refs

460

reið

refsa, (-ta, -tr, -aða, aðr), revse, straffe, r. e-m Lil 19, r. pegnum ofsa (her refsir) pjóðA 3, 24, r. þjóðum rán Ht 66.

refsing, /, straf, Sigv 12, 4, SnE II 230.

refsipgittr, m, 'straffe-snor', svøbe, hvis ordet ikke blot er en poetisk betegnelse for refsing 'straf, merkja enn rétta r-tt SnE II 196.

regg, n, blandt navne på skib, pul IV z 2, Ht 34, r-s rækjandi, søfarer, porm 1, 15. — Gen. r-s Obreið 2 er vist urigtigt for fleggs, s. d. og kynfrQmuðr.

reggbúss, m, 'skibs-træ', mand, Am 3, 12.

reggstrind, /, 'skibs-land', havet, jór r-ar, skib, Od 4 (jfr jóskreytandi).

regin, n. pi, 'ordnende kræfter, magter', guderne (jfr SnE II 430; om formerne se Skjspr 26; gen. rggna er vist temlig ung, hvorimod rggn er gammelt, s. d.), aserne, således udtrykkelig Gri 37; derimod kunde måske Vafpr 39 tyde på, at der mentes 'vanerne', men det er dog vist ikke tilfældet, idet guderne må antages også at have skabt Vanerne, gengu r. oli á rokstóla Vsp 6 o. s. v., nýt r. Vafpr 13. 25, blíð r. Gri 6. 37. 41, Lok 32, holl r. Lok 4, fróð r. Vafpr 26, vis r. Vafpr 39, oli r. Haustl 7, r. vgru hamljót Haustl 10, rgð oli ok r. Hák 18, reyna r. Vafpr 3 o. s. v., r. deyja Vafpr 47, r. rjúfask Vafpr 52, Gri 4, Lok 41, Fj 14, Sigrdr 19, r. (hds rggn) þrjóta Hyndl 42, hroptr "rggna" (sål. has) Hávm 142, "rggna" kind Hyndl 35, "rggna" konr Vell 32 (om Hakon jarl, jfr Falk, Festskr. til A. Kjær 2), r-a sjgt, himlen, Vsp 41, r-a rein, gudernes vej° Bifrost, Hdsdr 2, r-a rgk Vsp 44 o. s. v., Vafpr 55, Bdr 14, Hhund II 40, Am 22, r-a røkr Lok 39;

—  premja r., krigere, Rdr 10. Jfr rggn.

-  Jfr ginn-, upp-, prym-.

regindómr, m, enten 'hoveddom' eller 'gudedom', kømr enn riki at r-i, i et uægte vers, hvor der sigtes til de kristnes gud, Vsp 65.

reginfjall, n, vild, fjerntliggende fjældegn, Heiðr 10.

regingrjót, n, vældig sten, om Grottekværnens stene, Grott 20.

reginkunnigr, adj, gude-beslægtet, enn r-kungi, Jörmunrekk, Hamð 25.

reginkunnr, adj, fra guderne stammende, om runerne, Håvm 80. Jfr Brate, Arkiv XIV, 331 f.

Reginleif, /, valkyrje, Gri 36, pul IV aaa 2.

reginn, m, bevæger, leikblaðs r., om den flyvende om, Haustl 12, rógnaðra r., kriger, Eg Lv 26, slíöráls r. Mark 4, 2, hjgr-nets r., GSiirs 33, r. skjaldveðrs HolmgB 1, sverðleiks r. Gráf 3, brynflagðs r. Hókr 3; det er muligt, at r. her betyder 'gud' (Odin). Jfr Meissner, s. 264. — Dværgenavn, Vsp 12, pul IV ii 6; R-ins drykkr, skjaldedrikken, digt, Hárf 1, R-ins skáli — steinn, o: det sidste led af mandsnavnet pór-steinn Grett 1, 2. —

Reginn Hreidmars sön, Grip 11, Fåfn 22. 33. 37. 39, Brot 2 (F. J.'s udg.). — Sagn-person, Hrólfs 6 (jfr regn). — V. 1. til rekinn, okse, s. d. ~- Jfr baug-, haf-, hel-.

reginnagli, m, 'gude-nagle', hellig nagle, således kaldtes nagler, der var drevne ind i hojsædestøtterne (ifg. Eyrbyggja s.), uden tvivl som symbolske tegn; r. bóka-máls, 'bogsprogets gudenagle', betegner vist 'bogsprogets', d. v. s. den gudelige læres 'hovedstøtte', dermed menes 'helgener' (Olaf d. heil.? Paasche Kr og Kv, 19) eller præster(P) (hvis -nagla er acc. pi, hvad det snarest er), sætningen lyder: þás þú rekr fyr r-a bókamáls bœnir þínar ploft 3, 10.

reginspgnn, /, økse-navn, pul IV m (sigter navnet til bladets bredde?).

Reginping, n. pi, stednavn (snarere end fællesnavn), Hhund I 51; jfr Bugge, Studier II 63.

regla, /, regel, atferð með réttri r-u Gd

11,  r. guös, vegligr í guðs r-u, i sin gudstro, Alpost 12, Eddu r. Lil 97, Eddu r-ur Gdfi 2; der sigtes med dette udtryk til læren om kenninger i Snorres Edda.

regn, n, regn, pul IV oo 1, slegin r-i Bdr 5, r-s hátunna, himlen, Heilv 5, r-a borg, d. s., Mgr 38; — tårestrom, r-s dropi rann of kné Guðr I 15; mellem Reginn og regn findes der et ordspil Hrólfs 6. — I kenninger, for skjaldskab: r. Hgars pegna (asernes) Eg Lv 4, dvergs r. Rst 31, — for våben: r. Gauts pfagr 5, for kamp: r. Hildar Hard 5, r. Mistar Ht 62, r. branda Hl 16 b, r. malma Hl 41 a, r. geira Stúfr 8, r. odda Gyd 5, r. ståls ESk 6, 55, fals r. GSúrs 37, r. randar Krm 15, r. rauðra randa pmáhl 12, r. randargarðs porf 2, r. rógskýja Arn 3,

12,  r. hjalms Hl 5 a, r. strengjar, pilene, pileregnen, ESk 7, 8, benja r. fellu Steinn 3, 3, —- for tårer: r. augna ESk 11,2 (jfr SnE II 500). — Hyndl 42 er r. uden tvivl fejl for rggn (regin). Jfr bål-, dal-, dverg-, fagr-, hjor-, hryn-, malm-, méil-, nadd-, odd-, stål-, sverð-, þrop-, pund-.

regnaðar, Eg Lv 26, se rógnaðr.

regnbjóðr, m, 'regn-byder', oddskýs (skjoldets) regn, kamp, dens 'byder', kriger, Eg Lv 4.

regnbogi, m, regnbue, grár r. Hnikars, sværdet (jfr hele teksten), Ólhv 2, 11.

regnbýr, m, 'regn-by', himlen, ræsir r-s, gud, Heilv 7.

regndjarfr, adj, 'regn-djærv', stála r., djærv i 'stålenes regn', kampen, Refr 2, 1.

regnhojl, /, 'regn-hal', himlen, ræsir r-ar, gud, Has 28.

regnsalr, m, 'regn-sal', himlen, ræsir r-s, gud, Likn 50, Mgr 48.

regnporinn, adj, 'regn-modig', Rgkkva rann-regn, skjold-regn, kamp, Rgkkva rann-r., djærv i kamp, pKolb 3, 11.

1. reið, /, 1) vogn, kærre, ór r-u, siddende i vognen, Helr 5, sitr pórr í r-u Korm 1, 5, hgvar r-ir með himnum Sól 74: — r-ar stjóri, om en høvding, Yt 37,