rgst

477

sag

neöar HHj 16, rank tolf r-ir ok eina Sigv 3, 3, heiðr r-ar breið pjóðA l, 7; vej i alm., Róða r., søen, Tindr 1, 1, Gylfa r. pSær 4, 1, máv^ r. Ragn X 4; reyr-þvengs (slangens) r., guld, HSst 2, 2; r-ar kngrr, hest, Sigv 14, 2. — Jfr baug-, Bif-, Bil-, ut-.

2.   rgst, f, stram (i havet), malstrøm, pul IV u 1, ríðandi r. lv 17, i r-um H hard 16, Kali- — I kenninger, for skib: r-a hlynr Ht 19, raukn r-a pGisl 3, vetr-liði r-ar Mark 4, 1, hestr r-a Ht 34, — for fjældelv: glamtna stgðvar r. pdr 10,

—  for øl: r. jastar Ht 25; — rastar Gestr 2 er urigtigt. — Jfr blá-, blóð-, glym-, haf-, lgg-, vápn-.

3.  rgst, f, skib, pul IV z 2.

rgsuðr, m, 'som farer frem, afsted', reyks r., der vælter frem i forbindelse med røg, ild, Yt 27.

1.  ro, /, 1) rå, sejlstang, pul IV z 8, skammar ro skips ráar Håvm 73, skips láta menn skammar rár Mhkv 12 jfr Falk MoM 1922 s. 173 f., slyngva skildi upp við rg Hhand I 33, ráar langar Hhund I 49, bundin ró, om den knækkede rå, Korm Lv 38, ekin °rg pjóöA 1, 2, við miðja ró Rv 22, ró reiddi stafn, her om råen og sejlet, Ragn X 5, segl við rg Sigv 10, 8.

—  2) stang, loddi rg við (jætten) Haustl 7; — rg skalla, hår (ró = viðr), Árni 2, /; rg holbarkar, sværd, Hfr 3, 6. — Jfr dolg-.

2.  rg, /, (ældre vrg), vrå, hjörne, kleif i rg hverja Am 62. Jfr vó.

rgðugr, adj, rådsnild, snarrådig, r-g jgfra sveit Ólhv 2, 6.

rgðuligr, adj, rådelig, klog, þat es r-t Likn 45.

róðunautr, m, 'råd-deltager', en man rådfører sig med, rådgiver, pul IV j 10.

s veksler i verbet vesa med r (opstået af R) efter de bekendte regler; r trænger sig så ind i former, hvor det ikke burde være (er, ert, var, vart o. s .v.); dette er tidligst sket i Norge (ved 1100) og derfra er det så overført til Island; her er overgangen forst fuldbyrdet i løbet af den förste halvdel af 13. årh. — Ts går i løbet af 12. årh. over til ss (Gissurr : vissa, blessun : þessa), måske dog ikke allevegne samtidigt.

saðning, f, mættelse, sæt s. Pet 30.

Rgn, /, Ægirs hustru, blandt asynjer, pul IV h 2, jfr IV u 4, yy 3, R-ar munnr, bølgens gab, Refr 4, 3, R., siðlaus kona, Frp I 13 b, R-ar vegr, havet, Anon (X) III C 1, Merl II 89, R-ar salr Frp I 14, snúask R. ór hendi Hhund I 30, gefa e-n R. HHj 18, sit ja at R-ar SnH 2, 6, R. hefr ryskt of mik St 7. I kenning for kvinde: dýnu R. Hfr Lv 15. — R-ar ræfr-= is-, R-ar ræfr-firðingar — ísfirðingar = Isf., mændene fra Isafjord, GOdds 7. Jfr Kock, Zs. f. deut. alt. 40, 205 f. — Jfr folk-, gim-, glym-, ósk-.

rós, /, løb, fart, r. hesta Sigv 3, 12, ggrr til r-ar, om en hoppe, Hhund I 42, taka á r. (dat.), tage flugten, Steinn 3, 4; rásir dœgra, dagenes løb, løbende dage, LU 67; (løbende) skare (— ferö), engla rásir LU 40. Jfr blóð-, geir-.

rø5r, m, galt (skr. röðr, roðr), pul IV dd.

røkkvihlior, m, okse ('med mörk side'?), pul IV ö 1.

røkr, n, morke, mbrkning, tusmørke, pul IV mm, r. ondurt (acc. temp.) Am 3, 12, r. røkra Hyndl 1. — ragna r., gudernes mörke, tiden når alt bliver mbrkt for guderne (jfr sól tér sortna, Vsp), er ensbetydende med ' verdensånder gangen', ragna rgk, men røkr er sikkert ikke en forvanskning af dette, bíöa ragna røkrs Lok 39.

røkva, blive dunkel, es røkvit vas HHj 35, røkr at regni, det bliver mörkt på grund af den sig nærmende (regn)byge, Bergb 6, røkr at éli Anon (XIII) B 39 (med él menes her kamp), røkr at miklu randa garðs regni, det ser svært ud til at ville blive kamp, porf 2; impf. rokk synes(P) at foreligge i "Rekk" at rómu døkkri Ormsp IV 4.

1.  saðr, adj, mæt, s. emk enn pess Hårb 3, áðr s-ir yrði Hym 1. Jfr ol-.

2.  saðr se sannr / og 2.

safna, (-aða, -at), samle, se samna.

saga, f, 1) mundtlig meddelelse, fortælling, saðr at sggu, med hensyn til det sagte, fortalte Grip 48, fjglð s-na Rdr 7. 12, sggur fallask, mundtlige fortællinger bliver til intet, pry 10, hlýða s-u Hyndl 25, sjón s-u rikari ploft 2, 3, verða at s-um, blive til, afgive stof til, Yt 20, gera at s-um Hálfs VII 9, bera e-m s-u, fortælle

S