kom

344

kon

genen kommer, tiávm 23; — farlystir kómu fylki Sigv 10, 10, e-t kømr i hug e-m Am 89, Eg Lv 14, k. i byrvind St 13; kominn es þyss í þjóð, er bleven greben af, G Surs 7; mein komi, indfinde sig, vise sig i virkeligheden, Sigsk 44; orð k. frá bragar stóli Esk 6, 67; því kom voxtr i Vinu, o. s. v., om et nyt afsnit i digtet, Vell 12; feigðar orð kom at Fjglni, ramte F., Yt 1; fall brautar liðs komat, = brautar gengi fell eigi, hjælpen, støtten, udeblev ikke, pdr 19. — 4) enkelte talemåder, ættir k. par allar saman, løber der sammen, samles, Vafpr 31; alt kom senn at svinnum, alt kom til, ramte, på engang, Grett 2, 4, gráðar læ kom at gjalpar skæ, sultens men, mætteisen, kom til, gaves, fifl 12, forað kømrat hglða sonum Fj 40; at-geirr kom (at) ulfa fylli, kom i hans besiddelse, Nj 10. — 5) komme, fødes, indtage en plads på jorden, k. á mold Grip 52, kømrat yðr né œðri (und himin ₌ á jorð) Gldr 9, k. á auða troö Hák 20. — 6) komme fra, hidrøre fra, have sin oprindelse i (med en nærmere angivelse af hvorfra), kveða vind k. af vængjum Vafpr 37, þaðan kømr dogg Vafpr 14, jfr 22. 24 o. s. v., Vsp 19, þaðan kømr með oldum år HHj 28, kold njð skulu k. frá véum ok vcmgum Lok 51, þaðan k. meyjar Vsp 20, þaðan k. snjóvar o. s. v. Hyndl 42, blóð komit ór brjósti Hamð 23, af þeim ljóma leiptrir kómu Hhund I 15, es frá goðum kómu Hyndl 8, frá Ymi komnir o. S. v. Hyndl 33, þaðan eru komnar ættir Rþ 13. 25, — orð koma ór belg Hávm 134, jfr Hamð 27. - 7) forskelligt, især k. med præpositioner, k. at, komme til, komme i besiddelse af, k. endr at hamri pry 32; k. at gagni, komme til nytte, Krm 22, k. at haldi GSúrs 30; — k. framm, blive til virkelighed, vise sig, harmr kømr framm Vsp 53, heipt kom framm Jorns 30, friðslit koma fr. GGalt 3, fláræði kom fr. Ólhv 2, 6, brátt kom fr. PI 12, dýrð kom fr. Leid 22, framm komit vald Sturl 7, 1; — k. of, ramme, harmr kom of holða Krm 15; — k. at hendi, træffe, ramme, vederfares, hvat sem at h. kømr Eåfn 31, ógogn kómu at h. Hhund I 41, heipt hrisungs at h. kom Yt 26, mér kømr harmr at h. Jorns 14; — k. und, komme i ens besiddelse, sjóðs farmr kom und (hann) Obreid 1; — k. af, kominn af fótum, bleven affældig, HolmgB 14; — k. í ljós, fødes, Bjhit 1, 3; — k. fyr kné e-m, komme hen og blive stående foran en, Guðr II 24; — k. upp, komme frem, vise sig i horisonten, så sjot k. upp Fj 1; hætt róð k. upp, kommer for dagen, åbenbares, Has 6; vefr es upp kominn, er bleven sat op, ordnet, Darr 1; mærö es upp komin, ført frem, ESk 6, 9; dagr es upp kominn Bjark 1; — k. niör, nå et mål (man har sat sig), Nkt 2, (udtrykket er hæntet fra fiskersproget), k. til lands, erobre landet pKolb 1, 2; þykkja lítit k. til e-s, synes,

at en er af ringe betydning, Grettis 1 (udtrykket er upersonl.); — k. saman, samles, mødes, Fåfn 24, men 'støde mod hinanden', Hhund 1 28. 53; — k. e-m illa, blive til ulykke for en, Hårb 47. — 8) transitivt, anbringe, føre, med dativ, pat skal k. gllum gsum inn Gri 45, k. e-m at helgu fulli, om undervisning i skjaldskab, Refr 2, 2, k. e-m at gjaldi, tvinge en til, Ótt 2, 6, k. stjúp sínum svá, få ham anbragt, j: fremme hans sag således, Sigv 9, 3, k. dísi í garða Haustl 9, k. liði Sindr 5. k. flota sinum Jorns 17, k. skipastóli til Ivizu Hskv 2, 9, k. e-m á flótta Vell 29, men k. flótta á bak e-m Eg Lv 9, k. e-m á vit Vil ja bróöur Yt 3, k. e-m i hel Lok 63, k. erkistóli, få den flyttet, anbragt, ESk 6, 65, k. olkjól út ór hof i Hym 33, k. glóðum Ód°6, k. fylkjum und sik Vell 14, k. hQÍði e-s und fótlegg o. s. v. pdr 18; k. e-u framm, få noget udrettet Ragn V 6, k. vel máli sínu, føre sin sag godt til ende, BjH 4; k. orðum, bringe bud til en, Nj 17, k. griðum við seggi, få et forlig bragt i stand, Obreid 2, k. stríði at e-m, volde en kummer, Jorns 15, k. flærð at e-m, anvende svig mod nogen, ødelægge nogen, Od 18; k. sér, anbringe sig, skaffe sig en vis stilling (position), k. sér hjá meyjum, vinde kvinders gunst, Rorm Lv 6. — 9) dette k. sér trækkes sammen til den me-diale form komask, der så får betydningen: 'at kunne komme', báðir k-umk, bægge vil vi kunne komme, o: hele vejen, Ski 10, hvé k-umk at andspilli Ski-Il, k. of sundit Hårb 13, k. óbrend heöan Hyndl 48, k. heill af hafi Sigrdr 10, k. á braut Fåfn 36, kemsk þá vætr Fj 16, es sjolf né komskat Am 3, k. fyr kné móður, kunne fødes, Sigsk 45, braut k-umk vér, vi vil kunne slippe (levende) bort, porm 2, 20, k. undan Sigv 5, 3, komsk Urðr ór brunni Rorm 1, 4, k. of skapadægr framm Mhkv 23, k. at jorðu, få landet i sin magt, Hókr 5, ef ek viðr of kæmumk ₌ ef ek kœma mér viðr, dersom jeg fik lejlighed dertil, Hårb 33; raunlitit kømsk opt á þrefa, ofte kan en ren bagatel blive genstand for megen snak, Mhkv 4.

Kompostella, /, St. Jago di C, Alpost 5.

kona, /, (gen. pi. kvinna), 1) kvinde i alm., modsat 'mand', k-ur ok karlar Helr 14, jfr modsætningen Hávm 91, Am 73; vasat sem k-ur bæri vin Rrm 18, k-u bingr Bbreidv 5, kvinna flaumr Hfr Lv 24, lita innar til kvinna Ólhelg 8, pat skyldak kyn kvinna kenna Rorm Lv 5, donsk k. Harkv 14, gotnesk k. Gudr II 17, kaupangs k-ur Mberf 6, kýr molk-andi ok k. Lok 23, vis k. Bdr 13, hug-svinn k. Sigv 3, 12, þunngeð k. Sigsk 41, lævís k. Gróg 3, skollvis k. Hhund I 37, svevis (sveipvis?) k. Hhund I 38, svip-visar k-ur Sol 57, kaldes i næste v. døkkvar k-ur, bolvisar k-ur Sigrdr 27; góö k. Håvm 101. 108. 130, Grog 1, lof-