jað
326
jaín
36, Merl II 5, folks j., d. s., Hhund II 42, Ht 55 (jfr Bugge, Studier II, 120). — 3) Hávm 107 hedder det: (Oorørir es nu upp kominn) á alda vés jarðar, hvor det sidste ord forlængst er blevet rettet til jaðar; 'menneskenes boligs kant eller område' skulde være jordens overflade, hvor mennesker (og guder) bor, sandsynligere er det dog at rette á alda vé jaöars, o: å vé alda jaðars, 'til menneskenes beskytters, Odins, hellige bolig', Valhal (eller gudernes hjem). Jfr Neckel, Ark. XLIII, 358 f.
— 4) som stednavn, den sydligste del af Norges vestkyst, Harkv 11, Sigv 7, 2. 8, pjóð 4, 2, Úlhelg 9, Hl 30 b. Jfr goð-, himinjgðurr, ský-.
jaðrakárn, m (eller nP, jfr kárn), fugl (Litnosa melanura), pul IV xx 5; ordet skrives i 748 iaðrá kárn (jfr kárn i v. 4), det er rimeligvis sammensat af jaðra (gen. pi. af jaðarr) og fuglenavnet kam; i senere tider er ordet blevet forvansket til jaðreka.
jafn, adj, (jamn Gdfi 66), egl. glat på overfladen, så lige i alm„ om ensartethed, om to personer, der er ligemænd, pykkja j-ir Sigv 6, lige dygtig, j-ir unda Rinar stefni, lige så dygtige som krigeren, Nj 23, fgður j. Gdfi 66; lige så talrig, jafnt gengi Edáð 1; j. i heitum, ligelig i løfter, som giver alle lige gode løfter, retfærdig, om biskop Gudmund, EGils 3, 16, om St. Peder, Pet 52; — om genstande, hauss j. hringi, hoved ligt med (lige så meget værd som) en ring, i et væddemål, hvor 'den enes hoved' skulde gælde lige med 'den andens ring', Rst 26; goðvefr gerðisk jafn eða fríðri, blev lige så godt (som för) eller endog bedre, Rst 30; \qin tíðendi, mage til begivenheder, LU 34; jafnir byrðir, lige høj, god, herkomst, Ólhv 2, 12, jofnum prek, om to mænd med lige kraft, under forudsætning af at de er lige i dygtighed, Arn 6, 17; jofn hræ fengusk hrofnum, om mandefaldet, lige stort på begge sider, Am 5, 19, hafa j-an hlut af vigum, få en lige så stor sejr (som modparten), stå sig lige så godt (o: mindst lige så godt), Brúsi; telk j-t, at gangi sveinn í móti einum, det er lige parti, at o. s. v., det er billigt at, Krm 23; j-t vas mér í gný geira gamanleikr Eg Lv 32 kan næppe være rigtigt, det måtte i hvert fald hedde -leik, det var mig i kampen ligt med gam-mensleg, kampen var mig kun som leg, men mulig skal der læses jafn vas mér gnýr geira gamanleik; — ntr. med sem, ganske som, Arn 2, 18, Nj 3, Od 20, med ok, d. s., áðr jafnt ok síðan Lil 6;
— ligeligt, stadig på samme made, jafnt of allan aldr Sigv 11, 16. — Acc. sg. mase. jafnan som adv, stadig, Eg Lv 23, HolmgB 7, Gunnl Lv 13, Krm 25, Rst 17, Mhkv 2 o. s. v., Lil 77. Jfr húf-, hý-, lauk-, mis-, Ó-.
jafna, (-aöa, -aðr), göre lige, glatte, j. tngrum mgn, klippe manken lige, pry 6,
j-endr angrsólar, fjordsolens, guldets, guldringenes, tigere, d. v. s. som ved at afhugge stykker gør ringene (guldstykkerne) lige, gulduddelere, Háv 8; j. saman, stille op mod hinanden, sammenligne, GGalt 2, j-ask við e-n, måle sig med, Mark 1, 29; — jafnandi, voldgiftsmand, j-endr þeirs okr vil ja sætta Hårb 42.
jafnaldri, m, jævnaldrende, tvá j-a, om verden og tiden, Lil 6.
jafnauðigr, adj, lige så rig, lige så höjt på strå, om gæsten der ikke vil være ringere end husbonden, med hensyn til al behandling og færd, j. mér pKolb Lv 1.
jafnblíðr, adj, Uge så blid (i erotisk henseende), Vigl 22.
jafnborinn, adj, af lige så høj byrd, j. e-m Gráf 6.
jafnfagr, adj, lige så skøn, j-fogr Steinger ði Korm Lv 42.
jafngjarn, adj, retfærdig (som vil det, der er lige), StjO I 3.
jafnglaðr, adj, lige så glad, Rv 18.
jafngóðr, adj, lige så god, j. konung-maðr Hák 20, j. aldar gramr, om kardinalen, Sturl 3, 1, j. giripr (v. 1. jafngóligr) Gautr I 5.
jafngóligr, adj, lige så herlig, v. 1. til jafngóðr Gautr I 5.
jafnggrla, adv, Uge så fuldstændigt, Lok 21.
jafnheitr, adj, lige så hed, varm, unna j-tt Kolb 1, 1.
jafnhojugr, adj, lige så vægtig, om ringe, Ski 21.
jafnhór, adj, lige så høj, falda j-tt, have en så höj hovedpynt, Leiknir, j-tt upp sem himinn, lige så højt som himlen (er høj), lige til himlen SnE I 286; Vigl 12; — som navn på Odin, Gri 49, pul IV jj 8.
jafnlangr, adj, lige så lang, j-a stund Sigsk 14.
jafnlengð, /, egl. 'lige længde', d. v. s. samme tidspunkt den følgende dag (altså et mellemrum på 24 timer) eller samme dag det følgende år, j. annars dags Hálfs IX 8; urigtig v. 1. Rv 18 for jafnglaðr.
jafnlyndr, adj, hvis sind er stadig ens, i ligevægt, Gd 33 (modsat mislyndr).
jafnmargr, adj, lige talrig, aðrir j-ir, andre lige så mange, Jorns 39.
jafnmildr, adj, Uge så gavmild, Arn 3, 19.
jafnoki, m, ligemand (egl. om et trækdyr i tvespand, mage til det andet), Gunnl Lv 10.
jafnrammr, adj, lige så stærk, kraftig (i åndelig henseende, vis, jfr rammr), om en jætte, Vafpr 2.
jafnrumr, adj, som har lige så god plads, lige så stor, kun i n, at und oss Qllum j-t séi, at enhver af os har lige så god plads (at hvile på), Sigsk 65.
jafnrQskliga, adv, lige så raskt, tappert, Hålfs VII 6.
jafnroskr, adj, lige så rask, tapper, j-taliör Hrafni Gunnl Lv 6.