stoin
539
stórm
— for arm: s. hauka StjO II 11; urigtigt for stafn Hallbj. Jfr hjalm-.
stofna, (-aða, -aðr), l) egl. 'göre noget til (som) stamme' (rodfast), fastgöre, stifte, foranstalte, JQfrar s-uöu ping Ólkv
2, 3, s-ask styrj ar efni, der foranlediges, QSúrs 2. — 2) om digtning, iværksætte, s. óð Hl 22 a, s. e-m hróðr Líkn 9, s. fogr m<jl Kolb 2, 10 (v. L). — 3) volde, forårsage, med dativ, (kona) kunni s. pat (manni) Anon (XII) C 32.
stokkr, m, stok, stamme (af et fældet træ), der benyttes som gancbrædt over en mose el. lign., således vistnok i stund es til s-s Hårb 56; — om den 'stok', der udgör bænkens, sædets, øverste og forreste kant, lagði við s-i Am 77, bryti upp s-a Am 17, om skibets øverste kant (= borðstokkr), Bglv 4.
stolaherr, m, hær, der lister sig frem (til lönligt overfald), GSvert 10.
Stolm, /, ø på Söndhordland, pul IV bbb 1; grásili S-ar, havet, ESk 13, 11.
stolpi, m, støtte, hjalpar s., om jomfru Maria, Mdr 41, Mgr 13, s. heims, d. s., Pét 5. Jfr hneigi-, hrein-, lek-.
stopall, adj, snublende (egl. 'fuld af ujævnheder', hvorover man let snubler)x s-t munuð ganga, rejsen vil blive eder til ulykke, Am 14. I senere isl. findes stop 'ujævnhed, höj'.
stopðr, adj, ret op og ned, reykir stóðu s-ir Valg 2.
stophnisa, /, 'fjæld-nise' (stop 'ujævnhed', fjæld, klippe, hnisa, nise, marsvin), jættekvinde, s-u steypir, Tor, pdr 9.
1. storð, f, jord (mangler i pul), s-ar stirðþinull, midgårdsormen, Húsdr 5, s-ar men, d. s., Húsdr 4, s-ar lykkja, d. s., her slange i alm., Krm 1, stirðaurriði s-ar, slange, Jåtg. — 0 i Söndhordland, pul III 3, IV bbb 4, Hák 7, pSær 2, 1; S-ar men, havet, ESk 13, 12. Jfr hauk-.
2. storð, /, kamp, pul IV k 1.
3. storð, /, ungt, saftigt træ, pul IV kk 3, i kenninger, for ild: s-ar ulfr Sturl 3, 11, — for storm: s-ar gandr Sturl 3, 13, s-ar galli Gisl 1, 15; — fetils s., sværd, dettes strond, skjold, dettes naör, sværd, Korm Lv°27. — Jfr hræ-.
storkr, m, stork, pul IV xx 3.
stormr, m, 1) storm, ufred, angreb, við s-inn penna Lil 53. — / kenninger, for kamp: branda s. Rst 29, stála s. Snjólfr
3, þremja s. Rst 21, s. randa pormól 2,
4, s. Hifdar Ormsp IV 4, s. Hlakkar Hard 7 (men her vist urigtigt for Herki'u), — for vinter: orma s. Qgm 1. — 2) hav, pul IV u 3. Jfr vig-.
stóð, n, samling af heste (især en hingst og flere eller færre hopper), i s-i Anon (X) I B 3, i kenninger, for skib(e): Rokkva s. Arbj 24, Nokkva s. Harkv 9, s. i óða Ht 21, s. Gjúka (urigtig læsemåde, Anon (XI) Drv 8, s. lagar Hál 14, s. stafnklifs ploft 2, 5, s. hrefnis pKolb 3, 3, s. hlunna (ved rettelse) Ht 76, — for
ulv: s. Gjalpar pKolb 3, 14, s. kveldriðu Hfr 2, 6. Jfr byr-, gjalfr-, grå-, grån-, grey-, haf-, hlaup-, kjgl-, stafn-, unn-.
stóðríðandi, m, 'hest-rytter', s. stafna, søfarer (stafna stóð, 'stavnhest', skib, ved rettelse), Likn 34.
stólkonungr, m, 'stolkonge', i kenninger for gud: solar s. Od 2 (sólar stóll = himmel), himna s. Od/} 34 (himna stóll = himlens trone).
1. stóll, m, stol, gollinn s. Håvm 105, þuíar s. Håvm 111, norna s. Sól 51; Merl I 17, Anon (XIII) B 59; sit ja á dýrðar s-i ESk 6, 5. — / kenninger, for himmel: solar s. Leid 1, sunnu s. GdfS 56, — for arm: hauka s. StjO 14, — for guld: gullbúa s. Grettis 43, — for brystet, sjælen: bragar s. ESk 6, 67; — bispesæde, Gd 55, heilagr s. Gdp 15, hæð s-s vex ESk 6, 9; — kongesæde, Fróða s. Mark 1, 7, Hleiðar s. Grott 20; halda ólaust konungs s-i Steinn 3, 12, fyllr hilmis s-s, indtagelse af en kongetrone, Hharð 11. — Jfr arf-, byskups-, dorn-, dæmi-, erki-, gjaf-, gnap-, konungs-, rgk-, undir-, pung-.
2. síóll, m, flåde (græsk låneord), Rst 2, skipa s. Jorns 16.
stólsettr, adj, anbragt, indviet, til et bispesæde, Gdp 23.
stólþengill, m, stolkonge, om Miklagdrds konge (kejser), pjóðA 3, 6, pSkegg.
stórbrggðóttr, adj, meget listig, om Erp, Hamd 12.
stórbyggð, f, stor, udstrakt, bygd, Sturl 5, 14.
stórfjarri, adv, meget langt borte, Játg.
storfrørar, m. pi, store, vældige isflader, = Baldjokull, Grettis 29.
stórgarpr, m, vældig helt, Hjálmþ IV 5.
stórgeðr, adj, modig, om en konge, Yt 2; overmodig, pKolb Lv 3.
stórgJQf, /, stor, kostbar, gave, Ótt 3, 9, Ht 95.
stórgQrr, adj, stor (af omfang), s-r skeyti Qrv VIII 9.
stórhersaga, /, stor meddelelse om krig(sfare), meddelelse om megen krigsfare, pKolb 3, 1.
stórhugaðr, adj, modig, pham 1, 1, som ruger over store planer, Am 76 (om Gudrun).
stórhQgg, n, svært hug, Hæng VII 6.
storhgggr, adj, som giver svære hug, s. stillir prcenda Anon XII C 2.
stórlátr, adj, som udfører store bedrifter, Hrólfr enn s-i Bjark 3, s. Sturla GOdds 3.
stórligr, adj, stor, omtr. — stórr, Sturl 3, 11, s-g gngvit (langvarige?) Mgr 15.
stórlyndr, adj, storsindet, Rst 29.
stórlæti, /, gavmildhed, Ht 28.
stórmanníigr, adj, stormandsagtig, som ser ud til at være en stor, betydningsfuld, mand, Hjálmþ IV 10.
stórmenni, n, mænd af stor æt, s-is pokki PI 45.
stórmerki, n, stor bedrift, Lil 23. 40, s. drottins verka, store vidnesbyrd om, eller,