hryggð
288
hræ
hryggð, /, sorg, LU 5. 77; veraldar h-ir Od 63.
Hryggða, /, jættekvindenavn, pul IV c 2 (v. I. hryða, hryðja).
hryggðarfolk, n, sórgende skare, ned-böjede folk, Sturl 3, 6.
hryggðarfullr, adj, sorgfuld, Mv III 13, h-11 hjortu Mark 1, 22.
hryggðarstund, /, sorgens stund, kummerfuld tid, Sturl 3, 11.
hryggja se hryggva.
hryggjarstykki, n, vis fugl, pul IV xx 2.
1. hryggr, m, ryg, bag, lutr h. Rp 8, brjóta h-gg í brúði Gísl 1, 15, h-jar tangi, ryggens nederste del eller hele ryggen betragtet som en tangi, porm 2, 14; orma h-ir Vsp 38. Det Merl I 38 forekommende hryðjar nes er uden tvivl fejl for hryggjar nes, ryggens næs, hale (svarende til cauda i den latinske tekst).
2- hryggr, adj, 1) sorgmodig, nedslået, kummerfuld, skalkak h. i hreggi Rv 21, h. munt heim fara Lok 31, h. lagar eld-broti ESk 6, 53, h. vargfœðir Sturl 5, 14, hrygg hirð Rst 32, urðut h-vir, de blev glade, Haustl 10, sjaldan h-vari Sól 44, e-m es h-t i hug Guðr III 1, gera sér h-t i hug Hsv 70. — 2) sörgelig, sorgvæk-kende, hrygg herverk (s. d.) Sigv 11, 16, hrygg saga PI 54, h. dómr Lil 71. Jfr all-, Ó-.
hryggspenning, /, rygtag, brydekamp ved livtag, Bárð 5.
hryggva, (-ða, -ðr; yngre hryggja), bedrøve, gore sorgfuld, nedslået, h. verold Mark 1, 31, þá, es bani, dauði h-ði áðr Líkn 23, Has 28, várt líf h-vir (hann) Has 60; slíkt h-ði hjarta Od 30, láta sinn h-vask hug Hsv 78 (v. L), h-ask PI 36.
hrygna, /, hunlaks (af hrogn, rogn), pul IV x 1.
Hrymr, m, navn på den jætte, der kæmper med guderne i ragnarok, Vsp 50 (sikkert ikke Hrýmr, jfr Arkiv XXX, 160 f).
hrynbál, n, 'klang-flamme, klingende flamme', hramma h., klingende guldring, Ormr 1, 4.
hrynbeSr, m, 'klingende leje', h. fjgr-gynjar åls, slangens klingende leje, guld, Anon (X) III B 5.
hrynbraut, /, 'klingende vej', h. åls, ålens brusende vej, havet, dets eldr, guld, ESk 11, 8.
hryneldr se hrynjeldr.
hrynfiskr, m, 'klingende fisk', h. brynju, det klingende sværd, Drv (XI) 1.
hryngarðr, m, 'klingende gærde' (v. 1. hlym-), h. Hléseyjar, Læssøs brusende gærde, bælte, havet, pjóðA 4, 23.
hryngráp, n, 'klingende hagl', h. Egils vápna, Egils våbens, buens, hvinende hagl, pilene, Hfr 1, 8.
hrynja, (hrunða, hruniðr, yngre hrun-inn), falde med knald eller klang, fare brusende af sted, lótum und hgnum h. lukla pry 16. 19, hlunnblik (s. d.) h. á hæl Sigsk 69, (brynja) hrynr of e-n, fal-
der klirrende ned, Anon (XI) Lv 8, h. brynju spangir Ht 57, brynjur h. of herðar Hálfs IV 10, láta hræteina hveiti h. ór brynju pjóðA 3, 32, — om tårerne(P), h. hart á dýnu hloð (s. d.), Bjhit 2, 2, láta fylvingar h. GSúrs 5, ~ om bølgernes susende falden, fjgll fyllar h. Refr 4, 5, h. hgvar bgrur Frp 17, — om blodet, dggg hrunði af sverðum Krm 12, sveiti hrunði á borð pGísl 12; — om håret, láta hausmjoll h. lausa ESk 13, 10, — om et digt, der fremsiges, meðan framm hrynr Hárf 1.
hrynjeldr, m, (metrum kræver lang för-ste stavelse) 'klingende ild', brynju h., brynjens klingende flamme, sværd, Gráf 8.
hrynleið, /, 'klingende vej', seiðs h., fiskens brusende vej, havet, dets eldr, guld, ESk 3, 1.
hrynregn, n, 'klingende regn', hvarma h., de nedfaldende tårer (jfr hrynja), i pi. mgrg h. hvarma Mfl (XII) 1; når tårerne kaldes hryn(regn), beror det vist på den lydelige gråd.
hrynserkr, m, 'klingende særk', Hanga h., brynje, Tindr 1, 1.
hrynsíóð, /, 'klingende vej', vognu h., hvalens brusende vej', havet, dels eldr, guld, Ud 7. ,
hrynsær (hrun-), m, 'brusende sø', hræva h., blod, men i en forstyrret og forvansket sammenhæng, Haustl 11.
hrynsgðul se heinsoðuí.
hrynvengi, n, 'klingende vænge, land', sefpvengjar h., slangens klingende land, guld, Hl 18 b, grundar mens h. (skr. hron-), d. s., Has 42.
hrynvirgill, m, 'klingende snor (strikke)', hrammtangar h., armens klingende bånd, guldring, Eg Lv 12.
hræ, n, (va-st; i pi. ofte om et enkelt lig ligesom i prosa), lig, kadaver, hrafna seðja á h-um þínum Hhund I 44, springa á h-um Hhund II 33, nå h-vi Hhund II 25. fljúga á h. SnE II 142, gina of h. ESk 6, 29, bjóða ulfum h. Hfl 12, jofn fengusk h. hrofnum, der var lige stort mandefald på bægge sider, Am 5, 19, hrafn naut h-va pmåhl 6, fáa hrafni h. tsldr 7, fáa undarn af h-um Ótt 1, 4, h. Áleifs Yt 29, hoggvin h. Hallvarðs Skall
I, vápnsundruð" h. ESk 6, 56, láta tíð-hoggvit h. (pi.) Saxa Hfr 2, 6, of h-vi p Sær 3, h-um fjarri Tindr 1, 11, h-s pefr, liglugt, lugt af kødtrævler, Harkv 3, orð-inn at h-um Gudr II 42, greipr h-um sveipðar Hást 7, h-s lanar, langstrakte ligrækker, Hfl 11, h-va efni, ligene som æde, pmåhl 15. — I kenninger, for ravn: h-s haukr pGisl 7, h-va nagr TorfE 3, h-va gaukr ppyn, — for blod: h-va dggg Rdr 4, h-va lækr porm 1, 14, h-s þjóðg Ht 7, h-s sær ppyn, h-va hrynsær Haustl
II, h-s, hræva glær Ht 50, Tindr 1, 8, h-s hrgnn Ht 60, men her foreligger vist en fejl (hræs for hvatt og hrgnn hører til fella af fellir); — for økse: h-a gifr pjsk Lv 3 — í h-var skrúði synes at foreligge