ipf

331

Í9*

Harald blåtand), j. skatna Sigv 5, 6. — I kenninger, for gud: j. heims ok himna ESk 6, 64, j. heims alls SnE II 246, j. hreggskrins Gmlkan 1, 2, j. byrjar hlunns Has 12, j. éls palla Pét 32; j. sunnu Leið 42, — for jætte: heiðar hlíð-j., dens galdr, guld, ESk 13, 2. — Jfr eir-, hofuð-.

jokull, m, istap, glumðu joklar, istapperne i jættens skæg og har, Hym 10; ~ isbjærg, isflage, ganga isa ok jokla Sigsk 8, jgklar brenna Bergb 5. — / kenninger, for sølv: j. mundar Vigl 17, j. spannar Nj 3, — for sværd: bQðvar j. Rv 13, — for havet: JQkla akr Eyv Lv 13 (jfr SnE I 324). Jfr Ball-, digul-, mund-, sår-, styr-.

Jolfuðr, m, 1) Odin, se Jalfaðr. — 2) bjðrn, pul IV cc K — Jfr skaut-.

jgll, n. pl(P), skr. ioll, kun Lok 3: j. ok ^fu fœrik ása sonum, form og betydning er ikke helt sikker; ordet synes at måtte betyde 'strid, ufred' (til j. ok áfa svaret straks efter mein). Jfr Sievers Beitråge XVIII, 208, BMÚlsen, Arkiv IX, 227 f.

jplstr, m, pil (salix pentandra), jfr pul IV kk 3, hvor der skrives iostr (fejl for jglstr? jfr samlingsordet ilstri sst), sem lauf séi opt i j-rum (skr. opt iaj lstrom) Quðr I 19; det antages, at der sigtes til de småblade, der bliver tilbage, når træet er løvet (Bugge, Eddaudg. 419). Jfr isl. jósturvíöir (Islandica X, 67).

Jglund, /, Jæløen (i Kristianiafjorden), pul IV bbb 7.

J9rð, /, 1) jord, jorden i alm., j. grær Vell 16, hvaöan j. of kom Vafpr 20, jfr 21, Gri 40, Alv. 9, j. tekr við olöri Hávm 137', ilt es á j. of orhitVGl 11", j. né upp-himinn Vsp 3, jfr pry 2, Oddrgr 17, j. ok lopt LU 10; j. ok fjoll LU 70, af j-u til himna ESk 6, 15, j. bifask Ski 14, j. tók at skjalfa Brot (F. J.s udg) 1, brann j. loga pry 21, taka til j-ar, græsse, Ski 15, falla til j-ar Rrm 14, hgggva nosum til j-ar Hást 3, liggja at j-u (hds jordan!) Hhund II 28, við j-u, mod jorden (ved at slå mod jorden), Steinunn 1, á j-u Vell 18, dvergar i j-u Vsp 10, ór j-u Grott 10, fyr j. neðan, nede i jorden, Vsp 43, Lok 23, pry 8, Alv 3, Grott 11, fyr j. ofan Oddrgr 1; j-ar hasla Yggdrasil, Hallv 7, j-ar þromr, jordens rand, udkant, Hyndl 35; djupleikr j-ar LU 9, jfr 43, j-ar fyrðar ESk 6, 3, j-ar megin se jarðarmegin; j-ar men, jordens øverste lag, grønsvær, skerða j-ar men, grave en grav i jorden, ptjald; rétt til j-ar, lige til land (fra havet af), Sturl 3, 16. — 2) personificeret til gudinde, Odins hustru og Tors moder, pul IV h 1, J-ar sunr Haustl 14, Qlv 1, J-ar burr pry 1, Lok 58, J-ar konr pdr 15. — 3) om et enkelt bestemt land (rige), sitja at j-u Eskål Lv 1, pryngva j-u und sik Gldr 6, hegna j. Sigv 11, 6, pyrna j. Ht 79, flýja af j-u (v. 1. j-um), Eg Lv 19, j. ferr und e-n Hfr 1, 4, fáa j. BjH 6, náa j. Ód 25, j. Engla Korm Lv

8, brezk j. Hfr 2, 9. — 4) om enkelte jorder (godser), ESk 6, 53, goll né j-ir Sigsk 36, j-ir vestrgarða Sturl 5, 8. — 5) i kenninger, for kvinde: alnar leiptra J. pmáhl 14, ormvangs J. Rv 4; I. ifla flausts Hårekr 2; isungs J. Vgi 2, hafnar J. Gunnl Lv 7; horstrengs J. PI 24; — for hav: mgs j. (jfr eisa.) ESk 6, 50, stafna j. Refr 2, 2, meingarðr margra j-a Rst 30, jarðar gjgrð Eg Lv 41, — for græs: haddr j-ar Bjark 3; — for sten: leggr j-ar Hfr Lv 11, men urigtig læsemåde, — for fjæld: j-ar skafl pdr 8, — for hoved: línu j. ÓI helg 11, — for bryst: j-ir geðs Merl II 82; jfr SnE I 540. 542 om andre ikke forekommende kenninger. — 6) i uforståelig sammenhæng Hál 12; urigtigt for jaðar, s. d., Håvm 107. — Sól 77 findes j-ar skip, men det er uvist, hvad der menes. Jfr baug-, fjorð-, fóstr-, foöur-, gló-, gný-, hval-, óöals-, sker-, skot-, val-, ætt-, æski-.

jgrmungandr, m, navn på midgårds-ormen (egl. 'den vældige stok', slangens trinde legeme sammenlignet med en cylinderformet stav), Vsp 50, Rdr 16. Jfr Sverdrup i Festskr. til Mogk 102 f.

jgrmungrund, /, 'den vældige, udstrakte jord', Gri 20, Sturl 3, 15; Vandils j., havet, Karlevi.

JQrmuni, m, 1) oksenavn, pul IV ö 2. — 2) blandt hestenavne, pul IV rr 3.

jQrmunr, m, Odins navn, pul IV jj 8 (urigtig v. 1. Jgrundr).

1.    jgrmunrekr, m, blandt oksenavne, pul IV ö 1.

2.   Jgrmunrekr, m, kong Ermenrik d. store (navnet har man i norden forstået som jormun-rekkr, 'den vældige helt', jfr dat. J-rekki, metrisk krævet, Ghv 5, Hamd 19, Hyndl 28), foruden de anførte steder, Sigsk 64, Ghv 2, Hamö 3. 20. 24, Rdr 3 (v. 1. ermen-).

jgrmunþrjótr, m, 'hoved-fjende' (þrjótr trodsig modstander), om en jætte, Haustl 18.

Jgrundr, m, 1) Odins navn, som v. 1. til Jgrmunr, s. d. — 2) sagnkonge, Yt 14.

Jgruskógr, m, fingeret lokalitet, Stj Oli.

Jgruvellir, m. pi, sagnsted, Vsp 14 (egl. 'kampsletten').

1.  JQstr, m, (jastar, uden pi.), gær, j-ar rgst, øl, Ht 25 ("ol virðik svá"), ]-ar flœðr, d. s., dets °itrserkr, drikkehorn, ESk 12, 3.

2.  iqstr pul IV kk 3 vistnok fejl for jglstr, s. d.

Jgsurmarr, m, sagnperson, Hyndl 18.

jgtunbyggðr, m, befolket med jætter, om stenen (som dog er dværgebolig), Yt 2.

Jgtunheimr, -heimar, m, (m. pi), jætternes bolig, der tænktes nord og øst for menneskenes og gudernes hjem, gnýr allr J. Vsp 48; ellers i pi. Vsp 8, Ski 40, pry 7. 9 o. s. v., St. 2; reimuðr J-a, jætte, Haustl 7.

jotunkumbl, n, 'jættemærke', j. átta