lán

362

lát

1, fagna lítlu 1-i, være glad ved lidt, Hsv 63; — lånen, hodda 1., pengeldn, Gyd 7.

Iánardróttinn, m, herre, der er givet en, som en har fået, Sigv 11, 7. 13, 3; af lån, n, men i gen. fem.-endelse, hvad der også ellers findes i sammensætninger.

láreiðir, m, 'bølge-udreder', hyrs 1., — láhyrs reiðir, bølgeildens, guldets, uddeler, gavmild mand, Tindr 1, 8 (hyrs beror på rettelse af hyck).

lås, n, klædningsstykke (s. s. laz?), ljós láss lind, den lyse kvinde, Hfr Lv 19.

láss, m, lås, grind lokin í lás, dör, aflåset, Gri 22; lænkelås, lænke, støkkr på 1. af limum Gróg 10, 1. bannar þér rásir Rv 5, 1. helt líki drósar Valg 9. Jfr njarð-.

/. lát, n, (mest i pi.), fagter, gebærder, skripa 1. ok pipur, om göglerne, Máni 2, 1. Júöanna Mey 5. Jfr rekki-, skripa-.

2. lát, n, død, Mey 5. Jfr and-.

láta, (lét, látinn; om forkortelse af vokalen i látum se Skjspr 99), fra grundbetydningen 'at give efter, være uvirksom' udledes alle ordets betydninger, 1) lade, finde sig i at noget foregår, bevirke at noget finder sted, med infinitiv, en pik Atli mun eigi 1., vil ikke tillade dig, Sig sk 58, ef bindask lætk pry 17, 1. jó til jarðar taka Ski 15, 1. jó troða Hhund 11 49, 1. rinna Hyndl 5, Ghv 18, Akv 32, 1. e-n eptir sitja Hhund I 51, 1. ulfs fgður sitja Lok 10, 1. e-n liggja Fåfn 29, 1. e-n búa i beits stafni HH] 14, 1. e-n komask á braut Fåfn 36, 1. let ja sik Sigsk 43, 1. orð búa í brjósti Gróg 16, 1. e-n ráða svefni Sigrdr 28, lótum parfar ráða Sigsk 44, 1. fast vesa Hávm 130, hvat lætr fylgja Helga nafni HH] 7, 1. síga brýnn HH] 19, 1. son fara Sigsk 12, 1. lukla hrynja pry 16. 19, 1. á flet vaða Akv 10, 1. e-n svelta Sigsk 11, Guðr II 3, 1. fley fljóta Hhund 11 5. 6, 1. hjor standa Vsp 54, 1. mann vita e-t Hávm 117, 1. fgður fregna Sigv 11, 7, 1. á lesti lifa íþróttir Am 67, 1. hefnðir verða Oddrgr 19, ek læt hlýða mér óprýði pslf 2, 1, Rata munn létumk (₌ lét mér) rúms fáa Hávm 105, 1. sér líka gjafar Mark 1, 26, 1. dreyra ór skýlihoggum Ragn VIII 1, 1. Hugins nið njóta (nás) pmáhl 3, 1. njóta lausnar LU 57, 1. himin-ríki opnask ESk 6, 16, lætka meyjar hlæja Hárekr 2, 1. styðja Ojúka niðja Rdr 6, 1. e-n falla, deyja Hárb 15, Brot 10, Haustl 18, Hfr 2, 9, 1. ból brotna Sigv 1, 10, jarl lét drífa undan pjóðA 1, 3, Gerðr lætr skolla við mér Hharð 3 o. s. v., (i nogle af de anførte tilfælde kan 1. næsten betragtes som, omskrivende, især med de intransi-tive verber), 1. hauka drekka Am 2, 14, 1. dag prýöask ESk 6, 31, 1. (goð) byggva vé Vell 16, 1. skeiðr sneiða lunda voll Sturl 3, 6, 1. goll gefit verða Vol 22, 1. helfarar verða veittar Jorns 34, 1. brenna blóthús Rst 9, 1. stýfa hendr Mark 1, 8, 1. stjolu stupa upp Harkv 10, 1. e-t líða, lade noget fare, lade noget ugjort, Mhkv 6, 1. sitt kyrt vesa Krm 27; med inf. medii, 1. nemask

Grip 23, 1. segjask Am 31, 1. gefask Sigsk 36, 1. sveltask Oddrgr 19, 1. skreiðask H hard 2, 1. sigask Haustl 4, 1. berask ESk 6, 2, 1. pinask LU 62 (i alle disse og lign. eksempler betegner 1. 'en finden sig i' at noget sker, vederfares, subjektet, transitivt eller intransitivt); — infinitiven kan ofte udelades, 1. hgfði skemra (verða) Hym 15, Fåfn 34, 1. flaust (o: sigla) i haf Steinn 3, 5, 1. Gjallar vgnd heima, lade blive hjemme, Sigv 12, 27, 1. holm sér at skildi (o: vesa) Harkv 10, 1. sein (o: verða) at munni Mhkv 24, 1. vé sgnn (o: verða) Vell 15, 1. þat (o: verða) Hfr Lv 23, Ástríði lát œðri Sigv 13, 32, 1. eina (o: konu vesa), forlade sin hustru, Hfr

I,  4, Anon (X) II B 4, 1. hlið rúm Fj 43, lát svá breiöa borg Sigsk 65, 1. benvgnd (o: vesa) meðal e-rra Brot 19, pau lét brœðra gjgld Akv 41, 1. gunnfana gollinn (o: vesa) fyr stafni Hhund II 19; — om adjektiver og participier (om inf. vesa eller veröa virkelig — oprindelig — er underforstået, er tvivlsomt), 1. lausa (ey) Fpver 2, 1. ondurðan i odda éli Krm 22, 1. e-n svang-an ESk 13, 5, 1. ynðit fait Mhkv 21, æ lét flest sem, lod det altid være, som, St 12 (jfr BMÓlsen, Arkiv XIX, 131), 1. kyrt of e-u Am 101, 1. lítit í millum ills, lade kun kort iid gå, Am 85; 1. soðinn Grí 18, 1. borna hami Helr 6, vilk eiskold etin 1. Fåfn 27, 1. leysigaldr kveðinn Gróg 10, 1. orð kveðin Sigrdr 24, 1. niðja talða Hyndl

II,  1. boðna trúu Ód 9, es vildigak vaxna 1. Guör II 40, 1. hoggvinn HHj 24, 1. svikinn Hávm 110, 1. teknar HHj 17, 1. tekna í baðm Lok 26, 1. e-n heim sóttan Arbj 3, 1, lagðan Sigv 2, 4, 1. Skáney herjaða Sigv 10, 6, fé lætr firöa einorð Sigv 13, 19, 1. fold fundna BjH 4, 1. for ggrva Vell 22, 1. bundinn Gldr 6, 1. ræntan Krm 17, 1. særða tsldr 20, 1. byggðir brendar Rst 6, ntr., 1. laust Rv 19, Lil 61. 81 (uagtet objektet ikke er ntr.), 1. at góðu getit Hávm 128, 1. gndu farit Sigrdr 25, 1. e-u lokit Am 20. 76, 1. of lgnd lokit Sigv 10, 5, 1. boðit á beð Lok 52, lét mér brugðit Kveld, 1. bannat ofsa Ht 1, 1. farit (land) brondum, brandi Sturl 6, 3, Bkrepp 1, 1. herj at Selund Valg 7, 1. haldit skip-um Sturl 6, 1, 1. visat stafni i haf Hallv 2, 1. Ellu bak skorit ara Sigv 10, 1, 1. farit fjgrvi Sól 22, 1. tíðhgggvit hræ Hfr 2, 6, 1. gengit upp Sigv 1, 13, 1. staðit und randir porv 2, 1. valdit gagni Sigv 12, 6, 1. gefit grið Jóms 44, 1. ósvipt húnskript Ht 78, 1. bráðsét, lade noget blive hurtig set, at se altfor hurtig, overilet, på, overile sig, Mhkv 14; nogle gange tilföjes dog verða, 1. verða banat jarli pham 1, 3, 1. veröa spornat pjóðA 4, 7, 1. verða háit Eviðs 7; 1. (verða) kastat Eg Lv 40, EGils 3, 19; i flere af de anførte tilfælde kunde man kalde 1. -\- part. omskrivende, f. eks. 1. haldit ₌ halda o. s. v.; enestående er 1. med part. præs., 1. vaxanda år ulfa Sturl 4, 13; — 1. eptir, give efter, foje, SnE II 232, 1. í mót, modsætte sig