Sig

495

silfr

Sigtryggr, m, navn på Odin, pul IV jj 8, S-s tjold, skjolde, Ingj 1, 1, men vistnok urigtigt for Sigars (der findes som v. 1.). Kong Sigtryg silkeskæg, Ounnl Sig 3. — Sagnperson, Hyndl 15.

Sigtún, Sigtúnir, n., f. pi, Sigtuna i Sverrig, Valg 5; Am 3, 2, pjóðA 1, 2, Qrv IV a 1.

sig-Týr, m, 'kamp-Ty', Odin, (jfr SnE

1  230), sjalfr s. Gráf 12, s-s salir SnE I 340, s-s berg, uvist hvortil der sigtes, Akv 30; — pi. s-tivar, 'kamp-guder', guderne för Ragnarok, tqk romm s-a Vsp 44 c. s. v., s-a synir, guderne, Gri 45, Lok 1. 2; — Fáfn 24 måtte ordet betegne 'krigere' (menneskelige krigere), men det er vistnok kommet herind ved fejlagtig hukommelse. — Akv 29 er teksten forvansket (goörún s-a lyder linjen).

Sigurðr, m, den berömte sagnhelt, S. fáfnisbani, hovedpersonen i en cyklus af eddadigte, fra Grip til Sigsk; (Jormun-rekkr) S-ar mágr Hyndl 25; Guðr II 1.

2  o. s. v., Oddrgr 19, Am 98, Ghv 4. 10. 17. 18. 19, Hamð .6. 7, Hl 10 a; i ken-ning sleggju S., om en smed, pjóðA 4, 15, — Ragnars (lodbroks) fader Rdr 2, Sigurd jarl på Lade, Rorm 1, 2, Hal 11,

—  broder til Erik jarl, pRolb 1, 1; — S. jarl på Orknøerne, Drv (XI) 3; — S. sýr Mgóð 1, pjóðA 3, 29 (her formen Sig-orðar); — S., sön af Harald gille, ESk 6, 8; — S. enn ellri, Sigurd jorsalfar, ESk 6, 70; ~ S., Bues broder, Jorns 9-

—  Jfr Sievers, Arkiv V, 135 f. Sigvaldi, m, Sigvalde jarl, pskúm, Vell

34, Eskál Lv 2, Vagn, pRolb 3, 3, Skuli 1, 2, Jorns 9 o. s. v.; — sagnperson, Qrv IVf) 5.

Sigvatr, m, S. skjald (dette er den alm. form, for Sighvatr), Sigv 11, 9. 17; 13, 29, ESk 6, 12.

Sigyn, /, Sigyn, Lokes hustru (mulig ældre Sigvin), regnes til asynjer, pul IV h 2, jfr yy 1, þar sitr S. Vsp 35, S-jar arma fartnr, Loke, Haustl 7. — Jfr I. F. X, 102.

Sigþrór, m, Odin (egl. 'den som lader kampen trives'), pul IV jj 8.

sik, (sér, sin), pron. reflex., sig, acc. bruges som obj., letja sik Sigsk 43, miðla sik eggjum Sigsk 47, fremja sik Mark 1, 20, bjóða sik framm LU 20, firra sik e-u ESk 6, 62, dæma sjalfan sik Mhkv 10, spara sik til e-s Mhkv 27, drekka sik óöan Akv 40, eller med præpp., trúa á sik Isldr 25, ljúga á sik Grip 48, vesa of sik Hårb 22, vesa sviðr of sik Håvm 103, hyggja of sik Fáfn 35, sýsla of sik Mhkv 3, hafa lýða of sik Oddrgr 17, ráða umb viö sik Fáfn 33, þryngva und sik Hhund II 20, Gldr 6; — snúa til sin Mhkv 28; i eiga sin kvistingar kostu styres sin af kvistingar Sigv 2, 5; gen. står med verber, der ellers styrer gen., njóta sin Brot 3, gáa sin Am 7 (pi). 74, dativ sér med verber der styrer dativ, færa sér hver Hym 3, spilla sér Am 104, stríða sér Hamð 8,

foröa sér (pi) Hym 12; med andre verber, for at betegne den virkende som den interesserede, 'til sig, for sig', geta sér e-t Håvm 4. 8, Hák 19, hyggja alla vesa vini sér Håvm 24. 25, eiga sér veru Håvm 26, jfr Am 99, eiga sér ból Mhkv 27, hafa sér at mat Vafpr 45, fáa sér vers Lok 33, biöja sér e-s Håvm 37, kaupa sér lof Håvm 52, leita sér ágæta Jóms 11, nýta sér sveita tsldr 7, deila sér e-t Haustl 4, ætla sér e-t LU 8, ala sér jóö Sigsk 63 (ved rettelse), gerva sér e-t Gri 5 o. s. v., gera sér hollan ESk 6, 66, gera sér létt of tal Mhkv 4, jfr Am 74; eta sér aldrtrega Håvm 20, gala sér ógótt Hávm 29; med adj, mjok leiða sér Hym 8, ~ med præpp, sperna af sér Jorns 27, eiga und sér, have noget i sin magt, Mhkv 25, með sér ESk 6, 20, fjarri sér ESk 6, 48, hverfa (horn) at sér, til sig, til sin mund, Yt 16; — undertiden med verber, hvor det efter moderne brug er overflødigt, heyra sér brag, omtrent — et digt om sig, Gunnl Sig 2, kunna sér slœgöir Mhkv 18, una sér engu Håvm 95, jfr Am 58, Rp 40, kunna sér við víti varask Reg 1, hvarf sér andspilli frá Sigsk 46. I andre forbindelser, sér til sælu Mark 1, 8, sér at hefnðum Gríp_ 45; sér ærinn, sig selv nok, Mhkv 12, jfr LU 7, sér nægjandiz LU 8, sér hverr, hver for sig, St 18, einn sér hvar Mhkv 15, lifa sér, for sig, pRolb Lv 3, mega sér ekki, være magtesløs, LU 31; ofte tilföjes sér, hvor man væn-tede pron. poss., sin, bera sér í fJQðrum Vsp 66, hefja sér at armi Sigsk 4, hafa sér á hQföi Sigrdr 14, hefja sér á hgfuð, af herðum Hym 34. 36, vita sér á hgnd-um Vgl 11, láta hvarfa sér i hendi Hamd 20, nema i hond sér pGisl 11, af fingrum sér pGisl 10°.

Sikiley, f, Sicilien, í S-u pjóðA 3, 2; BqIv 4.

siklingr, m, fyrste, konge, pul IV hh 3, Yt 1 (v. I. sigl-), porm 2, 1, Hak 5, Hfr 3, 24, Gunnl Sig 2, Sigv 2, 3. 3, 13, HHj 29, Grip 33, Reg 11, Hhund 1 26, 46, II 14. 24, s. fira Am 3, 11. — I kenninger for gud: s. solar ranns Gmlkan 1, 1, s. sunnu setrs Leið 13, s. solar bols ESk 6, 67, s. sólar landa Leið 26, s. rgðul-grundar EGils 1, 21, s. fróns tjalds Likn 24, s. hauðrfjgrnis Líkn 19, s. års EGils 1, 27. — Om oprindelsen til navnet SnE I 522 (urigtig etymologi). — Jfr heim-.

siktól se sigtól.

sikulgjojrð, f, 1) blandt navne på skibets dele (et bånd til at forminske sejlet ved sidevind, se Falk, Seew., 66), pul IV z 5. — 2) omtrent — sværdbælte, hvis iss = sværd, hristir s-ar iss Hallv 2 (v. 1. svikul-, sikkert urigtigt).

silfr, n, (-rs) 1) sølv, vesa ór s-i pry 4, grátt s. Guðr II 2, et hvita s. Merl I 56, sveipa s-i Vgl 24. 35, s-i varðir skutlar Rp 32, s-i þekja sali Gri 6, jfr L5, s-i hjaltat vápn Sigv 12, 27, skreyta s-i ESk