471

róg

VI 6, skgmm mun ró reiði, kort vil vredens stilhed — afholdenhed fra vrede —, være, Am 78. — Som elvenavn pul IV v 1.

róa, (ræ, røra, róinn), 1) ro, røru vik-ingar Hhund I 27, r. aptr Hym 25, r. riki (dativ) Am 37, r. krgpturligan Hym 28, r. lengra Hym 20, r. í vindi Fáfn 11, skýtk ok ræk svát nýtir Rv 1, greppar r. Ht 72, r. pingat Arn 3, 13; r. á vág Hym 17, veðri á sæ r. Hávm 82, r. verör fyrst til ens næsta ness Mhkv 2, r. skal fyrst fjarri reyði Nkt 2, r. á merarhofði, ro siddende på el. over, Anon (XI) Lv 13; r. báti Hárb 53, Gdji 53, r. naðri pjóðA 4, 21; r. med acc, r. mar (marr, es menn r.) Alv 23, húfi róinn hafs botn pjóðA 3, 34; r. nesit, ro omkring, forbi, næsset, Bárð 3. — hónum vas róit nær í óra auðvgn, han blev så hårdt angrebet (der blev trængt så hårdt ind på ham), at vi kunde vænte (at vinde) guld, Sigv 2, 9; — part. pass., mjgk róin or, åre, man har rót meget med, slidt åre, Ótt 2, 4. — 2) rokke frem og tilbage (med overkroppen som en roende gór), róm vit ok róm vit Anon (XIII) B 3, nef rær, næsen bevæger sig, dingler, Hæng V 8.

róða, /, krucifiks (engelsk låneord), ESk 6, 34. Jfr Paasche Kr. og Kv. 74.

1. Róði, m, søkonge, pul III 1, IV a 3; i kenninger, for hav: R-a rein Sigv 2, 3, R-a rgst Tindr 1, 1, R-a glymvollr HSn

,2, 1, — for skib: R-a stóð Ht 21, — for skjold: R-a ræfr ESk 11, 2.

2. róði, m, kun i udtrykket láta fyr r-a, forlade, vrage, láta Öðins ætt fyr r-a Hfr Lv 10, láta ljót lasta verk fyr r-a Has 56, (god) mun aldri láta mik fyr r-a Has 53; udtrykket findes også i prosa, men det er ikke fundet, hvad der ligger til grund derfor; hvis r. var navn på 'vinden', kunde udtrykket let forklares. I det bekendte sted i St 8 synes det på grund af metrum ikke at kunne foreligge.

róðr, m, (-rs og -rar), roning, r. vas greiddr Steinn 2, stinnr róðrs prgmr, ronings-kant, (skibets) ræling, pSær 2, 4; vindára r., vingernes roning, flyvning, Anon (XII) C 11. - Jfr at-.

ró^rarskúta, /, robåd, Qrv IX 59.

róg, n, 1) bagvaskelse, smædeord, renna með r-i Hsv 75, berask r. milli Am 97, Gizurr varð at r-i saðr Mhkv 22, pungligt r. Gdji 31, geysiligt r. Gdfi 35, vekja r. BjH 7 ausa hrópi ok r-i á e-n Lok 4. — 2) strid, ufred, (ramt) rekka r. PI 29, Hfr 2, 7, aldar r. Hávm 32, fé veldr frænda r-i Run 1, r-s hegnir Mark 1, 20, rgmm eru r. of risin, anledningen til megen strid er opstået, Sigrdr 37, vesa, verða at r-i, blive anledning til, volde, strid, Hhund. II 28, Reg 5, alin at r-i, om en kvinde, født til at stifte strid, Qunnl Lv 12, leiddr nær r-i, Hamð 10, r-s ræsir, Odin, Eg Lv 15. — I kenninger, for kamp: skjaldar r. pKolb Lv 7, nadda r. GDropl 2, — for guld: r. Niflunga Bjark 6. —

3) kamp, pul IV k 1, valda r-i fsldr 19, háligt r. kendi mgrgum at hniga Am 5, 20, gera r. Kolli 3; — ramsnákr r-s, sværd, Ht 6. Jfr aldar-, hjor-, hý-, malm-, odd-.

rógalfr, m, 'kamp-alv', kriger, Ht 75.

rógandi, pl. rógendr, Korm Lv 59, er uden tvivl forvansket, af rógviðr(?), s. d. Jfr Aarbb. 1888 s. 86.

rógapaldr, m, 'kamp-abild', kriger, HH] 6.

rógberi, m, bagvasker, Mág 2 (v. L).

rógbirtingr, m, 'mand der er berömt (bjartr) på grund af kampe', kriger, Harkv 16.

rógeisa, /, 'kamp-ild', sværd, Sindr 8, Glúmr 1, 2.

róggeisli, m, 'kamp-stråle', sværd, B krepp 5.

rógherðandi, m, 'som kæmper kraftig', ■kriger, Hfr Lv 23; v. 1. er róghnykkjandi.

róglinykkjandi, m, v. 1. til foregående, og skulde betyde det samme, men hnykkja 'rykke' er meget lidet passende som sidste led til róg.

rógleikr, m, 'kamp-leg', kamp, r-s remmi-Týr, kriger, Ht 14.

róglinnr, m, 'kamp-slange', sværd, r-s stafar, krigere, Holmg^B 8 (stafar rettelse for sumir); r-s rqb kan ikke høre sammen, se Reich. 38 f.

rógmalmr, m, 'stridvækkende malm', Fafnisguldet, Rin skal ráöa r-i skatna Akv 27.

rógmikluðr, m, 'kamp-forøger', kriger, Qrv VII 15 (hvor der skal læses -aðar for -aöra).

rógnaðr, m, 'kamp-slange', sværd (rettelse for regnaðar), r-ra reginn, kriger, Eg Lv 26; jfr Falk, Beitråge XII, 363.

rógsamr, adj, fuld af strid, ufredelig, r-t riki Nkt 59; jfr dylgjusamr. '

rógsegl, n, 'kamp-sejl', skjold, hefja upp r., begynde kamp, kæmpe, Vell 7.

rógský, n, 'kamp-sky', skjold, regn r-ja, kamp, Arn 3, 12.

rógsmaðr, m, bagvasker, en som sætter splid mellem folk, eiga gnóga rógsmenn saman porm 1, 4.

rógstarkr, adj, kamp-stærk, K,arlevi.

rógstefna, /, kamp-stævne, berammet kamp, ríða r-u til Anon (XIII) B 34.

rógstríðr, adj, kamp-stærk, Sturl 6, 8.

rógsvellir, m, 'kamp-øger', en som bringer kampen til at svulme, Rst 22.

rógsœkir, m, 'kamp-besøger', kriger, Sturl 6, 10.

rógviðr, m, 'kamp-træ', kriger, Korm Lv 59 (rettelse for rógendr).

rógþing, n, 'kamp-ting', kamp, Qrv IX 31.

rógþorn, m, 'kamp-torn', sværd, Atli sle^ginn r-um, 'beslået, besat, af sværd', giver ingen mening i sammenhængen, og er måske indkommet fra et andet vers, Akv 29. Dog kunde ordet også betyde 'kriger', men sleginn r-um, omgivet af krigere, er intet naturligt udtryk.