kost

346

krank

k. sunds, prøve svömning, svömme, Iv 42, Qrv IX 50, k. rásar Anon (XI) Lv 1, k. vigs BjH 1, k. frama, prøve sin dygtighed, Hálfs IX 4, k. mans, prøve kvindens elskov), Hárb 16, k. við orrostu Anon (XII) B 18. — 2) anstrænge sig af al kraft for (at noget kan ske, opnås), absolut, k-i fyrðar Drv (XI) 4, også med gen., k. hins at hesti haldir fast Korm Lv 20, k-ið svá keppa Am 58, jfr Merl I 20, k-um at forðask flærð Leið 39, k. alls meira Likn 11, k. at vinna vel íþróttir Hsv 124, k. sættask Has 41, — k. til himins, gøre alt for at få himlenfs salighed), Merl II 54. — 3) prøve, prøve hårdt, udsættes for ødelæggelse, upers., þótt kjol k-i, uagtet kølen prøves hårdt, Eldj 1. °

kostalauss, adj, uden gode vilkår, uden udveje, hjælpeløs, kranga k. Ski 30 (Låffler i Studier i nord. fil. nr. 5 22 anderledes, men kostir i pi. bruges ikke om mad), k-t glæpa frost, syndens frost uden nåde, LU 81. — Jfr 6-.

kostavanr, adj, s. s. foregående, kranga k. Ski 30.

Kostbera, /, Högnes hustru, Am 6. 9, jfr 34 (Bera).

kostigr, adj, fuld af gode egenskaber, kostelig, udmærket, k. Heimdallr Húsdr 10. Jfr al-, fjol-, marg-.

kostmóðr, adj, overmæt, mæt af at spise meget, k. jotunn, om Hyme, Hym 30.

1. kostr, m, (-ar; -ir, -u og -i), 1) valg (til kjósa), udvej, mi skalt kjósa als pér es k. boðinn Sigrdr 20, vas engi k. at dvelja lengr róð Am 65, k-ir ro betri, andre udveje er bedre, Ski 13, gera fáa líknar k-i pmáhl 5, at hverjum k-i, hvorledes end valget er, hvorledes det end står til, Bersi 1, 2, vara k. fara, der var ingen udvej, mulighed til, ESk 3, 4; udsigt, lejlighed (til noget), eiga vals k-i Darr 6, eiga kvistingar k-u Sigv 2, 5. — 2) rådighed (hvad man har valget til, har man rådighed over), pat es til k-ar, står frit for, Hym 33, íiðs k., det mandskab, der står til ens rådighed, Am 2, 5, ráöa sessa k-um, have myndighed over siddepladsernes besættelse, være den rådende (i et hus), Ori 14, hnekkja k-i e-s, slå ens magt eller stilling ned, Merl II 23, Uf ok k-ir, liv og stilling, Gmlkan 1, 3, litinn kost á margr und sér, liden magt har mangen en, Mhkv 25, k-um drepr kvinna karla ofriki Am 73, drap þá brátt k-i Am 100. — 3) rigelig tilstedeværelse af noget, overflod, hér sék beggja kost Sigv 3, 16. — 4) ting, gode genstande, fátt fríðra k-a, lidet af herlige ting, lidet godt, Hyndl 46; k-i at fcera, bringe gode ting, gaver, Merl I 45; sag, eiga engi kost óbœttan, ingen sag, ingen synd, Has 62. — 5) gode egenskaber, hygg segja k-u jarls Arn 5, 4, safna k-um Hsv 13, k-um góðir seggir Gautr II 10, spJQll eða k-i Merl II 97, om et sværd,

missa margra k-a Korm Lv 26, om en hest (skib), hestr óð kafs at k-um (nu siges aö fara á k-um, om en hests udmærkede pasgang) Sigv 3, 9. Jfr afar-, far-, land-, liðs-, mann-, ør-, [ørkosta].

2. kostr, m, (-s), føde, mad, fríðr k. varö ór bjargi Gd 60.

kostsamr, adj, fuld af gode egenskaber (kostir), udmærket, konungr enn k-i Hák 2, v. 1. Harkv 7.

kostuðr, m, synes at betyde 'betydning, udmærkelse', vinnur hvers grams hafa minna k-uð Arn 6, 17.

kotmaðr, m, 'hytte-bonde', ringe bonde, Anon (XIII) B 11, Grettis 28.

kókr, m, hane (låneord), pul IV uu.

kólna, (-aða, -aðr), blive kold, afkøles, k-at at fyr utan, alt var blevet koldt udvendig, Sól 44.

Kónan, -ús, m, sagnperson, Merl II 64. 72.

kóni, m, af usikker betydning (hvis uforvansket), k-a knýtir, en mindre hædrende kenning, Bjhit 2, 16.

kópa, (-öa, -t), stirre, glo, måbe, k-ir afglapi, ef til kynnis kømr Håvm 17; om ordets senere forekomst på Island hedder det i en notits af Arne Magnusson: "kóper oiiose contuetur aliqvid nulla observatione dignum (Danice gaber). petta orð sagdi pórdis Jónsdót'dr, ad Sölvör Vigfúsdóttir hefði brúkað" (o: omkring 1700 vel; jfr Arkiv XXXI, 52).

Kóríneús, m, sagnperson, Merl II 53.

1.  kóróna, /, krone (sent låneord), Merl I 14, II 70, Sturl 3, 1, Gd 57, lýðs k., biskop Gudmund, Gd 67; k. pyrnis, tornekrone, Mgr 21. Jfr yfir-.

2.  kóróna, (-aða, -aðr), krone, þá k-ask kapps hvitdreki Merl II 41, Kristr hefr k-at þá Heil 9.

kórr, m, egl. kor (chorus), samling, k-ar hgfuðfeðra Ám Arn 4.

krabbi, m, krebs, pul IV x 4.

Kraki, m, Rolvs bekendte tilnavn (egl. 'lang, tynd stok, stang', uden blade eller grene), K. margspakr pstf 1, 1, K. enn mildi Isldr 21, gulli søri K. framr Ht 94, K-a prautat kapp Hl 24 b. — 1 kenninger for guld: K-a drifa, Krakes udspredte (frø), Hlokk K-a drifu, kvinde, Grani 1, K-a barr pjóöA 3, 27 (jfr SnE I 392 ~98).

krakleikr, m, stridbarhed, arrighed(P), deila koldum k-k Mv I 10.

kranga, (-aöa, at), gå besværligt og vaklende (som en syg), k. kostalaus, k. kostavon Ski 30.

krangr, adj, besværlig, möjefuld, hon krQng of komsk fyr kné móður, med besvær blev hun bragt til verden, Sigsk 45; jfr no. vb. krengja 'bringe i vreden og trang stilling' (Ross).

krankr, adj, 1) krænkende (sent låneord), kronk orð SnE II 226. — 2) svag, sygelig, k-ir menn GdfJ 11, k-ar kvinnur Mey 36.