rœki

475

rpk

rœkimeiðr, m, s. s. foreg., randar hóts (sværdets) r-ar, krigere, Orett 2, 6, r. randa liðs, d. s., Hfr Lv 2.

rœki-Njgrðr, m, 'plejende Njord', randa rjóðvendiís (sværdets) r., kriger, Ht 13.

rœkinn, adj, omhyggelig, dygtig, r. Sigv 12, 14. — Jfr dul-, ó-, veg-.

rœkir, m, 'plejer', en der viser stor omhu for noget, r. ráíáka, søfarer, Ulfr Lv, r. randa litins (sværdets), kriger, porm 2, 15, Hlakkar móts rauðbríkar r., d. s., Vell 16, r. þrimu, d. s., Grettis 22, r. dáöa, brav mand, Heinr. — Jfr snar-.

rœkja, (-öa, -ðr), 1) røgte, pleje, vise omhu for, r. likatna sinn Hsv 111, r. orð e-s Has 55, r. ætt sina Hsv 3, r. e-n Hsv 112, r. e-n með hæra valdi, hæve en, løfte en med f— upp hefja), GdfS 38, r. hylli e-s, göre sig umage for at opnå (og beholde), Hsv 107, r. línklæÓi, sörge for, bryde sig om, Am 16; ek r-i litt, bryder mig lidt om, Hróm 2, Ounnl Lv 6, þótt pat litt r-ak, uagtet jeg bryder mig lidt derom, Am 97. —- 2) tage sig af, udføre, r. almping porm 1, 10, r. heiptir manna, imødegå og straffe, porm 1, 7; r. áleitni, göre sig skyldig i, Hsv 89; — hvat r-ir þik Ragn X 2 skulde betyde: 'hvad vækker din omhu', men her er pik vist fejl for þú, da udtrykket er enestående. — Part. præs. bruges i kenninger, r-jandi reggs porm 1, 15, r. linns fróns EGils 1, 19, jfr hjalm-, li5-, veg-.

rækta, (-ta, -tr), 5 s. det foreg., vise omhu for, r. móður Mgr 27.

rœma, (-ða, -ðr), beramme (af rómr), kun i part. pass. gjgfli rœmðr Gldr 9.

rœsinaðr, m, 'prægtig drage', rausnar r., drageskib, Gldr 2 (ræsi- jfr Aasen røseleg 'stor, anselig, fremragende', hvis ikke dette går tilbage til hræsiligr); jfr rœsimaðr i prosa. Jfr Holtsmark, Glymdr s. 24 f.

ræta, (-tta, -ttr), bringe til at slå rod, plante (af rót), hæting ef bol r-ir, denne sætning (linje) må snarest forstås uden syntaktisk forbindelse med foregående linje (hætta verðr á hættu), idet til hæting må underforstås er, 'det er h.', der foreligger en trussel, noget der truer, fare. 'hvis ulykken slår rødder', rætir er så upersonl., bgl acc, SnE II 218.

roð, /, 1) rad, række, geirvangs raðar, skjold-rækker, de skjoldbevæbnede krigere (opstillede), Hfl 5. — 2) langstrakt (moræne-)ryg, á raðar broddi Yt 31; herhen synes at høre, svarðar r., hovedhudens 'ryg', land, hoved, dets garðar, hovedbånd, dettes óerðr, kvinde, SnSt 4, 7. — 3) ø-navn, Radøen (N ordhör dland), pul III 3, IV bbb 3, Raðar lindi, havet, ESk 13, 11. — 4) skib, pul IV z 2.

rgðulgrund, /, 'sol-land', himmel, sikl-ingr r-ar, gud, EGils 1, 21.

roðull, m, sol, pul IV gg, r. máttit hlýja Sigv 12, 15, r. náðit skína ESk 6, 19, r. skinn Sturl 3, 20, sem r. renni upp i

heiði Arn 2, 17, så bjartr r., om K.ristus, ESk 6, 2. — I kenninger, for skjold: barðraukns r. ESk 6, 53, — for sværd: r. randa Likn 6, valbastar r. ESk 6, 43, Ggndlar r. Giz 2, 1, — for guld: r. sævar Ht 17, — for öje: brúna r. EGils 1, 33,

—  for gud: r-s tyggi ESk 6, 9, r-s ræsir EGils 1, 11, rgðla gramr Kolb 2, 9, rgðla gðlingr Has 16, gðlingr himins rgðla pjsk 2, — for himlen: r-s rann Has 10. r-s bu Has 59, rgðla býr Líkn 19, roðla salr Leið 33, rgðla skrin Katr 39, r-s setr ESk 6, 3, r-s braut Gd 56, r-s tjald Herv III 11. — Jfr alf-, bjúg-, brim-, djup-, fagr-, far-, haf, himin-, hjalm-, if-, morð-, mót-, unn-.

RQðulsf jgll, n. pi, sagn-lokalitet, HHj 43.

Rgðulsvellir, m, pi, sagn-lokalitet, HHj 6.

rgdd, /, stemme, lyd, Krists r. PI 37, stilla r-u, modulere sin stemme, tale, Vgl 16, kalla kaldri r-u Akv 2, r. engils LU 55, hafa reina r., have en hingsts stemme, ved sin stemme at vise sin gejlhed, HHj 20; r. fogls Harkv 2; — vast-undirkúlu (stenens) Ála r., jættens stemme, guld, Bragi 2, 4. — I kenninger for kamp: sverða r. Bjhit 2, 18, r. hjgrva Sindr 8, nadds hámána r. Sindr 6, r. randa Gldr 4. Jfr dáins-, flug-, geir-, gló-, hjalm-, hjgr-, hg-, járn-, vast-.

rgf, /, rav, på grund af dettes lysende farve brugt i kenninger, for guld: gefa Rinar r. Ht 26, Ragn VI 1 (jfr SnE I 408: rgf sævar er gull), r. spannar vensk gotnum Ht 44, veita armleggiar r. Mark 1, 7, — for öje: brúna r. varð heil EGils 1, 14. — Jfr raf, n.

rgggsemð, /, energisk optræden, handlemåde, Gd 31.

1.  rggn, n .pi, guder (egl en form opstået ved analogi efter rggnum, ragna, af regin, s. d.), rigna við r. pveil, ramm-aukin r. Vell 32, reið sé r. ok Óðinn Eg Lv 19; heraf er igen opstået gen. pi. rggna, se regin. — Jfr ben-.

2.  Rogn, /, elv, pul IV v 4.

Rggnir, m, navn på Odin (egl. 'hersker', 'styrer'), pul IV jj 5, vágr R-is, skjaldskab, Vell 5; sóknar R., kampens Odin, Tor, pdr 3, gjold R-is, i en dunkel sammenhæng (se reifa), Akv 33; R-is (ved rettelse) fagrbjórr, skjaldedrikken, digtet, Ód 27; mærðar R., digtningens Odin, skjald, GSúrs 5. — Jfr brak-, dolg-, folk-, fúr-, garð-, land-, sverð-, val-, ving-, prym-.

Rggnvaldr, m, R. jarl på Möre, TorfE 2, (enn gamli) Arn 5, 15, R-s niðr Arn 5, 2,

—  R. Brúsason, Arn 1, 3; (?)porm 1, 9,

—   R. heiðumhárr Yt 37; — Rögnvald jarl i Gotland, Sigv 3, 12. 17. 18; 7, 9.

—  R. sön af Ragnar lodbrog, Krm 15. rgk, n. pi, (sing. rak forekommer ikke;

deraf rekja, s. d.; røk er urigtigt), 1) enkeltheder der udgör et hele (af harmonisk og vel bygget art), et heles forløb, udvikling; (det er let at se, at på grund af