Svar

549

sváf

Svarinshaugr, m, sagnlokalitet, Hhund

I  31.

svarkr, m, kvinde (især om en overmodig men trættekær og grov kvinde), pul IV i (jfr SnE I 536).

svarmr, m, 1) 'sværm', tumult, mikill s. Aóreið, s. svellr Anon (XIII) B 7, s. sverðs Rv 18. — 2) skjold, pul IV r 3.

svarr, m, blandt fuglenavne, pul IV xx 3.

svarra, í-aða, -at), bruse, om søen, s-aði sárgymir (blodbølgen) Hak 7.

svarr i, m, kvinde, pul III 2 a, IV i (jfr SnE I 536), Gunnl Lv 9, pjsk Lv 5, Hfr Lv 19. 21, Griss, Jorns 4, Sturl 3, 18. 19, alls ekki veitk ella s-a Korm Lv 1. — En af Karls døtre, Rp 25.

svartbakr, m, svartbag (mågeart, larus marinas), pul IV xx 3.

svartbrúnn, adj, med sorte øjenbryn, om sig selv (Egill), Eg Lv 39, s-ar sjónir, ligeledes, Eg Lv 26.

svartflekkóttr, adj, med sorte pletter (hvor hvidt er grundfarven), især om får; s-ótt er kvæði mitt, digtet har mange sorte pletter, er uensartet og broget (med hensyn til indholdet), Mhkv 22.

Svarthofði, m, jætte (egl 'Sorthoved'), seiðberendr frá (stammende fra) S-a Hyndl 33.

svartklæddr, adj, i sort dragt, om ravnene, Sturl 5, 9.

svartleggja, /, 'med sort skaft' (leggja af leggr, stilk, skaft), øksenavn, prúf.

svartleitr, adj, sort af udseende, Hjálmp I 2, s-t sgkk brúna, om de mörke öjne eller öjenbryn, Arbj 8; s. bragr, sortladent digt, uvist hvortil digterinden sigter, vanskelig forståelig(?', modsat ljóss 'klar, forståelig'), Jór 2.

svartr, adj, sort, s. jór Oddrgr 2, Ghv 2, Hamd 3, s. flokkr (hrafna) pRolb Lv 11, s-ar kylfur Sigv 2, 9, s. snekkju brandr BqIv 2; om skibe, Ht 73. 76; s-ar randir Hl 16 a. 35 a, svQrt augu Gunnl Lv 12, Korm Lv 6, Sigv 3, 15, hijrvi s-an Rp 7, svQrt verða solskin Vsp 41, bjgrt verðr sól at svártri Am 5, 24; — om håret, svgrt skor Sigv 13, 5, sveinn enn s-i Korm Lv 52; med hentydning til ondt sind, hann es illr ok s. Gunnl Lv 2, s-ir seggir, om Kristi pinere, LU 58; — dunkel, mörk, s-t helviti Sigv 13, 16. — s-t es mér fyr sjónum, om en døende, Hæng

II  5, Qrv IV 2. — Jættenavn pul IV b 4. Jfr al-, blå-, hrafn-, kol-.

svartskyggðr, adj, sortblank, s-ð sverð Gldr 7.

svá, (só se sóg^rr), adv, 1) sd, således (pegende enten til det foregående eller følgende), s. nýsisk fróðra hverr fyrir Håvm 7, s. es maðr Hávm 50. 62, fár kann ósnotr s. Hávm 159, s. hykk Bil-skirni Gri 24 jfr 23, s. dæmi ek of slikt far Hårb 46, s. nøkkvi gafsk Mhkv 18, vås launar visi s. Steinn 3, 16, får må konungr s. Ótt 1, 6, es verr an s. Hfr

3, 22, bær heitir s. Sigv 1, 14, hvi skiptir þú s. gunni Hák 12; slikt es s. Ht 82, spurði s. einu orði pjóðA l, 17, vreiðr mælti s. Haustl 11, heyrðak segja s. Håvm 111, s. er greinanda LU 9, heyrðak s. Haustl 12; hví þrasir þú s., således o: som du gór, Lok 58; med adjektiver og adverbier: s. vas hon móðug Guðr I 2. 5. 11, þeygi s. lítil (þrgmmun) Am 17, s. es mér glatt hjarta Eirm 2, s. grimmliga Sigsk 25, s. ort Sigsk 6. — 2) således, under sådanne forhold, eða s. láta Brot 14, s. mun ek láta Sigsk 71; s. et sama, ligeledes, Vafpr 23. — 3) med følgende sem, s. lét æ sem letti Rdr 9, s. kgllum vér ráð sem gefask Mhkv 14, s. skalk hann kyrkja sem enn kámleita Bjark 7, s. es auðr sem augabragð Hávm 78, s. es friðr kvinna sem aki Håvm 90, s. lengi sem ek lifi Reg 9, s. ek af rist sem ek á reist Ski 36, s. es sem fari kefli Drv (XI) 12; i ønsker, s. hjalpi pér véttir sem Oddrgr 9, s. sé yðr gllum Herv III 4, s. láti oss . . sem Herv III 7. — 4) med at, hvor ordene enten er adskilte eller også stående sammen, da smælter at oftest sammen med svá til svát, der findes i rim Has 63, betydningen er enten ren modal 'således . . at' eller mere afbleget 'så at' (også final), pat eitt es s. matar at Fj 18, s. ek gel at Håvm 149, hon hefr s. komit sinum at Sigv 9, 3, s. kveðk at (med et halvt vers' mellemrum) Korm Lv 23. 43, es mátti s. at Sigv 7, 9, heldr es s. at pórh 1, þau morð eru s. at H hard 13, s. at hon lyki pik liðum Hávm 113, s. at mér mangi bauð Grí 2, s. at rauk Rdr 13, s. at hjgrtu dugðu Krm 26, med adj, efter s., s. matargóðan at Håvm 39, s. tryggr at Håvm 89, s. ær at Hhund II 51, s. breið borg at Sigsk 65, s. mikill at Ski 5, ástblindir eru seggir s. at Mhkv 20, — restriktivt, s. at ekki kvað orð et fyrra Oddrgr 8, kenninafn s. at konungr eigi Yt 37, s. at dæmi finnisk Sturl 3, 16, s. at ek vita pykkjumk Lok 54, jfr pekkir s. Harkv 2; — s. at, under sådanne forhold at, s. komk næst at Håvm 100, s. at minn faðir lifði, medens, Oddrgr 14; — ofte findes s. at efter par, Rdr 5, Hl 30 b, Ht 58 = s. at par; forat, ESk 6, 68, LU 21 — forst i meget unge digte kan at udelades, som Ratr 1 (hvis det her er oprindeligt); ofte findes en hel sætning efter uden at som Sigrdr 10, Am 61, Fj 40, jfr lengr an s. ljóð eitt kveðak Grott 7; uden noget følgende: fanka s. marga mogu Fåfn 16; — s. at kan bruges omtr. — så es Vafpr 22. 36.

—  5) ligeledes, s. heyrðak Fáks of getit pul I a 2; undertiden efter né og eða, beð né s. dýnu, heller ikke, pklypp, eða s. fóta Gdf} 7. — 6) derpå, festi s. ýðvarn flota HHj 26, halda s. til hafnar Eg Lv 1.

—  7) s. endr lagit Sigsk 68 kan næppe være rigtigt; s. er her vist fejl for sem.

sváf, n (eller snarere fp), spyd, pul IV n. Jfr Falk, Waff 75.