hús

296

hvaptr

vogn) til ens hus (hjem), Gkv 10, half-brunnit hús Hávm 89; sonr húss, husets sðn, sönnen i huset, Rp 11; h. guðs, kirke, Merl II 45, h. dróttins, d. s., Od 37, — i pi. bygninger, bygningskompleks, gård, koma til h-a Vsp 22, Grott 1. 16, h. Nials Nj (XII) 2 (jfr stafr), h. Fjolnis Krm 25, h. skata Arbj 7, h. Haralds Harkv 22, h. Aðils Anon (X) II B 1 (i alle disse tilfælde står at . . h-um), ór h-um. indefra, ud af gården, Sigv 3, 12, Jorns 19 (op fra husene, om flammerne, der slår °P)> if^r h-um hæri, om ilden, Sturl 3, 10, i h-um Mark 1, 22, koma i h. e-s Am 100, vitja h-a e-s Helr 2, eiga h. Rp 16, timbra h. Rp 22, i gQgnum h. min Am 15; meld h. Sigv 5, 2. — I kenninger, for bryst (jfr SnE I 538): h. mærðar (eller digtningsævnen) Katr 1, — for skjoldet: Åta varar h., Áta varar h-a balti, sværdet, Rorm Lv 28 (jfr vor). Om andre kenninger, hvorpå der dog ikke findes eksempler, se SnE I 332 (for ild), SnE I 538, II 428, I 324 o. s. v. Jfr blót-, bæn-, draug-, eld-, fjarg-, sal-, sumbl-, volundar-.

húsbak, n, husenes, gårdens, bagside, at h-i, bag ved gårdens huse, Hamð 31.

húsbrjótr, m, 'hus-bryder', vind, pul IV oo 2.

húsbúnaðr, m, 'hus-udstyr' (hvad det indvendige angår, bohave, især tæpper på væggene), hrósa h-i Sigv 3, 16.

húsdyrr, n. pl, dör, indgang, Sigv 5, 2.

húsfreyja, /, husfrue, husmoder, Am 3, Oudr I 10.

húsfrú, /, s. s. foregående, Mv I 7 (her skr. -tru). 8.

husgangr, m, gåen fra hus til hus for at betle, tiggeri, fœða upp á h-i Hard 7; derimod synes h-s meðalfœrir Ragn V 7 blot at betyde 'udygtige endogså til at gå fra hus til hus'.

húsgumi, m, husherre, husbond, Rp 28, Guör I 10.

húskarl, m, huskarl, tjæner, især om kongens mænd, hirdmænd (det egl. udtryk for disse; yngre og lånt er hirð-maðr), Akv 39. 41, Am 30, Sigv 3, 18. 13. 3. 18, Okik 1, 2, pblond 1, 1, Hhard 11, pjóðA 1, 12, Anon (XII) B 18, Rst 13, PI 36, pul IV j 6.

húskona, /, husfrue, Rp 28.

hustru se húsfrú.

húsþing, n, hus-ting, forsamling i fyrstens eget hjem, møde med hirdmændene eller hans nærmeste følge, eiga h. Gisl 1, 4, h-a mol Hskv 3, 3.

húsþjófr, m, 'hus-ødelægger', ild ('rover som helt bortfører, tilintetgør, så at intet er tilbage'), Y-t 27.

hvaðan, adv, 1) hvorfra, direkte spørgende, h. eruð komnir Harkv 3, h. fort Fj 46; om oprindelsen, h. jorð of kom, h. kømr sól o. s. v., Vafpr 20 o. s. v. (passim). — 2) i indirekte spørgsmål, h. sakar gerðusk, hvorfra sager opstod, hvorledes det kom sig, Hhund II 9, h.

vegir standa, hvorfra vejene fører, hvorledes det hænger sammen, Sigsk 19. — 3) indefinit, allevegne fra, koma peir heilir h. Hávm 156.

hvaðanæva, adv, fra alle sider, pstf 1,1.

hvaðarr, pron. indef., hvilken (den oprindelige form for hvárr), findes kun Ragn X 5 som efterligning og som det synes med langt a, hváðarr (som metrum forlanger det); á er da her over]ørt fra hvárr. jfr Arkiv VI, 32-3.

hvaðarrtveggja, pron. indef., enhver af to, h. hans bróðir (hds har næsten alle tveggi, men tveggja er vel i så gammel tid her det oprindelige), Gráf 11, hvaðar-tveggja (skr. hvaðran, formelt og metrisk urigtigt) fang Rorm Lv 55.

hvalf, n, hvælv, hvælving, i musteris h-i LU 36, h. byrjar, vindens hvælving, himlen, Mgr 22, h. veðra Katr 40, tungla h. Gdfi 15; i alle disse eksempler er vokalen vist lang (hválf, senere holf).

hvalfa, (-ði, -ðr), vende opad, upp h. svik, svigen kommer for dagen, Sigv 13, 20, horn h-anda (yngre hólfanda), horn som vender spidsen i vejret, d. v. s. tomt, Frp I 21 (v. 1. men rigtig).

hvalíjósir, /. pl, hvalnød-stykker, Eil Sn 3.

hvalfrón, n, 'hval-land', havet, rista h. Rv 16.                                      ^,

hvaljQrð, /, 'hval-land', havet, hestr h-ar, skibet, Eldj 1.

hvalklyppa, /, afflænsede hvalkød-stykker (mindre end hvalfjósir?), Greitis 7.

hvalmcenir, m, 'hval-mønning, -tag', havet, h-i skefr, om skumsprøjt, Refr 4, 1.

hvalr, m, hval, draga h-a, trække hvaler op, Hym 21, jfr 26, vella h-1 pórh 2, hylda h-1 Ólhelg 6, h. kyroi sæ Hæng 1 2; h-s búð, havet (jfr húðlendingr), Isldr 2; grundar h., slange, EGils 1, 35, heiðar h., d. s. Merl I 46, Hl 2 b (jfr SnE II 429), — Várar þrymseilar h., okse, Haustl 5. — Som jættenavn pul IV b 2. Jfr and-, blæju-, bur-, geir-, hafr-, hraun-, hross-, ná-, norð-, sk*ald-, skútu-.

hvalrann, n 'hval-hus', havet, h-s iug-tanni, skibet, Mark 4, 1; h-a hyrr (se hyrsløngvir), guld, PI 3.

hvaltún, m, 'hval-gård', havet, h-um i Merl II 52.

hvammr, m, græsbevokset fordybning i en skråning (f. eks. nedad mod en elv), pul IV æ 2. — Som stedsnavn, GGalt 3-- Jfr Hrak-.

hvaptr, m, (vokalen er kort i rimet: kjapt : hvapta, Máni, hvis den ikke er forkortet; nyisl. hvoptur forudsætter á, der mulig er det oprindelige; i så fald har Máni for rimets skyld forkortet vokalen), mund, kæft, ofte i pl., hróðrmgl líða mér of h-a, glider over (ud af) munden, Húsdr 8, blásnir h-ar, udspilet mund (kinder), om gøglere, Máni 3, pipa bles um hása h-a SnE II 198; h-a hvitgeirar, tænderne, StjO II 9; h-s eldingar, mundlyn, skældsord, pjóðA 4, 14.