storm
540
strå
rettere de store bedrifter som guds gær-ninger er, LU 5, s. sæmdarverka, d. s., Od 24, auka s. Alpost 8.
stórmæli, n. pi, egl. 'store, tunge ord', o: kirkens ban, kunna hóf s-a Rolb 2, 4.
Stórolfr, m, sagnperson, Qrv IV p 1.
stórr, adj, 1) stor (i udstrækning), vældig, s-t pel Eg Lv 23, s-ar borgir Mark 1, 29, fjgll en s-u, de hóje, brede fjælde, Korm Lv 42, s. stafnvgllr, om de höje bølger på søen, Rv 9, s. sær, d. s., pjóð 4, 2, Ótt 2, 14, s. straumr Steinn 3, 6, s-ir stafir Håvm 142, s-ar støor Qrott 21, s-r stoð, egl. stor (lang) støtte (sojle), overført, betydningsfuld hjælp, Am 2, stór ben GSúrs 34, s-ar undir Likn 44. —
2) stor, vigtig, s-ar gjafar HH] 34, Mark 1, 26, s-ar meiömar Akv 5, s-ir helgir dótnar Mark 1, 12, stór þing Ótt 2, 11. —
3) stor, vældig, kraftig, om handlinger, s-ir bardagar Jorns 7, s. hernuðr GOdds 3, s. pundar gnýr Eg Lv 10, s. gnýr (Óðins) Hál 10, s-r verk Hskv 2, 2, Ht 53.. — 4) om sindstilstande og lign., s. hugr, mod, Obreið 1, s-r hyggja, d. s., Anon (X) I B 10 a, s. þrekr ólhv 3, 2; s. tregi Guår II 10, Oddrgr 13, Ghv 1, s-ar heiptir Háv 7, s. móðr, oprørt sind, Akv 9; s-r mein Guðr II 32, LU 91, s. glæpr Am 86, s-r fólska Máni 3. — 5) om personer, stolt, vældig, s-ir pegnar Sturl 3, 3, s-ar kindir Sturl 3, 7, s-ir brynju njótar Gráf 6; s. þóttisk Atli Am 68. — 6) ntr s-t, adv, vældigt, s. fellr gyrðill Garta ESk 13, 13, ráða s. Ht 15, hgggva s. Isldr 26; — s-um, adv., i höj grad, s-um verri, meget værre, Am 2, 1, s. vitr SnE II 242, s. styrk ja Has 53, falla s. ESk 12, 18, þróask s. Ht 4, batna s. Sigv 13, 32, gefa s. Sigv 11, 15, Steinn
3, 15, Jorns 44, veita opt ok s. Mark 1, 7, auka s. Am 58, njóta s. Am 94, hefjask s. Am 97, missir þó s. Am 35, fáa s. hQgg Korm Lv 57. — Jfr afar-, all-, átt-, frænd-, full-, ged-, hug-, hyggju-, kyn-, jafn-, lið-, lund-, ógn-, veg-, þrek-, pykkju-, ætt-.
stórráðr, adj, som foretager store, vigtige, skæbnesvangre, handlinger, Gisl 1,
4, Rst 12, Sturl 5, 8, Hjálmp II 6, IV 5, Am 93.
stórræði, n, stor, betydningsfuld handling, hyggja á s. Am 88.
stórskip, n, stort skib, s. Rauðahafs, = drómundr, Torsteins tilnavn, Grett 1, 2.
stórstraumr, m, vældig ström, flom, Mv III 7.
stórúðigr, adj, storsindet, modig, kraftig, s. JQtunn Hårb 15, þann kveða stilli s-astan, om Heimdal, Hyndl 43. Jfr Arkiv XXII, 248.
stórvald, n, megen magt, overmagt, Sturl 5, 6; det er dog muligt, at ordet her betyder 'megen skyld' (og da er det pi. tant).
stórvel, adv, udmærket, Gd 72.
Stórverkr, m, jættenavn, pul IV b 4.
stprvænn, adj, meget prægtig, om en kvinde, s. linapaldr Anon (XII) C 32.
stórþungr, adj, meget tung, trykkende, s-g strið Sturl 6, 3.
Stranda-Hneitir, m, isl. mand i det 12. årh., Anon (XII) B 5.
strandhogg, n, strandhug, huggen ned på stranden, kreaturer der skal slagtes på stranden, keyra s. ofan pjóðA 4, 1.
strandleið, f, kystvej, kyststrækning, landstrækning ved kysten, breiðar s-ir Sturl 5, 13.
strangr, adj, stærk, kraftig, s. pengill Sigv 1, 15, om Gudrun, stærk, vild, Am 76, heiptar s., stærk i sin forbitrelse, Sigv 11, 10, þróttar s. Rst 33, hugum s. Jorns 39, — om bølger, ström, s. marr pjóðA 4, 21, s-ar bgrur Gd 5, s. straumr Ótt 2, 13, — om kamp, Rst 22, strgng guör Vell 25, strgng boð Jorns 29, s-g ståls hríð Sigv 1, 3, s-g darra flaug Vigf 1, s-t él ståls Am 6, 13, jfr s. ofrgangr Styrr; om våben, s-g stgl sungu Rst 19, — s-g kvgl ESk 6, 68, s-t angr Am 100, s-t aðalmein pSkegg, s. harmr Okik 2, s-ir dagar, tunge dage, SnE II 198; — s. stigr, vanskelig vej, Rst 27. Jfr all-, dolg-, full-, geö-, hug-, hugum-, óða-, sókn-, sóknar-, þrek-, þróttar-.
strangvaxinn, adj, kraftig bygget, om en kvinde, Vigl 19.
Strauma, /, elvenavn, pul IV v 4 (egl. 'den strömrige').
Straumeyrarnes, n, sagnlokalitet, Hál 7 (v. 1. -eyjar-).
straumfylginn, adj, følgende med ström-men, s-in bylgja pul III 4.
straumlogi, m, 'ström-lue', guld, s-a stgkkvir, (gavmild) mand, Gyd 3.
straumr, m, ström, om en elvs vandmasse, áar s. Gri 21, Vgðlu s. Yt 31, stríðr s. pdr 9, pungir s-ar Vsp 39, — om havets ström, pul IV u 3, Ótt 2, 13, s. dró andat folk út of eyjar Jorns 35, stórr s. Steinn 3, 6, s. ferr of hol knerri Anon (X) I B 8, s. unnar pjóð A 4, 21, kaldr s. Ht 101; — mækis s., 'sværd-ström', Hák 8, kan ikke være 'blod', men må være 'sværdenes gang, bevægelse' (i bogstavelig forstand, næppe som kenning for 'kamp'); s-s sól, gtild, ESk 6, 28; — s-a dalsteypir — dal-strauma steypir, 'som sætter bue-strömmene, pilene, i gang', kriger, Refr 2, 1; Mims vinar glaumbergs (Odins) s-ar, digterdrikken, digtet, VSt 1. Jfr år-, flug-, fluga-, gran-, haf-, horn-, ker-, óða-, stór-, styr-.
straumtungl, n, 'str om-måne', guld, Steinarr.
strå, n, strå, halm (kollektivt), s-in stangi pik Bós 8, flets s., halm på bænke, Lok 46, — halm som lig blev lagte på, liggja stirðr á s-um Sól 47, falla i s., dø, omkomme, gå til grunde, fremð es fallin i s. porm 2, 5, vig falli i s., bortfalde, blive ubødede, Háv 10.
stráa, (-aða, -aðr), bestrø med strå, halm, bekki at s. Eirm 1, s-ið bekki pry