legg

365

leið

Vetrl, skýfa liðs 1-i pGísl 7, (sverð) beit 1-i Tindr 1, 4, kom í 1-i GDropl 3, hrœra 1-i, tumle knoglerne (måske her både arme og ben), pjóðA 1, 6; járn liggja at 1-jum Rv 5, kveða leysigaldr fyr legg Gróg 10, Bláins 1-ir, her nærmest (Ymis) ben (knogler), Vsp 9; — fróns 1., sten, klippe, Húsdr 5, reyrar 1., d. s., Húsdr 6. — 3) stilk, stamme (om planter), 1. er litill Gd 8. — leggs pdr 15 bor læses legs, og leggs (v. 1.) Hfr Lv 11 rettes til hljótr s. d. Jfr arm-, á-, brún-, dag-, ey-, eyrar-, fast-, fjarð-, fót-, hand-, holm-, kunn-, mið-, und-, við-.

leggstolpar, m. pi, blandt navne på skibsdele, pul IV z 6; formen er usikker (lek-, lok-, v. L; Falk, Seew. 48—49, mener at lok- er den rigtige form).

Legíónum, n, by i England, Merl II 30.

legver, n, egl. værested hvor der er leg, plads til at ligge, sæng, sængested; 1-s knorr langr, hus, Arbj 21.

leið, /, 1) vej, led, fara á 1., begive sig på vej, Merl I 36, vesa á 1. Grip 37. 38, visa 1. Hárb 55, Grip 24, kanna 1. Hhund II 5. 6, kunna 1. Lil 11, á 1-u Sigv 3, 8. 14, á Qrana 1-u, på Grånes vej, o: på Gnitaheden(P), Vol 14, alla 1. Mark 1, 26, Sturl 3, 16, 1-ir lifs, livets veje, livet, Lil 16, 1-ar nesti, rejsekost, Lil 83; fáa tvær 1-ir, få to veje, synes (sammenhængen er mangelfuld) at hentyde til en sags usikre udfald (lige så godt det ene som det andet), Am 21; hafs 1-ir, havets veje, havet (om det røde hav), Leið 18, leygs 1-ir Sturl 5, 7. — I kenninger, for guld: holmfjoturs 1. Hallv 4, orma 1. Nj 11, 1. foldar humra Likn 51, — for arm: 1-ir vala Ht 48, — for luft: 1. gagls PI 28, — 1. skýja (rett.) Nkt 79, — for hav: 1. skipa Gyd 8, — for mand: stefja 1. EG ils 1, 7. — Jord, 1-ar pvengr, slange, Rv 27. — 2) leding, ledingsfærd, hærtog til søs, ledingsmandskab, fara i 1. Ragn XI 1, biðja 1-ar, bede om hærfølge tilsøs, opbyde leding, Hhund I 21. 1-ar liö Tindr 1, 4 (jfr Reich. 51). — 3) hav, således Snorre (SnE I 492) og hertil henfører han erum á 1. Anon (X) III C 3, skera 1. Ht 34; 1-ar Hárekr 1 er dog vist fejl for leiðir, s. d. — Ved tmesis er 1. skilt fra austr- Sigv 1, 3. — Jfr austr-, brim-, dag-, gamm-, hryn-, inn-, nå-, rym-, stik-, strand-.

/. leiða, (-dda, -ddr), 1) lede, ledsage, føre, (kausativ til líða, egl. 'lade gå'), 1. e-n til orrostu Hávm 156, 1. inn í dróttins hallir Gd 79, 1. sjalfan sik Gróg 6, 1. e-n með sér GSúrs 23, Lil 55, 1. mey aptr, bringe møen tilbage igen, Haustl 11, 1. e-n bundinn Lil 49, 1. mey á beð ESk 11, 5, 1. mey í mýri fúla, føre ud i (kaste ud i\, Guör III 11, 1. at lúðri Grott 2; 1. e-n ór garði, ledsage en — til afsked — ud af gården (til gårdens grænse), Akv 12, 1. heiman, d. s., Am 35, leiddr háði, heiptkviðum Arbj 21, helgir 1-ask, føres, Lil 62; 1. hross, føre en hest ved töjlen,

pKolb Lv 12; 1. í reiði dróttins Lil 76, leiddr nær rógi, ført nær til strid, tvungen til strid, Hamd 10; 1. orð í stuðla skorðum, føre, styre ordene i digtningens form, Lil 2; 1. til bana, føre til døden, bibringe døden, Nkt 16; oflengi 1. limar ósaðra orða, meget længe ledsager følgerne af usande ord, fører for vidt og virker for længe, Reg 4, langar limar dauða stillis leiða mik illa pjóöA 4, 10; — 1. athuga, føre sin opmærksomhed, overveje, tænke over, Grip 12. 18, 1. e-t huga, d. s., Merl II 101. — 2) ægte, 1. mey Mey 38. — 3) ledsage en, forfølge en, gøre en til genstand for, 1. e-n óstum, elske en, Bbreidv 5, HHj 41, jfr 1. e-n aldri, ledsage en livet igennem, leve sammen med, Sigsk 41, 1. e-n sjónum, betragte en, Hym 13, 1. e-n dauðan (tgr-um), begræde en(s) død, pBrún 2; 1. trega með torum, ledsage sin sorg med tårer, græde af sorg, Ski 30. Part. aet. 1-andi hafreiðar, skibets fører, pTref 5. Jfr út-.

2. leiða, (-dda, -ddr), göre forhadt (leiðr), göre en ked af, vanskeliggøre, 1. e-m matreiður, vanskeliggøre ens madlavning, pjsk Lv 4, 1. lof, bevirke (ved sin opførsel) at han ikke roses, Svarf 3, 1. dróttinsvik, göre en ked af, straffe en for, Bkrepp 2. Især i med. 1-ask, göre en sig forhadt, Freyr 1-isk lofða stríði, hade, forfølge, Eg Lv 19, 1-isk mangi gótt ef getr, ingen hader, vrager, det gode, Hávm 130; hafna eða 1-ask hollvini Bersi 1, 3, 1-ask konu SnE II 230; ungr leiddisk eldvelli ok inni sit ja Harkv 6; upers. mér 1-isk þetta, jeg er ked af dette, Nj 19, hykk rekkum 1-ask rón Sigv 11, 11, leiddisk enum halsdigra at halda landi Harkv 10, jfr pjóð 3, 4.

leiðangr, m, (-rs), 1) leding, hærtog til søs, StjO II 4, Ragn V 9, búa 1. af láði Bglv 8, 1. visa læsir lond pjóðA 4, 22. — 2) ledingshær, 1. rendi með landi pRolb 3, 4, par vas !. fyr landi Tindr 1, 9; ýtum þóttit lítill 1. Sturl 3, 3, spyrja 1. Sturl 3, 6; 1. (₌ floti) var gulli glæstr Sturl 4, 39; 1-rs brjóst pjóðA 3, 12.

leiðar Haustl 11 er uden tvivl fejl for leiðir (af leiða).

leiðarstjarna, /, ledestjærne, o: polar-stjærnen, alt und 1-u, helt op under po-larstjærnen, i det hóje nord, Sturl 3, 20.

Leiðarvísan, /, egl. 'vejvisning, vejledning', navn på et religiøst digt, givet af digteren selv, Leið 44.

1.  Leiði, m, jættenavn (egl. svag form af leiðr 'forhadt'), en jætte, dræbt af Tor, pdis 1, 2.

2.  leiði, n, gunstig vind, medbdr, við 1-, i medbören, GSvert 6; 1. jgtuns snótar, jættekvindens (med) vind, sind, Korm Lv 1.

3.   leiði, n, 'grav (egl. 'gravmærke ved vejen', af leið, jfr gotva : gata), 1. pess konungs, om Olaf den helliges gravsted