leng

369

leyg

Reg 9 (Sigrdr 21, alz til 1. Helr 14, fœða sonu 1. Sigsk 18, — superl. ørgranns erum vér lengst á leit Mhkv 15, erusk vinir lengst tíávm 41. — 2) altid, 1. hefr pat lýst fyr mér Mhkv 25. — 3) ofte, kom drengr við styr 1. Bjhit 2, 16, telk pat 1. mitt verk Ótt 2, 1. — 4) fremdeles, lifa mun þat með lofðum lengr (₌ á lengr), Anon (X) II B 9; samme betvdn. PI 42, Heilv 15. — 5) komp., es reynt es lengr, jo længere det prøves, Mhkv 17. Jfr all-, of-.

lengja, (-ða, -ðr), forlænge, ilt munt pér 1. da vil skaffe dig lang kval, Am 40.

lenz, /, lanse, pul IV n. Jfr Falk, Waff 75.

lerka, (-aða, -aðr), binde, lýtanna logi fekk 1-at pann klerk Mv III 5.

lesa, (las, lesinn), 1) samle, plukke, 1. hnøtr af bglgrónu sjónhesli, om de piblende tårer, OSúrs 5, 1. varga leifar Guðr II 11; 1. får of e-n, (i tale) samle bitre, fjendtlige ord om én, tale fjendtligt om en, Hávm 24. — 2) læse, 1. helgar bækr Sól 70, 1. letr LU 59, 1. Hf helgra manna Qd 64.

lesni, n, hovedband, leggja krismu i 1. Leið 24, 1-is stofn, hoved, Hallbj. Jfr Falk, KXeiderk 21.

lest, /, en vis vægt, 10 el. 12 skippund, holf 1. (c. 2000 %) Mark 1, 30; 1-a hestr, skib, Klæingr.

lesta, (-ta, -tr), beskadige, (af lgstr), 1. linns legu, uddele guld, Hl 10 b, 1. hlif Snjolfr 1, brynjur 1-usk Hl 21 a, eldi lestr Gdp 48; 1. bil, handle rask, Ht 37, 1. log, krænke lov og ret, ESk 6, 59; — upers. lesti Hjglp ok Fifu, om to skibe, Rv 8.

lesti, kun i forbindelsen á 1., at 1., til-sidst, til slutning, Steinarr 2, Hfr 2, 6, Sigv 7, 10, tv 35, LU 20 (v. 1. at 1.), G rettis 49 (at 1.), Vitn 8, Gyd 5, pul IV v 6, Am 67.

lestir, m, beskadiger, bryder (af lesta), 1. linns grundar (guldets) gavmild mand, ESk 6, 32, 1. valklifa furs, d. s., EGils 1, 16, 1. fleyvangs fúra, d. s., Sturl 6, 8, 1. menja GSúrs 31, 1. vella EGils 2, 7; 1. hlifa, kriger, Ratr 41; 1. fenris sútar, som stiller ulvens sult, d. s., Hl 4 a, 1. íofða, kriger, Isldr 17; 1. fårs, syndens tilintet-görer, Gdp 16. Jfr auð-, baug-, fur-, hjalm-, hjor-, hodd-, hrann-, hring-, hyr-, veggja-.

lestr, m, (-rar), læsning (lectio), festa einum 1-ri, hvorved der sigtes til digtet eller digtets begyndelse, Pét 36.

lestundir, Hornkl Lv, forvansket og uforståeligt. !eti, /, dovenskab, 1. ok lestir Hsv 18. letja, (latta, lattr), egl. 'göre en lad, doven (latr)', fraråde, afholde (en fra noget), modsat hvetja Brot 14, 1. heiman, frarade en at drage hjemmefra, Am 48, 1. heima, søge at holde en hjemme, Vafpr 2, absolut, hána at 1., søge at få hende bort fra sit forehavende, Sigsk 42, onnur lottu Am 30, jfr 31; Sigvatr

hefr gram lattan at o. s. v., Sigv 11, 9, letrat lýða stillir, fraråder ikke, opfordrer til, Rdr 10, letk at ræna Kolb 2, 2, 1. at gœða porv tréf.; medium, 1-jask at hróðri, blive doven til at digte, holde op med at digte, Sigv 13, 10, herr lattisk at ganga VGl 10; hvi né lezkattu Loki, hvorfor holder du dig ikke i ave, L., Lok 47. — Med gen. rei, om det man vil afholde en fra, 1. harðs hu?ar, søge at opmuntre en, fordrive ens sorg, Guðr I 2, 1. e-n ggngu, om døden, Sigsk 43. 45, 1. orrostu Rdr 9; — part. pass. lattr, berøvet, lifs of 1. Yt 14, Hál 12; einarðar 1. pham

2,  2.

letr, n, (-rs), skrift, lesa 1. af pislum, læse skrift om pinsler, LU 59, sem 1-rin vátta Gd 57, i pessu 1-ri (— bréfi) Gd 51; digt, Katr 51.

leyðra, (-aða, -aðr), rense, vaske (af lauðr), bjórker 1. Eirm 1.

leyfa, (-öa, -ðr), 1) love, lovprise, rose, 1. dag at kveldi Hávm 81, 1. líki mans Hávm 92, 1. dgð Hogna Ghv 4, Hamð 6, 1. p>rúðar þjófs ilja blað, skjoldet, Rdr l, skalk 1. (konung) dauðan eða þó kvikvan Hfr 3, 20, 1. vin roðuls tyggja ESk 6, 9, 1. hóva ævi (konungs) Mark 1, 3, 1. lund Hfr Lv 15, 1. sårs árar Bersi 2, 1. lcjnd pórh 2, — part. pass. leyfðr lovprist, berommelig, meget hyppigt, 1-ir lofðar Rauðsk, leyfð vastu ekkja Am 93, om fyrster og personer, pRolb 3, 11, tv 23, PI 55, ESk 6, 61, pjóðA 4, 27, Ht 71. 79; 1. dauði, Sigv 12, 18, leyfð es íð Sigv 13, 3, leyft ráð vas pat ESk 1, 4, hætta leyfðu lífi Ragn I 1, 1. hjalma vondr Nj 10; leyfðan pmáhl 3 er fejlagtigt, vistnok for launa, og ley(f)drar pork Hraun for Lofnar. — 2) tillade, tilstå, pávi 1-ði alt sem krafði Mark, 1, 14.

leyfS, /, lov, lovprisning, endisk 1. Sigv 13, 7, telja 1. Ormr 2, 2, hefsk 1. pKolb

3,  8, bera 1. e-spjóðA 3, 25, 1. es bær ESk 7, 3; i nogle af disse tilfælde grænser ordet til at betyde 'rosende digt'; 1-ar kendr (goð), den lovpriste (gud), Likn 5; 1-ar ESk 6, 59 er urigtig v. 1. for liknar.

leyfi, n, lovprisning, leggja 1. á e-t pjóð. A 4, 20. Se Reich. Ark. 46, 222 f.

leygfor, /, ildens bevægelse, fart, flammende bål, Sturl 4, 26.

leyghati, m, 'ild-hader', hauka fróns, armens, 1., guldhader, gavmild mand, ESk 1, 4.

1. leygr, m, (-s og_ -jar), ild, flamme, pul IV pp 2, 1-s iugtanni, arneildens bjorn, huset, SnE II 194, — i kenninger, for guld: siks 1. porm 1, 7, fljóts 1. porm 1, 11, bgru 1. Helgi dýrr, 1. sunda Oddi 3, 1. lægis EGils 3, 9, landa linna 1. Nj 29, 1. Rinar Nj 21, hanga-leygr liðar, guldring (adskilt), Halli, alnar 1., d. s., Ragn VI 2, — for solen: 1. svana flug-reinar Has 44, — for sværd: þrimu I. Has 39, skjaldar 1. Hskv 2, 12, skipa solar 1. ESk 12, 5, 1. gunnvita ggtu gráps, kampens ild, sværd, ploft 2, 8. Jfr alin-,

24