vápn

598

vátt

vápndggg, /, 'vdben-dugg', kamp, p hreð 4.

vápneiðr, urigtig v. 1. for vápnreið.

vápn-Eir, f, 'váben-Eir', valkyrje, kamp, v-ar vQrðr, kriger, Bjkit 2, 24.

vápnglymr, m, 'våben-klang1', kamp, virðandi v-s, kriger, Ólhv 5, 2.

vápnggfugr, adj höj, ædelt udseende, ved sine våben, om Odin, Gri 19.

vápnhljóð, n, våben-lyd, -klang, venjask v-i Okik 1, 1, Rv 20 (ved rettelse).

vápnhríð, f, 'våben-byge', kamp, EValg, Am 3, 8; v-ar naðr, sværd, Grettis 33.

vápnlauðr, n, 'våben-skum', blod, p fagr 5.

vápnlauss, adj, våbenløs, Heidr 13.

vápnreið, /, 'våben-flugt, -bevægelse', v. varö fyr Vinða myrði Hókr 6.

vápnrjóðr, m, 'vå 'ien-rødf arver', kriger, tsldr 16, tit 16.

vápnrgst, /, 'våben-bølge', blod, Anon (XIII) B 44.

vápnsóttr, adj, angrebet, fældet, ved våben, verða v. Grett 2, 5.

vápnsundraðr, adj, søndret ved våben, flænget, v-uð hræ ESk 6, 56.

vápnsgngr, m, 'våben-sang', v. vas virða Akv 32; her synes der at være tale om en virkelig sang (sejrsang?).

vápnundaðr, adj, 'våben-såret', dræbt, ganga af e-m v-uðum Sindr 6.

vápnþing, n, 'våben-ting', kamp, vekja v. Hl 25 a.

vápnþrima, /, 'våben-larm', kamp, Sturl 4, 13.

vápnþruma, f, 'våben-torden', kamp, Nkt 44.

vår, n, vår, forår, á v., om våren, Mhkv 6, Hårb 35, of v. Mhkv 12, á (v. 1. at) v-i Sigv 2, 1, i v-i, i indeværende forår, Hjortr 3, at v-i Jómsv, v. gndurt (acc. temp.) Mark 1, 5.

vára, (-aða, -at), blive vår, upers., es v-ar Anon (XIII) B 37; jfr óra.

/. vári, m, tvivlsomt ord, væske(P), vagna (hval) [nýtr] v-a Hfl 21 (uægte vers); mulig også i hugins v-a mggnuðr, som forøger ravnens væske, blodet, en kriger, Eg Lv 26. Jfr BMÓlsen, Arkiv XIX, 108 /., Falk sst V, 114 f.

2. vári, m, synes at betyde 'forsvarer' i ragna rein-v. (adskilt ved tmesis), gudernes vejs forsvarer, Heimdal, Htlsdr 2.

Várkaldr, m, fingeret navn ('vårkold'), Ej 6.

várkunn, f, undskyldning, tilgivelse, v-ar vert Hsv 76, veita v. PI 28, Mv II 17, bera e-m v-ir Has 51, feta v-ar vinnur, finde tilgivelsens gærninger, vise sig tilgivende, overbærende mod andre, SnE II 226.

várkynna (-ta, -t), undskylde, være overbærende, LU 97, v. e-m Mgr 39 (her vår : tår-).

várr, órr (ved analogi), pron. poss. (om de forskellige former vár-, ór-, oss-se Aarbb 1889 s. 343 f. og Skjspr 77), vor, også ofte om en enkelt (hvad der

tilhører den talende), min, ossum lánar-drótni Sigv 11, 7, órir niðjar HHj 11, til sala várra Re g 13, byskup órr Á m Am 4, mara þraut óra HHj 5, órar ættir Vafþr 31; min, vgr verk Bbreidv 6, siz komt i hendr ossar Am 56, ef ættir hug ossum glikan Sigsk 61; skipi hvert várt stýrði, ethvert af os, Am 98, kvaö hvern várn skyldu falla Steinn 1, 1.

várþing, n, forårsting (en af de 3 islandske årlige tingforsamlinger), EU Sn 3.

vås, n, strabadser, især rejsestrabadser på grund af regn eller søsprojt, i v-i Sigv 3, 9, Anon (XI) Lv 8, pola v. Sigv 3, 1, launa v. Steinn 3, 16, soðuldýr of vanið v-i Guðr II 4, sveit gat vinna v. Rv 8; — váss eru seggir samir Ht 72 (se vássamr), váss (usikker rettelse) likn G Sur s 33, gjalda váss, undgælde for sit mojefulde liv, fordi han var så lavt stillet, om trællen, der skulde dø (fordi han var træl), v. betyder altså her 'hans trællevirksomhed', Am 62; om en ildebrands lidelser, valda v-i pjódA 4, 5; om livets syndefuldhed, fyr v. ok lostu Has 4, v. ok gallar Has 5.

vásauðigr, adj, rig på strabadser, mojefulde tog, v. 1. til vásgflugr, ESk 1, 1.

vásbúð, /, strabadser, strabadserende liv, geta víða v. Bbreidv 5.

vásfgr, f, strabadserende rejse, trauðr v-a Rorm Lv 38, vanr v-um Gisl 1, 20, lv 41.

váskapaðr, Hym 10, kan, på grund af sin sammensætning, kun være — váskop-uðr, m, en som bereder (andre) fare, ondt, om jætten Hyme. Jfr óskapuðr Sturl3 I, 8.

váskeyttr, adj, ustadig, letsindig(P), v-tt es far flpsuGr<^ 2, 10 (jfr nyisl. voskeytt veður SÉ).

vásssamr, adj, som ofte er udsat for strabadser, váss eru seggir samir framir Ht 72.

vástígr, m, farlig sti, fundu v-u Hamd 17.

vásgflugr, adj, stærk, udholdende, i strabadser, ESk 1, 1.

vátr, adj, våd, fugtig, emk v. Hfr Lv 26, vgt (hattkila) Drv (XI) 5, et v-a veðr, om regn og søsprøjt, Rv 8, vgt drifa B breiðv 6, vgt Jórðgn pstf 1, 5, v. byrr tv 16, v. létk dreginn karfa Sigv 3, 2; (meö) v-a brg, tårevædet, GSúrs 35, Sturl 6, 11, jfr Pet 47. — Jfr ham-.

vátta, (-aða, -aðr), bevidne, udtale noget som bestemt, ek v. pat Ófeigr 5, svá munk v. Rst 35, v. verð, aflægge vidnesbyrd om sit måltid, Eg Lv 35, v. sœmð Ht 27, v. mgtt ok góöan vil ja Gd 65, v. hótt samþykki SnE II 236, náttúran v-ar sannan manndóm Lil 42, v. siðu Lil 76, sem Móíseá v-ar, beretter, Lil 13, (kona) var þá vgttuð 83 ára, omtr. — sggð, Gd§ 61, sem margir v. Gd 18, jfr 34. 57, máttu v-az Mdr 1.