ló

390

maðr

21, limgarmr brýtr 1. lit 78, 1. reiðir búk Blakkr 2, 2, stundum þýtr í logni 1. Mhkv 13, hykkat 1. kyrðu varra við, gjorde ikke skibet roligt (bølgerne var i oprør), ESk 12, 18, 1. leysti skeiðar við (fra) austrleið Sigv 1, 3. — Geðfjarðar 1., bryst-væske, geðf jarðar 1. hjaldrgegnis (Odins), skjaldedrikken, digtet, Húsdr 1. — 2) (legemets) væske, o: blodet, 1<5 né læti, lo gaf Lóðurr

Om lyden m er der intet særligt at bemærke. Den findes (i rim) i ordet samna (: tamr); der findes overhovedet ingen eksempler på overgangen mn-fn. Foran g bliver m til n. mglungi, hvór-ungi; v er fortrængt af m i vegum (vegin) efter ord, der endte på m, ollum megum.; derimod findes intet eksempel på former som mér, mit for vér, vit. / framm er m langt (se K- Gislason, Udvalg, lndledn.) i en mængde påviselige tilfælde, og vistnok i det hele. Derimod lader det samme sig ikke kontrollere for um'i vedkommende (af umb, *umm); kun fimm (og ikke fim) lader sig påvise.

maðkr, m, maddik, orm, Gdfi 47.

maðr, m, (og mannr, pi. meðr og menn(r), se Skjspr. 63), mand, menneske (det er undertiden vanskeligt at se, hvilken gengivelse der bör foretrækkes, men i det hele og store er det næppe tvivlsomt), ordet omfatter alle væsner, der tænkes i menneskelig skikkelse, også guder, f. eks. ása ok alfa pat vill engi m. Ski 7, nadd-gofugr m., om Heimdal, Hyndl 35; derfor fandt man det lejlighedsvis nødvendigt, for at forebygge misforståelse, at tilfóje menskr, når der var tale om virkelige mennesker, således Gri 31, Sigrdr 18, Hfr 3, 29; 1) menneske (i alm.), m. hverr Oddrgr 34, Hfr 3, 12, Mark 1, 3, margr m. ESk 6, 60, Sigsk 45, flestr m. Hfl 3, engi m. Mark 1, 2, kveld lifir m. ekki Hamd 30, hvat lifir manna Vafpr 44, vita manna Guðr II 9, ey manni þat veit Vafpr 55, með monnum Alv 10 o. s. v., á manns tungu mæla hverja Grip 17, manns blóð Helr 2, lét berask mannr ESk 6, 2, minst manna Krm 28, manna synir Gri 41, m. es manns gaman Hávm 47, m. manni verör at máli kuðr Hávm 57; pi. menn grænser ofte til det ubestemte 'man' (menn udelades da også meget hyppig og verbet står i pi.), æ menn bann sjalfan of séa Vafpr 36, an menn viti

ok litu góða Vsp 18; — sol 1., blegt udseende, lød, Korm Lv 6. — Jfr geymi-, hjolmun-, odd-, sår-.

l9£> /> 1) t^ræ ^som ^er fældet (jfr selja eöa lgg, pat eru tré SnE I 334 og \qg heitir ok tré pat er fellr í skógi sst 410), pul IV kk 3, yy 2, auðs 1., kvinde, Gunnl Lv 12. — 2) norsk ø, pul IV bbb 3. 5. Jfr streng-.

Gri 35, .Gróg 11, sås menn séa Alv 13, pats menn hafi Fj 29, es meðr myrkvið kalla Akv 5, menn heyra Jorns 20, menn segja GSúrs 25, viti menn Rst 26, menn of veit, 'mænd ved', Sigv 3, 3 (man lægge her mærke til veit sing. jfr E. Nor een, Studier 3, s. 36 (urigt.), ró skyldu menn reiði gefa Mhkv 4, dýrt láta menn dróttins orð sst. 5 o. s. v.; også i sing. som fráat maðr áðr Yt 11, sæit m. pik vreiðan vega Eáfn 7. — 2) mand, trúit mannr konu annars Korm Lv 48, manna val Hyndl 11. 16, borinn m. i bróður stað St 17, esa karskr m. St 4, mål fekk m. ESk 6, 26, ungr m. LU 41, sjá líðandi m. af móður LU 12. Eva fyr-dæmði mann LU 66, sænskr m. ESk 6, 44, meðr fengu mikit veðr Ótt 1, 5, tignir menn Am 94, ósnjallr tn. Hávm 16. 48, ósviðr m. Hávm 21. 23, ósnotr m. Hávm 24, 25, heimskr m. Hávm 20, vesall m. Hávm 22, illr m. Hávtn 117; snotr m. Hdvm 55, mætr m. Grip 52, tryggvir menn Hhund I 25, ættum góðir menn Bjark 2; sofandi m. Hávm 58; menn meinsvara Vsp 39; aldrænir menn, om begravede mænd i hóje, Hárb 44, feigir menn Vsp 41, dauðir menn Hhund II 40; m. ok annarr, en og en til, flere, pSær 2, 4. — 3) mand, som tilhører en kövdingfs følge), minir menn Hgóð, hilmis menn Hfr 2, 1, jarls menn Isldr 15, buðlungs, siklings menn HHj 26, 29, herr manna (fylgði) Am 93, sjau hundruð manna i sal gengu Gudr III 7, teknir menn Arn 2, 5. — 4) ægtemand, m. men-Gunnar Korm Lv 45, m. pinn Korm Lv 63, Sigv 3, 15, sinum manni GSúrs 25, jfr manns kona Hávm 163, Lok 37, Sigrdr 32, m. telgði par, ægtemanden glattede dér, Rp 15, makligr m. HHj 25, få meyju mann Re g 11. — 5) i et slags kenning, menn fjarðeplis mœrar, stenlandets, fjældets, mænd, jætter, pdr 15. — Jfr afreks-, akr-, auði-, aust-, ágætis-, áræðis-, ást-,