kyr

355

kgr

trykning for brystet' (Aasen), altså: 'trykker, knuger'?

kyrpingr, m, ussel person (måske 'sammenkrøben' af kulde og elendighed, af korpinn — ved. metatese — ₌ kroppinn?), happ es ef hér skal kropna hverr fingr á k-um Grett 2, 2 (v. 1. kryplingr).

kyrr, ad], rolig, sit ja k. Bjhit 2, 11, Hym 19, hverr stóð k. fyrir, stod ubevægelig, Hym 33, k-ar Hjarranda hurðir, rolige skjolde, skjolde, der bæres støt, Rdr 11, gørva e-n k-an, o: ved at slå ham ihjæl, Am 6, 8, láta e-n vesa k-an, lade en i ro, fred, Rauðsk; om kvinder, rolig, støt, venlig, sagðak pat k-u fljóði pjóðA 1, 23, k. Kolfinna Hfr Lv 2, jungfrú k. om jomfru Maria, LU 29; som tilnavn til kong Olaf (modsat: krigersk), Nkt 47; ntr. láta sitt vesa k-t, lade sit være roligt, forholde sig selv rolig, uvirksom, Krm 27, láta k-t of e-u, forholde sig rolig med hensyn til noget (men halvdelen af sætningen mangler), Am 101; klappa k-t, klappe blødt (ironisk), Hjålmp 111 8.

kyrra, (-ða, -ðr), berolige, göre rolig, stille, k. vind Håvm 154, k. elda, stanse, slukke, bål, Rp 44, hykkat ló kyrrðu varra viö, bølgen gav ikke skibet ro, ESk 12, 18, k. hreina, stanse rensdyrene, Hæng II 1, Braga kyrrik bjóri reifan, jeg beroliger Brage, søger at tale ham tilrette, Lok 18; — mildt udtryk for at 'slå ihjæl' (bibringe en dødens ro, jfr gørva hljóðan), k-um kappa errinn Eg Lv 30, k. fogla Rp 46. 47.

kyrrleikr, m, ro, fasthed, k-s vald, fasthedens magt, LU 1.

kyrrseta, /, stillesidden, vasa k. áðr Knúi felli, der var en voldsom tummel för K- faldt, Orott 14, pekkjask k-u, holde af roligt liv, Ott 3, 3.

kyrtat pjóðA 3, 33, i en ufuldstændig sammenhæng, næppe — kyrt pat (jfr littat).

kyrtill, m, kjortel, Hharð 17. Jfr skinn-.

kyssa, (-ta, -tr), kysse, k. konu Sigsk 4, k. þýjar Hhund I 35, k. konung Hhund II 14. 44, lysti at k. pry 27; på kystak mey mest Korm Lv 21, k. unga ekkju Krm 14; HHj 43; k. øxar munn, kysse øksens æg, blive dræbt, Hharð 12.

kytja, /, hytte (ille hytte), se hroeri-kytja.

kyttr ₌ kvittr (som u-st.), s. a.

kýmiliga, adv, Sót 66, er uden tvivl fejl for kynliga; selve ordet betyder ellers 'løjerlig, grinagtig', noget som ikke passer i sammenhængen.

kýr, /, (kýr), ko, Auðhumbla es elzt kua pul IV ö 4, ey getr kvikr ku Håvm 70, jafnan fagnar kvikr maðr kú Mhkv 4, goll-hyrnðar kvr pry 23, HHj 4, gjalda ku Hharð 17, k. molkandi ok kona (kýr nom. eller acc.P) Lok 23, k. kollótt, ko uden horn, i fuglegåden — rjúpa (køer benævnes ofte således), Gát 3.

Kýrfjall, n, fjæld i Oplandene (Norge), á K-i Játg.

kýrhvalr, m, en hvalart (v. 1. bur-, der mulig er rigtigere), pul IV y 2.

kýrr, m, 1) oksenavn (synes at være mase. til kýr), pul I b (v. L, se Hýrr). — 2) sværdsnavn (eller kyrr?), pul IV l 2. Jfr Falk, Waff 54 .

kæfir urigtig v. 1. til hæfir, s. d.

1.  kæra, /, egl. 'elsket kvinde', så 'hustru' i alm., k. hilmis, fyrstens hustru, Katr 23, k. hans Mv II 3, k-an varð kviðuð Mv II 10. Jfr dyggðar-.

2.  kæra, /, klage, með ópi ok k-u LU 84.

3.  kæra, (-ða, -ðr), klage, besvære sig, ef þú k-ir SnE II 226, hafa satt að k. Vitn 21, angr k-andi Orf/3 53.

kærir, m, en som har sager med en anden at afgöre, om en fyrste, k. Norð-mæra Sturl 5, 19.

kærligr, adj, ₌ kærr, kær, kærlig, om Kristus, Mv I 3.

kærr, adj, kær, elsket, k. keisara Sigv 10, 10, k. vask harra Ht 68, k. goði ESk 6, 22, k. drótni LU 90, enn k-i Kristr LU 46, Maria, k-ust af miskunn LU 91.

kæti, /, glæde, munterhed, SnE II 232.

kæna, /, en lille båd, pul IV z 3; som tilnavn (til Frirekr), pskakk 3.

koenn, adj, klog, betænksom, k. lofð-ungr Hl 40 b, k. konungr Hfr 3, 29, k. hoiðingi Kolb 1, 4, k. yngvi Od 9, k. jgf-urr mána Ám Arn 1, k. (porgeirr) bar greipr at gunni porm 1, 5, k-ir menn Leid 40, k-ir kristnir Merl 11 3, k-a hverr Reg 25, k-asta Kolbeins rúna Gd 18, koen dóttir Katr 4, kæn tempran, klogt mådehold, Gd 36; med gen. vigs k. visi pfagr 2, hjalpar k. Gd/3 11, hlitar k. hyggju-bragös, i sit sind, sin sjæl, Gdfi 8, k. mærðar, er tvetydigt (se mærð), som ved sin klogskab erhværver sig ros(P), Gml kan 1, 1. Jfr all-, fjol-, hjalpar-, hlitar-, skjald-.

kgggull, m, et enkelt led, f. eks. af en finger, k-ar frænda hrørs, hele legemet, St 4.

koglingr, m, således må formentlig skrivemåderne koglinng, kolginng være at forstå, blandt høgenavne, pul IV ss 1; af kag- i kaga, se, spejde?

kogursveinn, m, liden dreng, pusling, launa k-i pinum, dig, din elendige smådreng, Hárb 13. Jfr Sahlgren, Ark. XLIV, 258 f.

kold, /, brynjenavn (egl. fem. af kaldr 'den svale'), pul IV t.

kppurmáll, adj, overmodig i ord, hverr es enn k-i Hæng V 3; jfr H. Falk Arkiv III 340.

kor, /, sæng, leje, liggja i k., ligge, hvile i sin sæng, Gudr II 44; især om 'leje, hvor alderdomssvage mennesker ligger hele tiden', affældighedsleje, sygeleje, verða dauðir ór k. Korm Lv 62, k. (sygelejet) vann (mann) folvan EGils 1, 15, reistr af k. Pét 54; — sveigar k., grenens ødelæggelse, økse, Skall 3.

23*