Snæv

525

sorg

Snævarr, m, sagnperson, Högnes sön, Am 30.

snæfr, adj, rask, dygtig, snæfir and-skotar Hrólfs 6 (vistnok fejl for snæfrir), s-rir vinir hvárskis Ólhv 2, 4, snara s-rt (adv), om en due, Gd 13. Jfr all-, of-.

snoefugr, adj, rask, kraftig (jfr foreg.), s-gir kjólar Hhund I 49, draga segl upp s-gum hondum Vgls 10.

snceri, n, 1) bånd, tov, på et spyd (jfr snœrispjót, snœridarr), halda spjóti í s. pjóöA l, 21, grípa í bug s-um Jorns 27, fáa i s. Am 44. — 2) skibstov, s-is vitnir Hfr 3, 16. — 3) fiskesnöre, týna s-um sinum Gdf) 53.

snæridarr, n, rem-spyd, spyd med rem i (hasta ammentata), pjódA 1, 10. Jfr Falk, Waff 87.

snokta, (-ta, -t), hulke, ondin s-ti LU 54.

snøggr, adj, (-va-st) 1) uden hår, s. belgr pjsk Lv 1. — 2) hurtig, rask, s. verki ESk 6, 8.

snør, f, (findes ikke i gen.), sonnekone, svigerdatter, s. né dóttir Ghv 18, kann nipt viö s. skipta pul III 2 b. — Som egennavn, Rp 23.

soð, n, suppe (det vand hvori kød er kogt), s. vas i bolla, om en ringe føde, Rp 4, gefa svinum s. Hhund II 39, Hjálmp II 8; jfr Refr 5, 2.

soðgolf, n, 'suppe-gulv', gulv hvorpå suppekar står, køkkengulv, liggja á s-i Qrv Vil 4 (for soðhússgolf?)

sofa, (svaf, sofinn) 1) sove, s. of morgin Hávm 59, svafk mJQk sjaldan Am 81, svófum saman í húsi Korm Lv 41, ganga (at) s. Hávm 19, Hhund II 39 o. s. v., s. f£tt, nyde ringe sovn, Sigv 3, 1, meðan aðrir svófu Eskál Lv 1, s. i hel, sove sig ihjæl, dø i sövne, Mhkv 8, s-andi maðr Hávm 58, s. í faðmi e-rri Hávm 113, s. á armi e-rri Fj 41. 42, Hhund II 48, s. hjá e-m, e-rri HHj 24, Grip 42, Korm Lv 60, Arm 3, s. meðal arma e-rri Hfr Lv 19; s. und paki Guor III 2, s. á dúni, på dunfyldte dyner, Grott 5; med acc., s. svefn Grip 29, s. sætan (o: svefn) Sól 13; — s. lifi, hendøse livet, i uvirksomhed, Sigsk 11, Ghv 2; — part. pass. sofin, — sof-andi, saldrótt of sofin Håvm 101. — 2) om den evige sövn, biðja sælan s. Sigrdr 34. — 3) være lydløs, stille, né hálar hvélvolur svófu pdr 6, ligge nede, være uvirkende, ttiun eigi gll vg s. Hálfs VIII 1.

Soffia, /, helgeninde, Mey 58.

sofna, (-aða, -aör), sove ind, falde i sövn, Vpl 11. 28, Grott 4, lengi s-uð vask, jeg havde længe sovet, Sigrdr 2, s. ek minst, jeg falder aldrig i sövn, jeg kan ikke sove, Vpl 31; GSúrs 32, Bjhit 2, 1, ESk 6, 47; s. sætan (o: svefn) VGl 4.

sog, n, 1) 'den sugende' del af skibets skrog, d. v. s. den nederste del af bunden mellem de to nederste planker i skibet (Falk, Seew., 34—35), kølen og kølpartiet, s. skilj a hronn Ht 22. — 2) søen,

pul IV u 1; láta snægrund søkkva i s. ESk 12, 9.

Sogn, m, Sognefjorden, pul IV ccc, til S-s Vell 22, ór S-i pjóðA 1, 15, gramr S-s, norsk konge, pjóðA 3, 16. — Fjord, vand i alm., sára s., blod, ESk 8, 1.

soli, n, (— nyisl. sull 'vaskevand', urent vand), brød og lign., blødt ud i mælk, (eller blanding af mælk og ost, — no. soli, Aasen), som hundeføde, teygja tikr at s-i Hhund I 34. 44. Jfr hræ-.

solmr, m, hav ('den svulmende'?), pul IV u 4.

sonardreyri, m, galte-blod, blodet af en offergalt (sonar antages her, vist med rette, for identisk med langobardisk sonor ₌ svinehjord jfr Beitråge, XII, 177, XVI, 540 /., så at sonar- skulde være forkortet for sonargaltar-, hjordens hovedgalt, dens störste — og derfor til ofring bestemte — galt), (full) vas aukit s-a Guðr II 21, sá vas aukinn s-a Hyndl -^. 38. Jfr Lind i Festskr. til F. Jonsson. Jfr Hervarars.

sonr (son), sunr, m (se Skjspr. 56-57), son, den fulde form findes f. eks. Rdr 14, Bragi Lv 1 (v. L), Qlv 1, Korm 1, 1, Lv 52, Haustl 14. Hav 2, Sigv 7, 3. 13, 31, Ingj 1, 3, pul IV j 8, — uden r og efter faderens navn Gunnl Sig 1; Óðins s., Tor, Vsp 56, pry 21, Våle, Vsp 32, Bdr 11, Jarðar sunr, Tor, Haustl 14, kvánar s., (min) hustrus sön, St 18, s. Mss, husets sön, sónnen i huset, Rp 11, s. allsráðanda, Kristus, ESk 6, 5, s., absolut, om Kristus, erum leið s-ar reiði Hfr Lv 9, Álfívu s. pjóðA 1, 3, Karls s., Odins sön, Balder, SnE I 180, trúi engi til snimma syni Håvm 88, vit ræðr syni, sst, opt es ulfr i ungum syni Sigrdr 35, sexhofðaör s. Vafpr 33, kattar s., jætte (jfr kottr), Hhund I 18. Ofte omskrivende, ása synir, aserne, Ski 17. 18, Alv 16 o. s. v., sigtiva s-ir Lok 1. 2, Fåfn 24, jotna s-ir Håvm 164, Suttunga(-s) s-ir, jætter, Ski 34, Alv 34; manna s-ir Gri 41, alda s-ir Håvm 12, Alv 9. 15, gumna s-ir Ski 26, Reg 3. 4, fira s-ir Fåfn 2. 3, holða s-ir Håvm 94, virða s-ir Sol 34, ýta s-ir Sól 33, Håvm 147. 164, dags s-ir, menneskene, Sigrdr 3, niðja s-ir, uvist hvem, Sål 56, Fitjungs s-ir, rigmænds sönner, rigmænd, Håvm 78. — Som egennavn (Jarls sön), Rp 41. Jfr bróður-, dags-, dóttur-, einga-, einka-, frægðar-, hróðr-, stjúp-, systur-.

sonsæll, adj, heldig med sön(ner), som har udmærkede sön(ner), s-1 systir jofra ■Nkt 74.

sorg, /, sorg, smærte (åndelig), s. etr hjarta Håvm 121, sgr s. Guðr I 24, s. at minni Ghv 21, s-ir ok sakar Håvm 146, hljóta s. ESk 6, 29, pat mun s. pKolb Lv

5,  her betyder det nærmest stof, grund til sorg, ligesom i udtrykkene segja s., s-ir Brot 14, Am 87, samt i of minni s-ir ESk

6,   60. alinn at s-um Mgóð 2; s-ar veit PJóðA 4, 21, mart s-ar feksk Pgrtum Sigv