heil

237

heim

om verdenstræet, h. baðmr Vsp 27 (samt som v. 1. til Vsp 19); h-ug mork Herv V 2, h-ug hjúpa, goðum signuð Ragn VI 3; når der Fáfn 26 skrives heilog ijoll, er dette uden tvivl blot en — ikke usædvanlig — skrivemåde for hélog; — kristelig betydning: h. dróttinn Sól 23, h. Kristr Od 28, h-t skopt, om Kristus, Sigv 12, 28, h. (guð) Steinn 3, 1, helgra (her denne form) þjóða Gd 10, h. andi Sól 75, LU 30. 68. 90, h-ug fold, himlen, Arn 6, 18; h-t veldi, kirken, Mark 1, 27, h-ug Róma Mey 18, h. siðr ESk 6, 3, helgir dómar, relikvier, Mark 1, 12, tv 2; h-ug smurning Gd 62, h-ug ganga, procession, Gd 35, h. viðr, korset, ESk 6, 65, helgar bœkr Sól 70; h-t fall, fald, død som bevirker hellighed, Drv (XI) 11; om helgener, helgir (menn) LU 61. 62, allir helgir EGils 2, 3, h. konungr, Olaf, ploft 3, 8, ESk 6, 9, enn helgi gramr pjóöA 2, 3, h. hilmir ESk 6, 41, Öláfr enn helgi ESk 6, 69. Ntr h-t, segja h-t Sigv 3, 4. Om ordet kan henvises til H. d. Boor, Isl. forsch. 94 f. Jfr all-, ginn-, gunn-, sann-, stall-.

heilalikn, /, fuldstændig trøst, Hfr 3, 21.

heilasár, n, hjærne-sår, sår som trænger ind i og beskadiger hjærnen, Heil 3.

Heilavágr, m, sagnhistorisk bugt, Ragn X 4 (lidt tvivlsomt).

heilendi, n, sundhed, Hsv 85, jfr heil-yndi.

heili, m, hjærne, ór (Ymis) h-a Gri 41, h-a grund, hoved, Ht 63, h-a bær, hjærne-skallen, (jfr holt), Ht 2, h-a borg, hoved, Nj (XII) 5, Merl I 35, himintungl h-a, öjnene (h-a himinn, hoved), ESk 6, 59.

heilivágr, m, helbredende væske, h. allra stríða, vinen, Sturl 4, 32.

1. heill, ad], 1) hel, ubeskadiget (uden brist eller brud), fuldstændig, h. hverr Hym 13, h. hjalmstofn Hym 31, h. hauss pBrún 4, h. kálkr Hym 29, at glerinu h-u LU 33, með h-u liki ploft 3, 5. — 2) ubeskadiget, usåret, sund, karsk, svelta hungri h., skönt ellers fuldkommen rask, Lok 62; Hávm 156, Am 60; fara h-ir á braut pórsnep, komask h. af hafi Sigrdr 10, koma h. paðan Krm 19, halsa h-an stilli Guðr I 13, h-ir húnar Vpl 32, heil hjú Vgl 14, h-ar hendr Gudr III 10, h. at hondum Anon (XI) Lv 16, — illa h., ikke rigtig rask, Håvm 69, verða h., blive rask (efter en sygdom), Fj 36, vinna h-an meina, helbrede en, ESk 6, 61; h-ar sjónir, rask syn, genvundet syn, Sigv 12, 24. — 3) i ønsker, hel, ubeskadiget, lykkelig, biöja h-an e-n, ønske en all godt, GSúrs 13 (her om den kommendes hilsen til de tilstedeværende), biðja h-an vesa, ønske alt godt, Gri 3, biðja koma h-an, ønske en velkommen, Hak 18, biðja líða h-an, afskedsønske, Bersi 1, 1, — hyppig med imp., send h., send, giv, som den lykkelige, gid du må få alt godt for din gave, SnH 2, 5, kom h. HH] 31, lif h. Grip 17, sit h. Sigv 13, 7, farið h-ir, afskedshilsen, Akv 12, h. skalt njóta

Hhund I 55, hrindum h-ir Hålfs VII 3, ves h., hilsen, Hym 11, Lok 53, HH] 40, Likn 31, hyppigst alene, h. (hilsen) Eirm 8, pblgnd 1, 1; Vafpr 4. 6, Gri 3, Ski 37, h. sås kann o. s. v. Håvm 164, h-ir æsir o. s. v. Sigrdr 4, Lok 11, h. dagr o. s. v. Sigrdr 3, gefendr h-ir Håvm 2, h-ir allir Merl II 103, h. Elliði Frþ I 16. - 4) oprigtig, h. hugr Håvm 105, Reg 7, Sigsk 42, Am 20. 96, Sigv 11, 7, Sål 4, h. i hug Bjhit 2, 4, ráða h-t, give oprigtige råd, Hsv 12, af h-u GSúrs 22. jfr Ó-.

2.  heill, n, varsel (godt eller ondt), h. goða ok guma Reg 19, góö h. Reg 20, bgzt h. Reg 19; især i dativ, ved, med, ledsaget af, et varsel (det kan da oversættes Hil (u)lykke'), góðu h-i pjóðA 1, 25, Sturl 4, 3. 28, Has 1, beztu h-i Rst 33; illu h-i Hyndl 49, Gudr I 22, h-i verstu Helr 4, gfgu h-i Sturl 4, 11. Jfr det følg.

3.  heill, /, 1) lykke, h. hrapar e-m, lykken styrler for en, ramler, Sól 9, hafa ið-gnóga h. Gróg 16, verða h-a auöit af hjalmst^fum, få held mod, overfor, i kamp med, Reg 22; hrapa fyr h. Reg 25, er forklaret på forskellig måde, enten 'styrte for, ved, lykken(s virksomhed, jfr falla fyr sverði), eller 'styrte frem og lade sin gode lykke i stikken' (GVigf), eller 'styrte forud for det gunstige varsel (altså heill n.), för det bliver rigtig taget'; den sidste forklaring er vist den rigtige; hafa (rúnar) sér at h-um, benytte runer sig til lykke, (o: runer på amuletter?), Sigrdr 19. — 2) amulet, á gumna h-um Sigrdr 17. Jfr orð-, ó-.

heilla, (-aða, -aör), forhekse, fortrylle, síðr þitt of h-i halir, for at man ikke kan forhekse, hvad der er dit, o: dig, Håvm 129.

heilnæmr, ad], sund (om ting, der ikke er skadelige eller giftige), h-m votn Merl Il 90.

heilráðr, ad], 1) som giver oprigtige, gode, råd, h-rgð (kona) Sigv 9, 2; Mv II 21. — 2) som tager gode, hele, fuldstændige, råd, bestemmelser, som tænker og handler derefter fuldtud, HH] 10; denne betydning passer måske også bedst på stedet fra Mv.

1.  heilsa, /, helbred, helbredelse, missa h-u, (gen.), blive berøvet sine lemmers fulde brug, blive lemlæstet, Nkt 60; Hsv 48; måls h., helbredelse med hensyn til (den berøvede) taleævne, ESk 6, 41, men måls h., hvad der gör talen livligere, mjöden, Ht 25; auði né h-u ræðr engi maðr Sól 8; veita kromðum h-u LU 46.

2.  heilsa, (-aða, -aör), hilse, byde velkommen, h. hilmi (dat.), Grip 5; med acc., Gdfi 9.

heilsubót, /, helbreds-forbedring, helbredelse, Mgr 47, Heil 18.

heilyndi, n, helbred (jfr heilendi), Håvm 68.

heim, adv, hjem, hjemad (egl. acc. af heimr), med alle bevægelsesverber, koma,