hygg

305

hyr

Korm Lv 26, jfr hugðak mér fyr betra, jeg glædede mig til det bedre, eller: trode at det var bedre for mig, Ghv 14,

—  med til: h. til e-s, vænte noget, vas at h. til hrafns vins hreggs pmåhl 13, h. til bagnar, tænke på tavshed, forholde sig tavs, EgBer, — med of, umb, hyggr får of mik, kun få bryder sig om mig, porm

2,  24, hygði hann of sik Fdfn 35, hyggj-ask umb, tænke sig om, tænke på udveje, St 13. — 13) medium, ef einhverr hyggsk at skorða, tænker på at ville, har i sinde at, LU 92, púkans slægö hugðisk at blekkja LU 45. — 14) part. aet. hyggj-andi, tænkende, betænksom, seggir h., de fornuftige mennesker (ironisk), Harkv 11,

— part. pass. hugat, tænkt, alvorlig tænkt, mæla hugat, tale fortrolig og ærlig, Grip 10, Guðr 11 20, rœða h-at mål of e-t, sige sin ærlige mening om noget, HolmgB 7, h-at mælik bar Hfl 18, hugðu fegri, skønnere end tænkt, Likn 41; jfr hugaðr. Jfr full-.

hyggjaðr, adj, forsynet med hyggja af en vis art, hvat ek væra h-juö Guðr II 17, men teksten er her utvivlsomt stærkt forvansket, og et sådant adj. helt usikkert.

hyggjandi, /, fornuft, klogskab, hræs-inn at h. Håvm 6 (jfr E. Noreen, Eddast. 40 f.), hafa h. Hamd 27, fyr h., i stedet for klogskab, Rv 14, af h. Sigsk 51. Jfr hyggindi.

hyggjubragð, n. omtrent ₌ 1. hyggja, s. d., Gdp 8.

hyggjugegn, adj, rettere i to ord, se 1. hyggja Jorns 43.

hyggjuhvass, adj, skarpsindig, Gdp 14. 65.

hyggjustórr, adj, tænksom, klog, Hjálmp IV 4.

hylbauti, m, blandt skibsnavne, pul IV z 3, (egl. 'som slår bølgedybet').

hylda, (-da, -dr), skære kødet (af døde dyr), flænse (af hold), h. hval knífi ÓI helg 6; også om mennesker (rent undtagelsesvis i et grönlandsk digt), hyldið (Hogna) með knífi Am 59.

1.  hylja Sindr 1 se hylr.

2.  hylja, (hulöa, huliðr og huldr), 1) hylle, dække, tilhylle, h. axla limu hring-um Ht 2, valr varð at h. heiði pjóðA l, 7, valr nam voll at h. Hskv 3, 1, h. brunna Merl l 8, h. bjóð, dække bord, Rp 31, h. duk, lægge mad (føde), sst.; huldr heyvi, tildækket med hø, med hø udbredt over sig, om Kristus, LU 35; figurligt, h. hjalmsetr, tildække sit hoved, d. v. s. skjule sig (₌ fara hulðu hofði), pjódA

3,  1; med of: varaði at h. of hrør fylkis, hun frarådede at tildække, rådede til at afdække, Guðr I 12, h. of nafn, skjule sit navn, Hárb 10. 11; skjule, dølge, h. harm Eg Lv 10, h. gríðar skap GSúrs 4.

—  2) iføre en noget (så at det oprindelige skjules), goð réö at h. goðdóm vgr-um manndómi Has 18, jfr h-jask blóði Máríu, om Kristus i moderlivet, LU 31; h. i krapti, tildække, over gyde med kraft,

Mey 2. — 3) part, fara af huldu, holdes hemmeligt, skjult, LU 39, hafa á hulðu Hjalmars bana, skjule, gæmme for andre, Herv III 21, hulin fornyrði, skjulte gamle udtryk, uforståelige gamle ord, LU 98. — 4) dække i (med) jord, begrave, h. mik auri HolmgB 6, h. e-n hauðri Nkt 67, huliðr sandi ESk 6, 25, h. hgfuð Anon (XI) Lv 5, h. dauðan her Merl II 36, hræ h-jask foldu Merl I 7, lik hulit Merl 1 37, jfr hon (Geirvgr, fjeldskredet) mun h. hausa Anon (X) 1 B 9.

hylli, /, hyldest, gunst, venskab, Óðins h. Gri 51, Ullar h. ok allra goða Grl 42, til h. Steinn 3, 17, til h. Óðins, for at vinde, Hfr Lv 7, hafa h. Helga, Helges kærlighed, Hhund II 17, oðlask alla h. pry 29, h. goðs Mark 1, 11°, Merl II 103, jfr Has 55, SnE II 196, h. herstillis Bersi 2, Kolgr, h. fgður ok móður Hsv 107, h. himinrikis Mdr 30, hornungr h., som går glip af, bliver berøvet ens kærlighed, Korm Lv 29, láta tilgøroir valda h. sinnar, lade sin gunst være afhængig af fortjænester (jfr valda), pjóðA 3, 26.

hyllir, m, som vinder gunst, h. lýðs, om Kristus, Mgr 10.

hylr, m, (hyljar) fordybning i en sø eller elv, pul IV u 3; GSúrs 5 er urigtig v. 1., hrafnvins hylir, blodpøle, Sindr 1.

hylríð, par 11, uforståeligt.

hyltingr, m, slange (egl. 'som opholder sig i holt'), h-a vgllr, guld, dets bgll, kvinde, Korm Lv 10; iøvrigt beror ordet på gisning, hds. har hyll-. Med hensyn til ordet jfr holtskriði.

Hymir, m, jætte, især den, som er hovedpersonen i Hymiskviða (formen er sikker, men betydningen uvis, med hum har ordet intet at göre), Hym 5 o. s. v.; pul IV b 2, H-is meyjar, jættemøer, Lok 34, áttrunnr H-is Haastl 9, H-is hausreytir (s. d.), ravnen, Harkv 2. Jfr Hellquist, Arkiv XVIII, 365.

Hyndla, /, jættekvinde, hovedpersonen i Hyndluljóð (egl. 'den lille tæve'), Hyndl 1 o. s. v.

hyr-Baldr, m, 'ild-Balder', skjalda h., skjoldildens, sværdets, Balder, kriger, Rst 25 (v. 1. hnig-).

hyrbirki, n, vistnok fejl for hrauöbirki, s. d.

hyrbíðandi, m, 'ild-modtager, -erhvær-ver', humra bings, søens, hyrr, guld, dets bíðendr, mænd, EGils 3, 13.

hyrbjóðr, m, 'ild-tilbyder', hyrr Alda garðs, guld, dets byder, mand, Kolb 1, 5.

hyrboði, m, 'ildbebuder', v. 1. til hjgr-gœðir (hríöar), s. d.

hyrborð, n, 'ild-bræt', h. (rettelse for hræ-) rítar, rítar hyrr, sværd, dets borð, skjold, Evids 1.

hyrbrigSir, m, 'ild-svinger', gunnar ræfrs hyrr, skjoldets ild, sværd, dets 'svinger', kriger, Hast 4.

hyrbrjótr, m, 'ild-bryder', h. hranna, bølgeildens, guldets, bryder, (gavmild) mand, PI 47, Anon (XII) C 13, geima h.,

20