hræ

289

hræs

ffjálmþ VI 2, hvis teksten ikke er mishandlet; det må vel betyde 'elendigt skrud, pryd, dragt'; den anomale gen. endelse er også ellers kendt. — hræs Merl I 14 er mulig forvansket, da det dog ikke kan betyde (den levende) hjorts egen krop, i orig. findes intet tilsvarende.

hræbarinn St 4, der skulde betyde 'slået til lig(?Y, er mulig fejl for hreggbarinn, 5. d.

hræbirtingr, m, 'lig-fisk' (egl. '-laks'), sværd, heggr h-a, kriger, Tindr 1, 6.

hræborð, Eviðs 1, må være fejl, vistnok for hyrborð, s. d.

hræða, (-dda, -ddr; mest i medium), forskrække, göre en bange, Am 40; h-ask, blive bange, absolut, Eg Lv 31, Isldr 25, LU 29, Am 14, Vsp 47, kunna h-ask Helr 9, h-ask e-t, være bange for noget, h-ask hót Re g 9, Mhkv 16, h-ask helviti Hfr Lv 28, h-ask dóm ok dauða Lil 76; med præp. við, være bange for, h-ask við reiði Óðins Sigv 3, 5, hask við ættar klæði Gjúka Arn 2, 9, h-ask við brodda rennu pskahk 2; — part. pass. hræddr, egl. 'gjort bange', bruges i reglen ganske som adj, bange, h. vas hvergætir Am 62, verða h. Am 17, gera h-an Hhund 11 37, h-tt folk ESk 6, 29, fara h. fyr e-m Sindr 8, ganga h. fyr e-m Isldr 14, h. við e-n Hfr 3, 12; kløkkr ok h. Lil 79. Jfr gagn-, laf-.

hræðiliga, adv, rædselsfuldt, frygteligt, Lil 78, Heil 3.

hræðiligr, adj, skrækindjagende, frygtelig, Hjálmp II 3, h-ig hugsun Mv I 6.

hræðir, m, forskrækker, h. Hollseta, om en dansk konge, Hskv 3, 2.

hrædreyrugr, adj, 'ligblodig', dryppende af legemets, ligets, blod, hjortu h-ug Akv 36.

hræfa, (-ða, -t), tåle, finde sig i, h. of e-t Am 71.

hræfikinn, adj, begærlig efter Ug, Merl I 36 (ordet beror på gisning).

hræflóð, n, 'ligström', blod, pmáhl 2, Hl 25 b.

hræfrakki, m, sværd, pul IV l 2 (men som v. I. til hafrakan), hrgkk h. GSiirs 1, við h-a pSkall 1; jfr frakka /. Jfr Falk, Waff. 52. 75.

hrægagarr, m, 'lig-hund', 'den hund der bider ihjæl'), sværd, Krm 6 (her udtalt ræ-).

hrægammr, m, 'lig-grib', ravn, Vell 30, pjóðA 3, 30 (hvor sammenhængen synes noget forstyrret: ara sævar, blodets, h., hræ, der er overflødigt, er sikkert; hræ-sævar-gammr vilde være godt, men da er ara overflødigt; skulde pjóðolfr her have begået en fejl?); h. sævar ₌ hræ-sævar gatnmr, örn, leir h-s sævar ₌ ar-narleir, o: dårlig digterdrik, elendigt vers (jfr leir), Anon (XIII) B 13. Jfr Meissner 207.

hrægeitungr, m, 'lig-geting (jfr geit-ungr), ravn, h-a feitir Hókr 1.

hrægifr, n, 'lig-trold', ulv, drukku h., huginn hjartblóð saman Guðr II 29.

hrægjarn, adj, lig-grådig, begærlig efter lig, h gjgrn yXgvESk 12, 5.

hrækerti, n, 'lig-kærte', sværd, leika at h. Hjálmþ II 5.

hrækja, (-ða, -t), spytte (af hráki), Lil 53, Mgr 14.

hræklungr, m, 'lig-torn', sværd, hnykkir h-rs, kriger, isldr 21.

hrækyndill, m, 'ligfakkel', sværd, Krm 7 (her ræ-).

hrækgstr, m, lig-dynge, of h-kesti Hl 19 b, hlaða h-(u) pfagr 5, Arn 3, 11, ESk 2, 2.

hræla, (-aða, -aðr), anvende redskabet hræll, o: "hvæsset pind af ben eller sejt træ, som bruges til at føre islættet hen på sit rette sted", en grum h-aðr, med pil for en sådan pind, Darr 2. Jfr Falk, Kleiderk 12 f.

hræleiptr, n, 'lig-lyn', sværd el. spyd, flugu h. Sturl 4, 20.

hrælinnr, m, 'lig-orm', spyd, h-s flugr, spydflugt, Sigv 2, 12, h-s hljómr, kamp (jfr hljómváttandi), Rst 3; h-s sund = hræsunds, blodets, linnr, spyd, dets hirði-meiðr, kriger, Leið 5.

hræljómi, m, 'lig-glans', sværd, Hi 61.

hrælundir, /. pi, kun Sigrdr 1: sleit fyr skgmmu hrafn (hrafns hds.) h.; lundir betegner ellers 'mörbradstykkerne', men en nævnelse eller anvendelse af dette her er enestående og meget smagløs; desuden er der her tale om en slange, der ikke kan have lundir; der er næppe tvivl om, at der her foreligger en — iøv-rigt meget ringe — fejl, nemlig at et s er læst som 1, at der altså bör læses hræs undir, ligets sår, den dræbte Fáfnirs sår.

hrælækr, m, 'lig-bæk', blod, hjarri h-jar, spyd, Helg Åsb; h-jar haukr, ravn, G Surs 31.

hrælpgr, m, 'lig-væske', blod, láta hlakk-ar hauka drekka h-g Arn 2, 14, h. fell af hjarar borðum Sturl 4, 22.

hræmáni, m, 'lig-måne', sværd, h-a ur (jfr úrfræningr), blod, GDropl 3.

hræmæki, n, spydnavn (v. 1. mækir, næppe rigtigt) pul IV n.

hrænaðr, m, 'lig-orm (slange)', spyd, oddr h-ra Ht 79.

hrænet, n, 'lig-næf, skjold, meget urimelig kenning og vistnok fejlagtig, for hjgrnet(?), h-s Reginn, sværdguden, krigeren, GStirs 33.

hræpollr, m, 'lig-pøl', blod, h-s Hrund økse, ESk 11, 11.

hræseiSr, m, 'lig-fisk', sværd, h-s meiðr, kriger, mand, EGils 3, 17.

hræsikr, m, 'lig-helt (fisk)', sværd, h-s þrima, kamp, ESk 6, 69.

hræsild, /, 'lig-sild', spyd, h-ar (v. 1. silna, som af et nlr. -síla ₌ sil) hjaldr, kamp, Krm 13.

hræskári, m, 'lig-måge(unge)', ravn, h. hlaut vaða fen benja Drv (XI) 1; hds. har -skærri.

19