^hygg

304

hyg«

126, h. hugar Hsv 116; (i en yngre sprogform er h. n. pi.). Jfr hyggjandi.

hygginn, adj, forstandig, betænksom, om Tor kel Geitisson, Isldr 5, h-nir brimis draugar Anon (XII) C 10, h. huggari, om den helligand, Heilv 17, ekki spillir h-s hjali Mhkv 15, tæla marga h-na Mhkv 20.

1.  hyggja, /, sjæl, sjælsindhold, forstand, hafa svinna h-ju Hamð 9, eiga h-ju, forstandig tænkning, Am 2, gól Hropta-Tý h-ju, tænkeævne, Hávm 160, hefr hvárr fyr pvi h-ju sina Grip 43; h-ju stríð, sjælekummer, Anon (XII) C 36 og (ved rettelse) Korm Lv 4, stór h., mod, Anon (X) I B 10 a, orð ok h. Has 9, h-ju bragð, omtrent — hyggja, Gdf3 8; — med adjektiver (i enkelte tilfælde måske bedre i ét ord), h-ju bjartr, forstandig, GGalt 5, h-ju blíðr, blid i sind, Likn 20, h-ju gegn, forstandig, Ólhv 2, 8, jóms 43, h-ju snjallr, vis, PI 12; h-ju staðr, brystet, St 2, h-ju tun, d. s., Likn 40, h-ju knorr, d. s., Hl 37 b. jfr á-, megin-.

2.  hyggja, (hugða, hugat eller hugt, præs. hykk, /. eks. GSúrs 25, Eskál Lv 1, Hókr 5), tænke, mene, absolut, sem ek hugða Bdr 13, sem fjandinn hugði Lil 16, snimr an hyggir Sigsk 54, an þjóð of hyggi ESk 6, 62; med acc. an pat of hyggi hverr, end nogen kunde tro, tænke sig, Gri 34, hitt ek hugða Hávm 99, sagði hitt es hugði póralfr (i en dunkel sammenhæng), sem hers jaðar h. mundak, som jeg vilde tro han var, tro om ham, Fáfn 36; meget hyppig med acc.-infin. (denne sidste kan dog være underforstået) eller med at med konjunktiv, h. á Valhollu vesa Gri 23, hykk pik æpa munu Hárti 47, fátt hykk ykr séask HHj 12, jfr Hfr 3, 3. 9, Sigv 10, 3. 11, 5, Ott 3, 3, Krm 5, pGisl 11, ESk 6, 65, Krm 24 o. s. v., hykk Bilskirni með bugum Gri 24, pars Hamal hugði Hhund II 1, eöa hugðir þú líkams lygðir Lil 65, hugðak þat args aðal Lok 23. 24, hykka fót án flekkum Sigv 3, 3, hugði mik til hjalpar sér Oddrgr 29, hugðu vætr véla Am 5, hykk at unnit hafi Hávm 110, hykk at illa geti Vafþr 10, hykk at orðnir sé Grí 54, hykk at §11 viti Lok 21. 29, hygg at hann heldi braut Jóms 33, hygg at halfir liggi Hást 1, jfr 4, hygg at sjaldan gyggvi vorum Mhkv 22; hyggjask =. hyggja sik, hyggsk munu ey lifa Hávm 16, hugðumk rammari vesa Fáfn 16, hyggsk arfi ráða HHj 11; hugðut þat varða Am 5 må betyde 'de trode ikke at det havde nogen betydning' (jfr varða). Ofte står h. som et beskednere udtryk, hvor vita 'at vide' menes, og således kan det ofte'rigtig gengives, f. eks. nær hykk í nótt bjogguð Harkv 3, og i nogle af de anførte eksempler f. eks. Hást 1. — 2) have i tanke, tænke, h. flátt, tænke falsk, Hávm 45, jfr 90. 91. — 3) overveje, sák ok hugðak (eller her: iagttage?) Hávm 111, ýmist hann hugði Sigsk 14, hitt h. téði, hvat o. s. v. Brot 13. — 4) tænke på, min-

des, mega varia h. dauða e-s Ingj 2, 6. — 5) iagdage, hugði jóreið ættar sinnar Hhund I 48. — 6) tænke på, have i sinde, ilt hann hugði Sól 5, kløkkva síz hugði Akv 24, hugði lítt vægja Am 40, ef koma hygði Hhund II 50, hugði at færa Rdr 8, hugði forðask Sigv 2, 2, hugðak at scekja Korm Lv 54, hygg leyfa vin ESk 6, 9, hygg meir geta Isiar 7; hefk hugt at smíða Hl 18 a. — 7) forstå, gennemskue, mákat hitt of hyggja Korm Lv 32, þær of hugði Hroptr Sigrdr 13, mákat enn h. Am 12, hvártveggja kank h. Rv 1, får hyggr pegjanda porf Sol 28. hróðr mun hugðr Krók 3. — °8) tiltænke, þaz hefr ljúfum hugat Hávm 40, hvar sess hafið hugðan mér Sigv 5, 6, til hatrs hugat Reg 8. — 9) se i sövne, drðmme, som oftest i impf., hugðak, hugðumk, jeg troede at se, jeg dröíide, GSúrs 27. 28. 32—35, Eirm 1, Hrafn 1, Brot 16, Gudr II 38. 40—42, Am 15. 17—19 o.s.v. (med infin. eller part. pass., adj. med underforstået vesa). — 10) med dat., h. e-m, være sindet overfor en, h. ngnum gótt Am 35, Ód 3, jfr verst hyggjum pvi, 'det er det værste jeg kan tænne mig', Grip 24. 40, h. ráði e-s vel, være tilfreds med ens stilling, Bbreidv 4; betr hugðak þá brigöi sárteina GSúrs 3, hører vel ikke herhen, underforstået er vist vesa, 'jeg troede, mente, at han befandt sig bedre den gang'. — 11) absolut med vel eller illa, 'være vel eller ilde tilmode', hyggjum vel Hfr Lv 23, vel hygg ek G Surs 37; h. hála rœkðarmglum e-s, holde meget af ens venskabsord, Mberf 5; men hugat vas pvi illa, det var ilde betænkt, Am 30. — 12) med præpositioner, med af: h. af, lade være med at tænke på, glemme, h. af pri} Mberf 4, — med at: h. at, lægge mærke til, undersøge, jofurr h-i at Hfl 3. 19, h-ið at GSúrs 14, ESk 6, 8, hygg at jofurr Sigv 5, 6, hygg at pvi St 13, h. at hvivetna Håvm 23, h. at andsvorum, tænke, grunde, på svar, Harkv 4, h. at róöum Am 11, Sigsk 48. 50, h. at hefnðuní Hym 3, h. at manviti Am 3, h. at grmum Rp 28, — med á: hyggja á e-t, tænke på noget (som man ønsker, eller er i færd med at ville gðre), h. á mjoðdrykkju, glæde sig til, Harkv 11, h. á þorf, tænke på ens tarv, Am 103, h. lítt á sáttir, tænke lidt, ikke, på forlig, pfagr 2, h. á vægðir GOdds 6 h. á flótta Hfr 3, 2, h. á bleyöi pmáhl 11, h. á kvíða pmáhl 15, h. á harðræði Am 49, jfr 88, h. á þenna heim, tragte efter denne verdens goder, Merl 1 55, men: h. á grið Am 33, tænke mod, d. v. s. på, al bryde sikkerhedsløfter, — med fyr: h. fyr, sorge for, h. vel fyr atkvæöum HHj 7, hyggsk vætr hvatr fyrir, den raske ser sig slet ikke for, er ikke i nogen henseende ængstelig, Lok 15, h. fyr gjgf Hsv 10, h. fyr orði ok eiðum, vogte godt på, Hsv 11; herhen hører vel også: hugð-umk pat fyr betra, jeg tænkte, håbede, på noget bedre for mig ved det (fyr betra, dativ, bebudende noget godt?),