prúðr

453

låneord (jfr Bröndal, Festskr. til F. Jonsson, s. 366) har hovedsagelig to betydninger; enkelte steder er det uvist, hvilken der menes. 1) smuk (af udseende), herlig, p-ar ekkjur Sigv 3, 12, pjóðA 4, 19, en p-a (kona) porm 2, 2, Rv 21, Stríðk, herr hgrvi p., om de linklædte kvinder, Rst 35, — om skibe, enn p-i dreki pjóðA 4, 18, p. pramvalr Leid 16; — prúð knúta Drv (XI) 8; p. lofsgngr Gdji 17, — i nær tilslutning til denne betydning, 'stolt', vgrum þá p-ir Hharð 4. — 2) modig, p. allvaldr Mark 1, 4, p. skalk enn Gisl 2, ríðr enn p-i Merl II 63, p. þegn pmáhl 12, p. Áleifr Sigv 1, 8, p-ir hirðmenn pjóðA 1, 2, prúö hirð Rst 15, p-ar sveitir Sturl3, 7; som tilnavn, Hugi enn p-i Bkrepp 9. — Ntr. som adv., modigt, rjóða prútt (v. 1.) sverð ESk 7, 9, standa p. und randir porm 2, 22, ráða p. ept manni, modigt at hcente en mand fra et farligt sted, Rst 28; — derimod 'skönt, herligt', súð gengr æ sem prúðast GrHj 1; sás prútt léttir pislum Ingj 2, 5. Jfr al-, aldr-, and-, eljun-, folk-, gagn-, hátt-, hirð-, hjarta-, hug-, lát-, lund-, orð-, ó-, ógn-, ógnar-, risnu-, sann-, tír-, þrek-, ætt-.

prýða, (-dda, -ddr), 1) pryde, udstyre smukt, p. gjofum Hl 40 b, p. hitnin með e-u Lil 6, hnossir p. heim Sturl 3, 21, klæði p. hirð, gör hirden prægtig af udseende, Steinn 3, 16, dagr prýöisk með sigri ESk 6, 31, min prýddisk mund ESk 7, 10, p. ætt Oddaverja Nkt 81 (jfr kyn-prýddr), p. songva, udføre sange smukt, synge godt, Mgr 23; krapti prýddr PI 37, snilli prýddr PI 57, sanni prýddr EGils 2> 4, prýddr með dóðum Lil 90, prýddr niðjum Ólhv 2, 5. — 2) et steds synes prýddr at betyde 'udstyret med mod', Bolv 5.

prýði, /, 1) prægtigt udstyr, hvad der er til pryd, p. jofra, om jomfru Maria, Mdr 29, p. heims, d. s., Mdr 11, om korset, Likn 40, lifandi p., jomfru Maria, Gd 28; andar p., sjælens herlighed, Merl

Med r betegnes to oprindelig forskellige lyd, dels den oprindelige x-lyd, dels den af s(z) opståede lyd, der i runeindskrifterne betegnes ved J^, R; når disse to lyd helt er faldne sammen i norsk(-islandsk), er umuligt med bestemthed at sige; endnu i 8. årh. fandtes vel H-lyden (Vatn-st), omkring 900 er de vist faldet sammen i Norge. I vesa er s den

I 66; temja hest með p., udmærket, Gd 36, hafa fátt p., gode egenskaber, Hjálmþ IV 13, hornspænir hlýða e-m betr an p., smukke genstande, pjóðA 4, 16; skírn ok p., omtr. — skírnar prýöi Lil 5, påfugls p. Lil 27, skina i p. Lil 7, få alla p., hele sit herlige udstyr, LU 10, p. umsniðn-ingar, omskærelsens herlighed, den herligt akt og dens betydning, Lil 35. — 2) mod, hildr háðisk við p. Hskv 2, 11, jfr Hl 30 a. Jfr hug-, hugar-, ó-, pislar-,

prýSigjgf, /, herlig gave, Heilv 9.

prýðiligr, adj, herlig, Mey 3.

prýðimaðr, m, pragtelskende mand, stasmand, pul IV j 5.

prýðimikill, adj, udstyret med megen herlighed, postolar prýðimestir Mey 12.

prýðir, m, som gör noget smukt, herligt, er pryd for noget, synes også at være brugt i betydning 'som er udstyret med', p. himna, gud, Kolb 2, 6, p. lærdoms, klærk, PI 5, p. atferðar, tapper mand, Jorns 1, p. lista Pet 18, p. jarla, konge, Ht 27, p. engla, gud, Mgr 26, p. postola, 5/. Peder, Pet 34, p. þjóða Andr 3; p. fróns, månen, SnE II 242; p. plátu, der ser godt ud i >panser og plade, Katr 38. Jfr aldr-, pegn-.

prýðisæti, n, herligt sæde, hl jota p. Pet 37.

psalmr se salmr.

puntr, m, det mandlige avlelem, berjask p-i, om kødelig omgang, EGils 3, 1.

puki, m, djævel, både om djævlen selv (og da med den bestemte artikel) og hans tjænere (i pi.), p-ans slægð Lil 45, p-inn kvaldr Lil 47, limir p-ans Gd 45; fornir p-ar Gdþ 51.

púsa, /, brud, prestr hafði p-u hæsta, o: jomfru Maria, Gdf} 10.

Pusina, /, helgeninde, Mey 57.

púss, m, skindpung, svartir p-ar Anon. (XIV) 2 (prócossul svartra p-a, spøgefuld kenning).

ptita, /, skøge, utigangs p. Nj 26.

oprindelige lyd, der i pi. præs. ind. og pi. præt. går over til r (erum o. s. v., vgrum o. s. v.), de ældre former es, vas blev i Norge temlig tidlig påvirkede af r-formerne; langt senere skete det på Island; når vi hos Einarr Skúlason finder var-a (for vas-a), er dette en norsk-hed; Snorre har både es og er. Assimilation af ri (til 11), rn (til nn) findes ikke