vig

624

vig

víg-Freyr, m, 'kamp-Frey', kriger, v-s Hf Ótt 1, 2.

vígfromuðr, m, 'kamp-fremmer', dvgtig kriger, Yt 20.

vígfúss, m, 'kamp-villig', begærlig efter drab, om sværdet, Orettis 33. — Islænder i 10. årh. pTref 1; V. Viga-Glums-son, Jorns 34.

víggarðr, m, 'kamp-gærde', skjold, veör v-s, kamp, porv 2.

viggjgll, f, 'kamp-elv', blod, vorm v. Ht 6.

vígglaðr, m (adj), skjold (egl 'skinnende, lys, i kamp'), pul IV r 1. — Fem. vig-glgð, 1) økse, pul IV m. Jfr Falk, Waff 115. — 2) jættekvinde, pul IV c 5.

vighagr, adj, kamp-dygtig, kyndig i kamp, ploft 2, 1.

víghljóð, n, drab-sang, vópn sutigu v. Skåldh 6.

víghlynr, m, 'kamp-lön' (træ), kriger, Hl 25 a.

vighress, adj, kamp-rask, PI 58.

vigi, n, befæstet sted, befæstning, gamalt v. Hskv 2, 8.

vígja, (-ða, -ðr), vie, indvie, v. brúði, med hammeren, pry 30, v. saraan, indvie til ægteskab, sst, v. e-n, til konge, Sturl 3, 1, v. til byskups Mark 1, 27, v. til friðar Sturl 4, 28, (Kristr) v-ðiz oss, viede sig til vor frelse, LU 37, v. brunna Gdji 32, v. vatn iv 3, vígð mold Nkt 69, vif en vígðu, nonner, ESk 13, 5, vígö þjóð, klærke, EGils 2, 6, vígðr stafr, pilgrimstaven, Sigv 12, 27; ek v-i svá virða dauða, jeg vier d. v. s. bevirker en bestemt tilstand, Herv III 12.

vigleiptr, n, 'kamp-lyn', sværd, Eg Lv 22.

vigliS, n, kamp(-beredt) skare, krigerskare, Hhund I 25, Sturl 4, 16.

vigligr, adj, der ser ud til at kunne kæmpe, kampdygtig, pegnar v-ir Am 54, v. bani (banemand) Haustl 16; Iv 5, Qrv IX 20; v. floti. kampflåde, Gisl 1, 3; menu v-ri Hbreidm.

viglitnir, m, hest (vistnok for vig-glitnir, 'kamp-skinnende'), pul IV rr 2.

vígljóss, adj, kamp-lys, så lys at man kan kæmpe, v. morginn Am 5, 17.

viglundr, m, 'kamp-træ', kriger, Bbreiðv 5, GrHj 4, Sturl 5, 20 (i pi). — Som fingeret) mandsnavn, Vigl 13. 21.

viglystr, adj, kamp-lysten, kampbegærlig, Sgrlp.

vigmiSlungr, m, kriger, Yt 36 (v. L).

vígmóSr, adj, kamp-ivrig, kamp-djærv, VGl 6, BjH 3, Od 6, pelf.

vígnaðr, m, 'kamp-slange', sværd, v-rs stafar, krigere, Korm Lv 62.

vignest, f, (-r), 'kamp-nål', sværd (el. spyd) (nest = nisti), v-a bol, sværd, HHj 8, láta v-r bresta saman Sihdr 6.

vígniðjungr, m, kriger (v. L), Yt 36.

víg-Njtjrðr, m, 'kamp-Njord', kriger, Grettis 18.

vígnjorðungar, m. pi, krigere, Háv 9 (ved rettelse).

Vigolfr, m, fingeret navn, Sól 20.

vigrakkr, adj, kampmodig, Ótt 2, 3, Ht 28.

vigreifr, adj, kamp-munter, porm 2, 21, BjH 5.

vígreyr, n, 'kamp-rör', sværd, láta v. lituð dreyra Hl 29 b.

vigrisinn, adj, 'kamp-rejst', som har hævet sig ved kamp, kamp-berbmt, Grip 13, Guðr II 29.

vígrisni, /, berðmmelse, vunden i kamp, kampry, Lok 2.

Vígríðr, m, kampsletten, hvor aserne og Surt kæmper (egl 'mark, hvor kampen ríðr, er i svingende bevægelse'), Vafpr 18.

vígríkr, adj, kamp-mægtig, Hskv 2, 1.

vígroði, m, 'kamp-rødme', vistnok rødme på himlen, der antoges at bebude kamp, v-a verpr á hlýrni Merl II 68, v-a varp af rómu StjO II 6, verpr v-a of vikinga Hhund II 19, her synes digteren at antage, at fænomenet har vist sig lige omkring eller over krigerne. Jfr Bugge, Studier II, 119, Detter, Arkiv IV, 72.

vigrunnr, m, 'kamp-træ', kriger, Rst 8, Likn 3.

vigrækjandi, m, 'kamp-røgter', som lægger vind på kampe, kriger, Ht 64.

vígsárr, adj, såret i kamp, v-sgr vilja borg Ht 51.

vigsgengi, n, kamp-følge, veita drengi-ligt v, (adskilt ved tmesis) SnE II 228.

vígsgœðandi, m, 'kamp-forstærker', kriger, i pi Nj 11.

vígskarð, n, 'kamp-åbning', åbning i en skanse, hvorigennem der skydes på angriberne, pskakk 1.

vígskár, adj, 1) 'farende frem med kamp', krigersk, munu v-á of viða eiðar (her bör læses vígskóum of) Brot 5. — 2) 'betrådt af kamp', o: udsat for kamp, hærjet, v-tt riki Sturl 4, 13.

vígskóð, Ingj 1, 1, bör opfattes som to ord vigs skóð.

vígský, n, 'kamp-sky', skjold, v-s rymr, kamp, Hfr 3, 7.

vigsla, /, vielse, om kongevielse, Sturl 4, 30. 7, 1; — gejstlig vielse, v-ur dýrar Gdji 10, GSvert 8, v-u gætir, biskop, E Gils 2, 4, v-u njótr, d. s., EGils 2, 5, v-u vin EGils 1, 5.

vigsnarr, adj, rask i kamp, Hl 25 a.

vigspjQll, n. pi, kamp-melding, meddelelse om kamp, ufred, mundtlig, Hhund II 12, ved ildsignaler, vigspjgll vaka pat mun viti kallaðr Grott 19.

vigspg, /, 'kamp-sang', væsenlig det samme som 'kamp' (jfr malmhríðar spg), sporna vollu v. (dativ), træde frem på marken med kamp, kæmpe på slagmarken, Vsp 24. Jfr Meissner s. 197.

vigstari, m, 'kamp-stær', ravn, Hæng VII 2.

vigstormr, m, 'kamp-storm', kamp, v-a valdr, kriger, Ólhv 1.