtliggende, græsbe-vokset, tör slette, pul IV æ 1, Haugsness g. Skåldh 2, g-ir gjalla Vsp 45 (kun i Hauksb), her er verbet valgt måske fordi en sådan slette genlyder f. eks. af hestenes hovslag; grafa g. ór dali, her om dalens dybeste bund, Hårb 18. — 2) tidlig fik ordet en mere alm. betydning, land, jord i alm. (jfr pul l. c), vas g. gróin grœnum lauki Vsp 4, green g. LU

37,  deila g. Vafpr 15. 16, leggja i g., begrave, Nkt 53, ausinn g-u Nkt 65, g-u huldr SnE II 230; víð g. Upsa Yt 35, g. hrundin grápi Haustl 15, senda at g-u Graf 3, langviðrum skal eyða g. Mhhv 24, legir ok g. LU 31, G-ar sveinn, jordens sön, Tor, Haustl 19; g-ar vorðr, fyrste, Gráf 4, Ht 90, Sturl 3, 15, g-ar hljótr Vell 33. — / kenninger, for sø: Atals g. Steinunn 1, gjalfrs g. ESk 6, 40, Sturl 5, 16, g. ægis Has 41, g-ar men Has 42, g-ar garðr pKolb Lv 3 (jfr garðviti), — for fjæld: gilja g. Haustl 18, — for hoved: grimu g. Eg Lv 13, brúna g. Vell 14, heila g. Ht 63, — for arm: vala g-ir Sturl 4, 35, g. vals Krm 7, — for guld: grjótgluns g. (ved rettelse) GSiirs 25, g. linna Hl 4 a, — for skjold: g. Mistar lauka Ht 85, Hrundar g. Ht 61, — for slange: g-ar fiskr Ggnæv 1, g-ar seiör porf 1, — for himmel: g-ar salr (jfr sal-vorðr) ESk 6, 19, g. veðra Has 63, g. solar Balti 4, dags g. Am 4, g. leiptra Mgr 20, — for kvinder (jorden betragtet som gudinde, jfr pul IV yy 2): g. gulls EGils 1, 33, g. bauga pKolb Lv 2, g. hodda Grettis 8, g. arms sýnar phreð 9,