tróð

573

trýt

18; som halvkenning, Vígl 7. 21. — Jfr auð-.

trumba, f, pibe, flöjte, þjóta í t-u Máni 3.

1.  trúa, f (-u og -trú), yngre tru (-ar),

1)  tro, tillid, halda t. til e-s, vise sig tillid værd, overholde noget trofast, Hsv 90 (v. L). — 2) tro i religiøs henseende, frá t. týndir ESk 6, 40, viö t, på grund af troen, ESk 6, 68, láta t-u boðna Ód

9,  kenna t-u góða Rst 9, koma ramri t-u á land Od 12, læra e-n gQtu sinnar t. PI 8, tregbjóðr (s. d.) t-ar, efterladen munk, Mv III 9, t-an bauð at sanna LU 34, þat er rétt t. min LU 6. — Jfr Ó-.

2.  trúa, (trúða, trúat), 1) tro, stole på, absolut, Sigrdr 7, Qudr II 20, t. e-m (vel, vart, illa) Bragi Lv 1, Gunnl Lv 2, Hávm 44. 45, jfr HHj 14, St 15. 22, pmåhl 16, flárgðum má trautt of t. Mhkv 28, t. meyjar orðum Hávm 84, t. konu annars Korm Lv 48, i. tryggðum e-s Hávm 110, t. hug, være modig nok, Hym 17, Merl 1 30, t. nesti, have forråd nok, Håvm 73, t. jqxI-um, have kindtænder kraftige nok, Am 83, i. raun, stole på, Ht 26, t. magni Herv III 11. — 2) tro noget, anse noget for sandt, med dat, Am 74, LU 18, tro på ens ord, at de er sande, med dativ, Mhkv 24, absolut, trúik eigi at heldr Anon (XI) Lv 13; med á (og acc.), t. á goð Hyndl 10, ESk 6, 14, Sigv 12, 22, t. á gram, tro, stole på, Grip 47, t. á sik tsldr 25, Sól 17; medium, reciprokt, vel mættim tveir t-ask Ski 5.

trúarbót, /, forbedring af troen, Ólhv 4, 2.

trúarsæði, n, troens sæd, frøkorn, láta t. frævask Gdfi 15.

trúðr, m, (-ar), spillemand, gögler, leik-arar ok t-ar Harkv 22, inn í búð at t-ar Nj (XII) 8; foragteligt menneske i alm., Nj 14, t-ar Mey 49.

trúliga, adv, 'troligt', tillidsfuldt, leita trúnaðarmanns t. Hsv 119 (v. L); Pét 54.

trúlundaðr, adj, pålidelig i sind, Pét 10,

trúnaðarmaðr, m, 'tillidsmand', fortrolig ven, som man har fuld tillid til, Hsv 119.

trúr, adj, 1) pålidelig, tro, t. vask tyggja dýrum, han kunde stole på mig, Eyv Lv

10,  (menn) t-ir skaldi Gporg, t. at hug Mhkv 7, t. i tungu, med hensyn til sin tunge, pålidelig med hensyn til betrode ting, Hsv 19, Gd 9, trú tryggð GSvert 8, trutt traust Has 62, t-ar liknir Am 5, 25, t-ar sættir Sturl 8, 1; tru verk Pét 27. —

2)  heldig, allar eru tíðir t-ar Hsv 85. — Jfr hug-, jafn-, sigr-.

fryggð, /, 1) troskab, sikkerhed, sikkerhedstilstand, der bevirkes ved en persons løfte om at ville skåne en anden (modstander), svikva, véla i t., svige en mod sit sikkerhedsløfte, mod tro og love, Hårb 34, Sigdr 7, Hál 12, pSkall 2, svíkja í t-um Merl I 42, tældr i t-um Ormsp IV 3, taka við t-um e-s, modtage ens troskabsløfte,

Sigsk 1, unnar t-ir Sigsk 17. 20, rjúfa t-ir Nj 15, slita t-umMhkv 3, hvat skal hans (Öðins) t-um trúa Hávm 110; vinna t-ir margra súta, give en venskabsf or sikringer (til erstatning) for, Guör II 20 (t-ir synes her bragt næsten som bcetr, der dog ikke just består i håndgribelig erstatning). — 2) fortroligt forhold, af t-um segja ástráð, meddele et kærligt og fortroligt, pålideligt råd, Hym 4; t-ar tirr, holdbarhedens pryd, berømmelig pryd, om solide kirkebygninger, Mark 1, 25. — þás trú t. tóksk með mgnnum, da der opstod et gensidigt fortroligheds- og venskabsforhold, synes snarest at være meningen, GSvert 8. — Jfr her-.

tryggðarlauss, adj, uden sikkerhed, d. v. s. en af hvem man ikke kan få eller vænte sikkerhed, fred, t-ir snákar Merl II 14.

tryggðrof, n, brud på sikkerhed(sløfte), brud på troskab, Sigrdr 23.

trygglauss, adj, som man ikke kan lide på, som er uden sikkerhed, farlig, t-t of far (goða) Haustl 1.

tryggliga, adv, tro, uden vaklen, fast, t. trúði Sól 20.

tryggr, adj, 1) pålidelig, som man kan stole på ("solid"), t. vinr, t-vir vinir Håvm 67, HolmgB 7, t. vinr minn sås trúa knáttak Arbj 10, t-vir menn Hhund I 25, Qrv III 2, vilgi t, om Loke, pdr 1, t. jarl Sigv 1, 11; trygg rgð, pålidelige, ærlige, handlinger, trauör t-ra ráða, upålidelig, falsk, Nj 13, t-t siðferðar blóm Heilv 3; — vasa tunglskin t-t at lita, det var ikke sikkert at se på, man følte sig ikke sikker, tryg, om Eriks frygtelige blik, Arbj 5. — 2) tryg, sikker, godtroende, gerðumk t. at trua hgnum St 22, verðit maðr svá t. at þessu trúi gllu Håvm 89. — Jfr auð-, ó-, Sig-.

tryggva, (-ða, -ðr), göre pålidelig, sikre, t. liði friöbygg Fróða Ht 43, friði tryggð byggð Mark 1, 28; t. óð, göre et godt vers, Nj (XII) 3.

Tryggvi, m, Olaf Tryggvasons fader, Stefnir 1, Hfr 2, 6 o. s. v., Sigv 11, 5, Rst 4 o. s. v., — en sön af kong Olaf, Sigv 8.

tryggvinr, m, pålidelig ven, t. engla, gud, Ólsv 3, 2.

trylla, (-da, -dr), forgøre, forhekse, mjgk hafa troll of t-da (konu) Korm Lv 48; ordet beror i øvrigt på rettelse.

tryni, n, tryne, flab, kæft, om ulven, Rst 17.

trýta, (-tta, -tt), af usikker betydning i trýtti æ tronu hvQt Hamd 17; det fortælles, at brødrene Sorle og Hamde fandt deres søstersøn såret i et træ og ''vindkolde ulvetrær vestenfor gården" — hvorpå den anførte sætning følger; fortsættelsen er: 'de havde ikke lyst til at vænte (dvæle)"; Björn Haldórsson anfører talemåden aldrei heyrða ek trönu mína tríta (o: trýta), 'aldrig har jeg hørt mit garnnogle trimle' (rulle, volutari);