un

580

und

forstået), svgfum ok unðum Helr 12, unðak vel Rv 19, bjoggu ok (ok sér) unðu Rp 12. 40; sér föjes også til i hvártki sér unði Am 88, at sér né yndit Am 58 (ifr følg-)> u. sér hvergi pRolb Lv 12; med dativ, for at betegne, hvad man er tilfreds med, u. aldri Sigsk 10, u. aldri ok eign Oddrgr 14, u. lifi tihund I 55, II 36, Guðr II 27, u. øoli Fj 5, u. sinu Refr 3, 4, Hsv 44, u. sliku pKolb 3, 7, (haukr) unir hjorleiki pmåhl 15, u. lgnd-um, sidde og herske i ro, Sigv 13, 21, u. gamni Hárb 30; u. gáti Ólsv 5, også her kan sér fójes til, u. sér engu tíávm 95; abs Mberf 6; — u. vani, være tilfreds med den vaneættede, ønske at leve med ham, pSær 4, 3, — u. sncjru hjarta, besidde raskt hjærte, Ht 4. Med infinitiv, eik må u. bruna, være glad ved at, Ht 72, u. at fella Vinða pjóðA l, 6. -Med præp. við, u. við e-t LU 15, u. við fé Merl I 52.

unað, n, fryd, Htit u. Grip 46, et æzta u. Sól 71, bezt u. Mv III 2, u-s gnótt Has 37. 65, u-s vist Likn 52, ráða e-m u. Ormr 2, 1, njóta u-s Nkt 83.

Unavágar, m. pi, sagnlokalitet, Hhund 1 31.

1. und, undir præp og adv (forholdet er det som ved ept, eptir o. s. v.; den længste form bruges postpositivt og som adv; i hds skrives i reglen undir, men metrum viser som oftest det rette; i cod. reg. (Fdd.) skrives und omtr 27 gange; jfr Skjspr 123. Jfr Falk, Arkiv V, 116 f), A) med acc., under, ind under, med verber, der betegner bevægelse af en eller anden art, setja u. hvera Hym 9, (fló) u. iljar Haustl 17, (falla) u. greipar Yt 19, (falla) u. kló hrafni Am 3, 5, Blakkr 2,_ 1, u. hramma Vell 25, (sláask) u. sesspiljur Harkv 10, (sækja) u. lok, lade en dø, Hfr 3, 25, Rveld, koma u. (himin), fødes på jorden, Gldr 9, jfr Grip 52, festa u. mánasal Hhund I 3, standa (stille sig) u. randir porm 2, 22, porv 2, koma u. gunn-fana, under mærket, på sin plads i fylk-ingen, Hák 2, (ganga) u. Hjarranda hurð-\r,med skjoldene foran sig (egl 'höjt løftede til værn'), Rdr 11, gala u. randir, ind under skjoldene, ind i deres hvælvede side, Håvm 156, (skjótask) u. fyrir-skyrtu Hyndl 47, (bera) u. eik Helr 6, (lúta) u. Hnu, ind under, pry 27, (leggja) u. fen Vgl 24, (fara) u. e-n, i ens magt, ind under ens herredomme, Hfr 1, 4, (koma) e-u u. sik Vell 14, spenja u. sik Hfr 1, 3, pryngva e-u u. sik Gldr 6, H hund II 20, jfr (koma) hgfði u. fótlegg pdr 18; sækja ráð u. e-n, hos en, pmåhl 16. — B) Med dativ, 1) for at betegne, at noget er under (lige under) noget, som befinder sig ovenpå, u. polli Vsp 20, u. baðmi Vsp 27, u. (v. 1. undan) aski, om rødderne, Gri 31, búa u. einni (rót) Gri 31, liggja u. aski Gri 34, u. asklimum Reg 22, u. kvernum Lok 44, eiga u. steini stað Alv 3, u. skgrum Vgl 24. 35, u. Fáfni

Fáfn 34, Helr 10, jafnrúmt u. oss ollum Sigsk 65, pann (kost) u. hilmi, den hvorpå fyrsten skulde hvile, Ghv 20, upp u. skipi, midt under skibet, HHj 23, hvél u. reid Sig rdr 15, liggja u. lagar beinum Yt 31, u. jóa fótutn Ghv 16, u. fossum, hanga Jorns 2, u. tjaldi Am 2, 16, u. þaki Guðr III 2; u. merkjum S tur l 3, 9, u. véum Hfl 5, u. Sorla ranni, under, bagved, skjoldet, Vell 31; u. himni, på jorden, Hák 8, u. himnum Sigv 10, 3. 7, u. himinskautum Grip 10, u. sólu HHj 39. 43, Grip 7, Reg 14; u. hendi, under armen (i rummet mellem armen og siden), Vafpr 33, Rst 28, u. bógum Gri 37, u. bjarnar barði HolmgB 3; u. hjalmi HHj 28 o. s. v., u. árhjalmi, gollhjalmi, med

.....hjælm på hovedet, Hák 3. 4; u.

lini Rp 40, u. ripti Rp 23, skinn u. goð-vef, skind, hvormed goðvefr var fodret, Rst 30; gnýr u. goðvefjum, under, bagved, kapperne (om mændenes og kvindernes suk og gråd bagved kapperne, hvormed de tildækkede deres åsyn), Akv 38; (luklar) hrynja u. e-m (e-rri), klirrer under en, falder klirrende ned fra ens bælte, pry 16. 2) under, d. v. s. ved foden, det nederste, af noget, der rager hojt op over det, der siges at være under det, u. Himinfjollum Yt 26, stóðu vér u. víðum (garði) Audun 2, u. Miðgarði Hárb 23, Hyndl 11. 16 (idet der særlig tænkes på gærdet), standa u. stoð Guðr I 27, liggja u. stoðum (rettelse for stoð-um) Hhund I 41, sitja u. gaf li Hym 12, u. arasteini Hhund I 14, u. Fjoturlundi Hhund II 30, u. Hveralundi Vsp 35. —

3)   om det, der er en underkastet, i ens vold, indenfor ens magtområde, liggja u. e-m Vell 17, Mark 1, 23, ESk 6, 53, jfr liggja u. bægi (udtrykket i overensstemmelse med ordvalget) Hál 15, halfr es auðr u. hvotum Håvm 59, hodd es u. einum mér Akv 26, hglf eru vold u. Kalfi Kolgr, þótt smátt sé u. einum, uagtet en enkelt har lidet at sige, Hfr 3, 27, eiga litinn kost u. sér Mhkv 25, þótt vpn min váfi u. hlut þínum, beror på din afgørelse, Gallåsp 2, eiga hald u. Rggnvaldi, hos R., Sigv 3, 18, vesa u. e-u, bero på noget, hvat hyggr þú vóru mér u. því, hvad betydning det havde for mig, G Sur s 35.

4)   under, om heste og skibe hvorpå en rider, sejler, (hestr) u. Aðilsi pul II 3, rinna u. e-m Hhund II 32. 36, jfr svong (merr) u. SQðli, med saddel, Hhund I 42, (hestar) u. vegondum Gudr II 4, (skip) u. líðondum Hhund 1 24, u. fylki Arn 2, 16, u. gram Rst 4, Ht 72, (skip) skríði u. þér Hhund II 32, (floti) u. oðlingum Hhund I 27, u. Norðmanna nið* Sigv 13, 23, u. grum golls, u. vormum valkesti pKolb 3, 4; — mána vegr dunði u. hónum, under ham, idet han kørte derover, Haustl 14. — 5) Undir som præp. umiddelbart foran subst., u-ir solar grundu Balti 4, vera kveðk ekki u-ir sliku Hdlfs VI 12, — adskilt fra sit subst., forsk u-ir

sk u-ir