hjalm

255

hjalm

hjalmaiigr, n, 'hjcelm-mén', sværd, h-s hlœðir, kriger, Nj 9.

Hjalmarr, m, 1) søkongenavn, pul IV «3.-2) sagnhelten II. hugumstóri, Hl 25 a, Qrv IV 1, H-s bani, Tyrving, Herv III 2.

hjalmaskóð, n. pi, 'hjælmødelæggende våben', rettere i to ord, Jorns 20.

Hjalmberi, m, Odin (egl. 'hjælmbærer³), Grí 46, pul IV jj 2.

hjalmdrífa, /, 'hjœlmbyge', kamp, h-u viðr, kriger, Sigv 13, 7.

hjalmdrótf, /, hjælmbedækket hirdskare, Quðr II 15.

hjalmeldr, m, 'hjœlm-ild', sværd, h-a gildar, krigere, Húsdr 11.

hjalmfaldinn, ad], hjælmbedækket, Haust 3, Vell 34, Hókr 8, SnH 2, 1, Sturl 2, 2; om et overnaturligt væsen, h-in Ilmr arm-leggjar orma Bjhit 2, 22.

hjalm-Fenrir, m, 'hjælm-ulv', sværd, h-is holmi, skjold, (jfr grand), pBrún 3.

hjalmgagarr, m, 'hjælm-hund', sværd, Darr 3.

hjalmgrand, n, 'hjælm-skade', sværd, h-s Hoðr, kriger, Hfr Lv 17.

hjalmgráp, n, 'hjœlm-hagl', skudvåben, berja fjandr sina h-i Vell 12.

hjalmgríðr, /, 'hjælm-troldkvinde', økse, Snjólfr 6.

Hjalmgunnarr, m, sagnkonge, Helr 8.

hjalmggfugr, adj, 'hjælm-ædeV, prægtig af udseende på grund af sin hjælm, h. hilmir Jgkull 2.

hjalmg9ll, /, brynjenavn, pul IV t.

hjalmhirðr, adj, 'hjœlm-beskyttet', h-ir hausar Sturl 5, 8.

hjalmhríð Eviðs 3 utvivlsomt fejl for -skíð.

hjalmklæSi, n. pi, skulde egl. betyde 'hjœlmklœder', o: klæder, der er, består af, hjælm(e), o: hjælme, men i sammenhængen, hvor der er tale om en kvinde, passer denne betydning ikke; hilmir hvit-inga (kvinden) gefr h-um lítinn frið, o: ved idelig at bruge dem, Anon (XII) C 35; betyder ordet 'klæde' toj, der svarer til hjælm (for mænd), altså kvindelig hovedpynt (— faldr)? Eller er der tilknytning til no. hjelm 'åsyn', jfr B Hald: hjálmfagr "cute faciei venusla" og hjálmr "sinciput hominis"?

hjalmlestandi, m, 'hjælm-ødelægger', kriger, Ht 49.

hjalmlestir, m, s. s. foregående, Ht 59.

hjalmnjótr, m, 'hjælm-ejer' (eller Njótr =■ Odin), kriger, HolmgB 13.

hjalmnjorðungar, m. pi., krigere, ESk 6, 55.

hjalmprýddr, adj, fejl for hjalpprýddr, Likn 12.

1. hjalmr, m, hjælm, hirða skal h-m Hák 17, gefa h-m ok brynju Hyndl 2, á skgr h-i Krm 8, bua sal hJQlmum Sigv 3, 16, jfr(P) hjalmar aringreypir (s. d.) Akv 3. 16, und h-i, h-um, med hjælm på, Hhund II 7. 14, HH] 28, Hhund 1 15,

Fåfn 44, Helr 6, Hamð 19, Gráf 4, VGl 2, h-i faldinn, hjælmbedækket, H hund I 48, pmúhl 10, Mark 1, 18, faldinn hplmfjgturs h-i (— ægishjalmi) Vell 26, háfa sér á hofði h-m Sigrdr 14, geta h-m, blive valkyrje, Oddrgr 16, goll-(h)roðnir h-ar Akv 4, steypðir h-ar, hjælme, der hænger ned for ansigtet, visirforsynede, Guðr II 19, grafnir h-ar, hjælme med figurer på, Harkv 19, hlaða (skip) h-um Hfr 2, 1, vig h-um grimt Sigv 1, 5, Peitu h-ar, hjælme fra Poitou, Am 2, 9. I kenninger, for hoved: h-a stob Gestr 1 (jfr SnE I 538), h-a klettr Eg Lv 25, — for mænd: h-s pollr HolmgB I, porgHgll, pKolb Lv 11, h-s runnr Isldr 14, h-s órr GDropl 4, h-s hristir Krm 15, — for kamp: h-a mót Krm 7, h-s hregg Isldr 21, h-s hríð (hríðvondr) HolmgB 14, Hókr 3, h-s andvaka (s. d.) pmáhl 6, h-a hríð pormól 3, h-a dynr Skúli 1,2 — for våben: h-s vondr, sværd, Hl 12 b, h-a skóð Jóms 20° (jfr hreggviör). — H. huliðs (— huliðshjalmr), hjælm, som skjuler, gør morkt, skyens navn "i helju", Alv 18. I kenning for himmel: solar h. Am 7, 1; mulig står h. her i betydning 'tag over høstak, kornstak'. Jfr år-, ey-, goll-, huliðs-, lopt-, vind-, ýgs-, ægis-.

2.  hjalmr, m, blandt sáðs heiti, pul IV ddd 2, næppe identisk med h. —. korn-stak med tag over.

3.  Hjalmr, m, sagnperson, H. (reið Ha-feta, sål. ét hds, forvansket i de øvr.), pul II 1, ■— en anden, Ormsp IV 7; — Islændere i 13. årh., H. enn herðiþunni Anon (XIII) B 27. 50.

hjalmreyr, n, 'hjælm-rør (-stængel)', spyd (pil?), h. flugu hvast Hl 35 a.

hjalmrunnr, m, 'hjælm-træ', kriger, Anon (XIII) B 20.

hjalmrækjandi, m, 'hjælm-plejer, hjælm-besidder', kriger, Korm Lv 54.

hjalmr^Sull, m, 'hjælm-sol', sværd, Hfl 8.

hjalmrgdd, /, 'hjælm-røst', kamp, h-ar stafr, kriger, Oddr 1.

hjalmsamr, ad], smukt udseende ved sin hjælm, h. jarl pKolb 3, 8, h-t lið Hl 6 b.

hjalmsefr, n, 'hjœlm-sæde', hoved, hylja h., skjule sit hoved, drage om uden at sige, hvem man er (incognito), — fara hulðu hofði PJódA 3, 1.

hjalmskass, n, 'hjælm-jættekvinde', økse, h-a hvessir, kriger, Nj (XII) 6.

hjalmskíS, n, 'hjœlm-ski', sværd (rettelse for hjalm(h)ríð), rjóðum m. Eviðs 3.

hjalmskóð, n. pl, 'hjælm-mén', hvad der ødelægger hjælmen, våben, Hfr 2, 2, Lids 6; jfr hjalmskúr. Jfr hjalmaskóð.

hjalmskúr, /, 'hjælm-regn', kamp, gera h. Hl 23 b; vistnok fejl for hjalmskóð, sst. 29 b.

hjalmskæSr, adj, 'hjælm-farlig', h-ð hríð Hamðis klæöa, den for hjælme farlige kamp, ESk 6, 52.