óð

442

óðr

Valg 6, I pl., flýja óðul sin Nkt 30, jfr Steinn 3, 10, á vit ó-s Merl II 62; — om Vendernes land, til ó-s þeira Arn 2, 11. — Jorlum gllum 6. batni Ghv 21, her kunde der være tale om samme betydning; andre identificerer her ó. med øoli, natur, hvad der næppe giver bedre mening; nogle vil rette ordet til óloþ el. óþol (se Gerings Wörterbach válaþ).

óðaldraugr, m, 'odels-træ', baugs ó., mand, óðal betyder her 'besiddelse, besiddende', 'ringen besiddende træ', eller 'træ, hvor ringen har sit odel, hjem', pmáhl 7.

óðaljorð, /, odels jord, tisv 11.

óðalsjgrð, /, 5. s. foregående, Nkt 37.

óðalsíopt, /, 'odels-tomt', odelsjord, Sigv 13, 24.

óðaltorfa, /, 'det land, der udgor et odel', pjóöA 3, 35, Sigsk 62 (torfa bruges på Island om en större jordejendom, f. eks. ] árngerðarstaðatorf a).

óðalvollr, m, 'slette, land, der udgör odel', Rp 36 (hvor der findes i en apposition: ó-u, aldnar byggðir).

óðarlag, n, 'digt-form', digt, slétt ó. Leið 3.

óðastrangr, adj, rasende stærk, overmåde voldsom, ó. oldugangr Mark 1, 16.

óðastraumr, m, rasende ström, voldsom ström (l en elv), sem 6. yrpi ísmol Ólhv 2, 11.

óðborg, /, 'digt-borg', bryst (eller digt-ningsævnen), lúka upp ó-ar hlið, lade digtningen frembringes, blive til, Has 1.

óðflýiir, m, som hurtig frembringer et digt, dygtig skjald, Rv 35.

óðfúss, adj, rasende begærlig, pry 26. 28. BjH 8, ó. myndi blindr at sjá Mhkv 5. Jfr det følgende.

óðgjarn, adj, — óðfúss, Gunnl Lv 12.

oSgørS, /, handlingen at digte et kvad, kvadet selv, ESk 6, 10, Likn 49.

óðharðr, adj, voldsom hård, meget hård, ó-ð egg Ht 5, ó-ö járn (pl.) Arn 5, 7.

Óðinn, m, Odin, pul IV jj 1, Vsp 24. 28. 53, Hávm 98. 110. 143, Vafpr 5. 52. 54. 55, Gri 44. 51. 53. 54, Ski 33, Hym 21, Lok 9. 22, Bdr pass., Hyndt 44, H hund II 34, Sigrdr 2, Helr 8, Hjalti, pjsk 1, 1, Hfr Lv 7, Eg Lv 19, Helgól, Finng, Hál 4, gnd gaf Ö., til de förste mennesker, Vsp 18, mælir Ó. við Míms hofuð Vsp 46, Ó. ok Sága, i Sökkvabekk, Gri 7, Ó-s salkynni Gri 10, salir Ó-s H hund II 50, Eirm 3. 4, heimsalir Os K~rm 4, at Ó-s Korm Lv 61, Ó-s lond Hárb 56, gremi Ó-s, enten kamp eller at opfatte bogstavret, Hhund I 12, reiði Ó-s Sigv 3, 5, gefinn Óðni sjalfr sjglfum mér Hávm 138, hlaut Ó. val Vell 32, halfan (val) Ó. á Gri 14, með Óðni fara Hák 1, Ó. lifir við vin Gri 19, Ó. á jarla Hárb 24, Ó-s ætt, aserne, Hfr Lv 10, Ö-s kvgn, uvist hvad der menes, Sól 77, Ó-s barn, Balder, Vsp 31, Ó-s sonr, d. s., Húsdr 7, Ski 21. 22, Bdr 8, Tor, Vsp 56, Hårb 9, Hym 35, pry 21. 32, Vidar, Vsp 32, Vále,

Bdr 11; ó-s burr, Tor, Haustl 19, Ó-s angrþjófr, d. s., pdr 15; seldr Óðni, indviet til Odin, Hálfs I 1. — I kenninger, for digterdrikken, digtet: (>s mjoðr Hfl 2, Ó-s ægir Hfl 19, Ó-s alda Nj 26 (jfr SnE I 244), — for kamp: Ó-s veðr Hák 8, — for sværd: Ó-s eldar GSúrs 27, — for skjold: Ö-s hurðir HolmgB 5, — for ravne: Ó-s haukar Hhund II 43; — Ó-s eiki, usædvanlig kenning for krigere, Hfl 8. — Odins sonner opregnes pul IV e, Ó-s meyjar, valkyrjerne, pul IV h 4. — Ó. bruges synonymt for Gizurr (o: por-valdsson), Sturl 8, 4. — Jfr malm-.

Óöinshani, m, en lille vadefugl, "skriveren", (phalaropus hyperboræus), pul IV xx 2.

óðla, adv, hurtig, Rdr 13 (hds aiðla, oðla).

óðlátr, adj, som ter sig voldsomt, rasende, Drv (XI) 10.

óðliga, adv, voldsomt, hæftigt, EGils 1, 32.

1.  óðr, m, (-s og -ar) 1) sjæl, forstand, óð gaf Hosnir Vsp 18. — 2) digterævne, digt, hafa góðan óð, have (digtet) et godt vers, o: med hensyn til indholdet (udfordring), Nj 6, trýggva óð Nj (XII) 3, greiða óð Hfr Lv 18, smíða óð ísldr 18, slétta óð bragar tólum ESk 6, 50, auka óð Jóms 3, velja óðinn LU 98, bera óð ESk 6, 8. kveðja at óði Jóms l, hlýða til máttigs óðar Arn 2, 1, ó. vex, om et nyt afsnit, pKolb 3, 2, sléttr ó. Rst 1, ó. ok bænir ESk 6, 1; laun óðar fór 5, ESk 6, 69; nýr ó., nyt digtafsnit, ESk 6, 57. — I kenninger, for skjald: ó-ar gildir G Surs 24, óðs skap-Móði Bragi Lv 2, ó-ar smiðr Egilss (XII) 1, — for tunge: ó-ar or ESk 6, 40, ó-ar lokarr HSt 2, 4. Jfr afreks-.

2.  óðr, adj, rasende, voldsom, óöir urðu Am 44, geitr rinna óðar, i rasende fart, Hhund II 37, 6. við, hæftig imod (ufreds-mænd), Gldr 1, drekka sik óðan, drikke sig rasende fuld, Akv 40, ótt dýr, om ar-oksen, Eg Lv 3, ó. byrr, rasende medbör, vind, Hávm 90, ótt veðr Am 18, Mark 1, 5, pjóðA 1, 2, 6. sær Steinn 3, 5, ó. eldr pjóðA 4, 2, ordrif vas ótt pjóðA l, 10, ótt él Eg Lv 11; — ótt, adv, hurtig, Eg Lv 9, Ótt 2, 9, Háv 1, Ht 6. Jfr stein-.

3.   Óðr, m, Freyjas mand, Óðs mær, Freja, Vsp 25, Óös (rettelse for eðl-, se Arkiv I, 263 f.) vina Hyndl 46. 47, rinna at Óði, om Freyja, sst 47, Óðs beðvina ESk 11, 2.

óðrann, n, for óðar rann, se óðr, Likn 1.

óðríkr, adj, meget mægtig, Rst 32.

óðræði, n, rasende handling, voldsom gærning, der menes vel kamp, St 14.

05rørir, m, den kedel, hvori (en del af) skjaldemjöden opbevaredes (oprindelig vel navn på den selv; egl. 'som sætter sjælen i bevægelse'), Ó. es kominn upp Hávm 107, mJQðr ausinn Ó-i, øst op af O., Håvm 140; Ó-is hafs alda, en bølge af O.s hav, et enkelt digt, Vell 5 (hds. skri-