mál

396

mán

Sigv 11, 10, jfr sátta mgl Sigv 3, 20. — 8) sag, hætt m. vas þat ESk 6, 59, snúör m-a, en heldig vending i sagen, Sigv 11, 18, duga m-i Korm Lv 44. Jfr beð-, bcenar-, drykkju-, festar-, frið-, gaman-, glys-, hríð-, hróðr-, hugaz-, hvik-, laga-, lqg-, móður-, ógnar-, reiði-, ríkis-, rœkðar-, sak-, sátt-, skírnar-, skrQk-, teiti-, vil-, ol-, plör-.

2.   mál, n, 1) tid, tidspunkt, især den belejlige tid (til noget), þás mól falla Ilt 75, m. es..., det er på lide, den rette tid, Vsp 14, Hávm 111, Hhund II 21. 49, Bjark 1, Oddi 1, Eg Skj, m. kveðk okr fara Ski 10. — 2) mål, det rigtige mål, kunna m. maga Håvm 21. — 3) måltid, i m. hvert Håvm 37, hafa at mglungi mat, mangle mad til, Håvm 67. — 4) halvdelen af et halvår, 3 måneder, (jfr Rim-beygla, Larsson, 8. 27) m. ok missen Håvm 60.

3.   mål, n, vistnok altid i pi, magiske tegn (runer) eller forsiringer på et sværd, jfr málfár, (jfr málaspjót, málasax; i prosa hedder det mól vgru i, hvilket udtryk ikke godt kan forliges med åen antagne betydning; det synes snarest at forudsætte en virkelig del, massiv del, af våbnet, men stederne, hvor sagen omtales, er ikke oplysende nok), m-a (ved rettelse f. mundar) vgndr, sværd, Korm Lv 26, stål bjartra m-a, spyd, Krm 1, láta lituð mgl stála Hl 33 b. Jfr Falk, Waff 32.

mála, /, fortrolig veninde (jfr máli), pul HI 2 b (jfr kona heitir m. búanda sins SnE I 538), ulfs bága (Odins) m., jorden, Ht 3, geir-Týs m., d. s., Sturl 4, 21; dróttins m-ur (ved rettelse), helgeninder, Sól 25.

málaferli, n, sag, proces, Hard 13.

málalok, n, urigtig v. 1. GSårs 10 for meðallok, s. d.

málalykð, /, afslutning på en sag, i pi. OOdds 6.

málfár, adj, bemalet med mgl, magiske tegn (se 3. mål), mækir m. Ski 23. 25, Sigsk 4.

málfeti si malmfeti.

málfinni, /, veltalenhed (for -fimni ved assimilation), Leið 34.

málgrgSr, m, (-ar), lyst til at tale, því es (mér) minni m. Gunnl Lv 10.

málgggn, n. pi, tale-redskaber (tunge, læber o. s. v.), hrœrð skulu m. Leið 2 (jfr v. 1.).

málhvettr, adj, slået således at det (slåede) giver lyd fra sig (hvettr part. til et hvetta, jfr no. kvetta 'støde ned'), m-ar hvélvolur, om de små runde sten (i elvens bund), der piskes af den stride ström og 'synger', idet de støder imod hinanden, pdr 6.

1.  máli, m, fortrolig ven (jfr mála), pul IV } 7, buðlunga m. Snæbj 2.

2.   máli, m, aftalt Ion, sold, ganga á m-a, gå i ens krigertjæneste, Bolv 3, þiggja m-a Rv 31, venja e-n m-a Sigv 5, 8, vitja m-a Sigv 13, 7. Jfr kaup-, veð-.

málkunnigr, ad), som kan tale, talekyndig, m-ig tunga Mlag 1.

mail, adj, snaksom, snakkesalig, Mark 4,.2. Jfr glap-, si-, vis-.

mállauss, adj, tavs, m-ir drengir Ol bjarn.

málrúm, n, tid til at tale, ef mér meirr mjotuör m. gæfi Sigsk 71.

málrúnar, /. pi, taleruner, mod andres vrede ord (ef vill at mangi per heiptum gjaldi harm), Sigrdr 12. — Qefa m., i overført betydning, foranledige at en taler, fremkalde ens tale, Guår I 23.

málsefni, n, 1) genstand for tale, set ja m. fggr i hjarta e-m, vække en til gode tanker og deres udtryk, Kolb 2, 10. — 2) lejlighed til samtale, unna e-m m-s Hæng VI 3.

málsgengi, n, støtte i, under, en sag (proces; urigtig v. 1. er -fengi), m. mikit Anon (XII) A 1.

málskalp, n, snaksomhed, Qrettis 3, Hsv 26 (-skap v. 1. er urigtigt).

málsnjallr, adj, veltalende, porm 1, 14, Balti 2, Nkt 49, Ám Am 2.

málstefna, /, rddslagningsmøde, Merl I 43.

máltól, n. pi, taleredskaber (læber, tunge), m. nýtask mér ESk 6, 19.

málvina, /, 'samtale-veninde', fortrolig veninde, elskede, Korm Lv 65.

málvinr, m, 'samtale-ven', fortrolig ven, elsket person, Gudr I 20 (om Sigurd), m-ir ekkju Krm 20, m-ir minir Vigl 2, m. manna, fyrste, Grott 8.

málvifnir, m, sværd (egl. 'med mgl forsynet ulv'), pul IV l 6. Jfr Falk Waff 55.

málþing, n, samtalemøde, fortroligt møde (mellem elskende), sláa m. við meyjar Qrv VII 7.

málþjónn, m, 'tale-tjœner', tungen, m-s morginverk, kalder Egill sit digt, Arbj 25.

mánadagr, m, mandag Arn 5, 9, Anon (XII) B 23. 24.

máni, m, måne, pul IV II, Vsp 5, Alv 13. 14, Anon (X) III C . 1, enn skaröi m. Vol 6, ljós m-a Skúli 2, sól sinni m-a Vsp 5, sól systir m-a Re g 23 (her næppe personificeret), heiptum skal m-a kveðja Håvm 137; i kenninger, for himmel: m-a vegr Haustl 14, m-a ferill pjsk 1, 1, — m-a salr Hhund I 3, m-a fold Gd 4, m-a hauðr Líkn 18, m-a rann SnE II 236, m-a tjald Has 31; — for gud: m-a mildingr EGils 1, 10, m-a jofurr Ám Arn 1, — for guld: lagar m. Eg Lv 22, Tindr Lv 1, ægis m. EGils 1, 18, — for sværd: Viðris m. pelf, pundar m. phred 11, hildar m. Anon (XIII) B 20, malma braks m. Háv 4, fjgrnis m. Rst 16, randar m. Eg Lv 30, Krm 6, — for skjold: Ræs reiðar m. Rdr 7, m. vikinga pmåhl 13. Personificeret, Vafpr 23, M-a brúðr, jættekvinde, (brúðar beror på rettelse af biarnar), St 13, M-a óskkvón, d. s., Sindr 8; disse kenninger viser, at Máni som person er opfattet som et jættevæsen, eller mulig ligger en myte, vi ikke kender, til grund.