þrá

645

þrek

þrá, n, trods, fasthed, mikit þ. Ragn V 12; í þ., trodsigt, Hym 2.

þrábarn, n, kært barn (egl 'barn man længes efter'), p. arnar, om, Ht 32.

þrádróttr, m, trodsig, kraftig trækken, tovtrækningf?), (hentyder mulig til en hg, if^r skinndrgttr, skinnleikr), snarr þ-ar, kraftig til tovtrækning, kraftig til modstand i alm., VGl 5.

þrágirni, /, 'trodse-lyst', lyst til at trodse (af þrá), þ. vanr, om jætten, Hym 28.

þrágjarn, adj, trodse-lysten, trodsig, Ouðr II 44, þ. heimr Merl I 55 (af þrá).

þrágjarnliga, adv, betydningen 'trodsigt' passer ikke rigtig, derfor er det rimeligere, at þrá her er stammen i prg, længsel, altså 'længsels-gærne', ivrigt og gærne, Ouðr II 17; bedre vilde betydningen 'trodsigt' passe Ouðr II 31, men også her er den anden opfattelse at foretrække.

þrággrr, adj, fuldkommen ved trods, trodsig (modstander), við þ-um (rettelse for her-) St 14.

þráhvetjandi, m, ivrig opægger, p. sóknar fráns (sværdets) þings (kampens), kriger, PI 45.

Práinn, m, dværg, Vsp 12; — sagnperson, Qrv IV /? 5.

þrálífr, adj, som ønsker liv, o: at leve længe, Yt 15.

þrályndi, /, trods, trodsigt sind, pKolb 1, 3.

þrályndr, adj, trodsig-sindet, trodsig, Steinn 3, 13, F'br (XIV).

þrámeiðr, m, 'længselsfuldt trœ', auðar þ., 'træ der ønsker rigdom', mand, Hl 27 a.

þrámóðnir, m, person som i sit sind (móðr) længes, prúðar þ., Tor (som længes efter sin — røvede? — datter, Trud), pdr 17.

þrámæli, n, trodsig tale, strid i alm., lifa mun eptir þeira p., mindes vil deres strid, Am 105.

Þrándheimr, m, Trondhjem, ploft 3, 2, ÁKet, p>-s . mynni, Trondhjemsf jordens munding, Rst 15.

þrár, adj, trodsig, kraftig i modstand, est heitinn þ. Ótt 3, 3; ntr pratt, ofte, hyppig, Hl 9 a, Ht 33, EGils 1,9. — Som egennavn på en dværg, pul IV ii 4, som v. 1. Vsp 12. — Jfr eljun-, gunn-.

þráreip, n, 'længsels-reb', þruma á þ-um, befinde sig i en længsels-tilstand, Sól 77.

þrási, adj, ivrig, verða þ. á vig, blive ivrig efter kamp, pham 1, 4.

1. þrefi, m, blandt sáðsheiti, pul IV ddd 2, ordet er identisk med no. treve, "en trave, en hob af sammenlagte bundter, især en hob af skåret korn på ageren, indeholdende 24 neg" (Aasen).

2.þrefi, m, omtale, raunlitit kømsk opt á þ-a, bliver ofte genstand for omtale (snak), Mhkv 4; jfr vb. að þrefa 'at kives'.

þreftgnn, /, Akv 11, betragtes i alm. som ét ord, i bet. 'gribende tand' (pref-henført til stammen i þrífa), birnir bita p-um; men pref er ellers ukendt.

þreifa, (-aða, -at), bevæge hænderne (for at føle sig for), p-ask umb, famle omkring sig, søge med hænderne, pry 1, p. bragar fingrum at veigum rógs ræ-sis, føle med digtningens fingre på, undersøge kritisk, Eg Lv 15; p. til e-s, gribe efter en, Vigl 21.

þrekbráðr, adj, hurtig ved sin kraft, Sturl 2, 1.

þrekíœðandi, m, en som nærer, styrker, ens kraft, þ. þjóðar, gud, Has 54.

þrekfQrlaðr, adj, hvis kraft er udtomt, p. jarl Jorns 33.

prekhvass, adj, kraftig, ESk 6, 49.

preklauss, adj, kraftesløs, fej, Snjólfr 4.

þrekleyfðr, adj, lovprist for sin kraft, Rst 28.

þreklundaðr, adj med kraftigt sind, mod, kraftig, Eg Lv 10.

preklyndr, adj, s. s. foregående, ESk 6, 11.

þrekmaðr, m, kraftig mand, PI 20, Rst 21.

prekmikill, adj, kraftig, enn prekmesti gœðir gunnskára pGísl 11.

þreknenninn, adj, energisk ved sin kraft, Has 26.

þrekprúðr, adj, modig ved sin kraft, p. yfirmaðr þjóðar, om Moses, Leið 19.

þrekr, m, iboende kraft, forbunden med udholdenhed, hofum engi prek HolmgB 12, af prek pdis 1, 1, Am 3, 14, þinn þ fansk meir an þeira Ótt 2, 17, bera sinn prek viö sóknir Sigv 7, 10, þú hefr vanöan þik dýrum þrek Ótt 2, 3, margr maðr býr of minna þrek Ótt 2, 6, orka meira jofnum þrek Arn 6, 17, orka þ-k Hskv 2, 13, þrek þrýtr Ótt 3, 9; gorr þ-s Ótt 1, 3, her kan p. stå i den anførte bet, men det kan også betyde 'heltebedrift'; denne findes i drýgja þrek Hárb 48, vinna prek TorfE 3, porm 1, 15, auka slikan prek Jorns 12, itr prek (dat.) porm 1, 12.

prekrammr, adj, kraftig, ESk 6, 71, Bergb 8.

preksamr, adj, kraftig, Gautr II a 1.

þreksnjallr.ðíi/, modig ved sin kraft, ÓTranon 2, p. þengill skýja Líkn 43, p-snjoll Qld ESk 6, 66.

preksterkr, adj, stærk ved sin kraft, Balti 2.

þrekstórr, adj, stor ved sin kraft, kraftig, Merl II 85.

þrekstrangr, adj, stærk ved sin kraft, ÓTranon 4.

þrekstœrðr, adj, forøget ved kraft, meget kraftig, Jorns 34, Sturl 5, 12.

þrekstœrir, m, som udfører store bedrifter, pTref 5.

prekvandr, adj, vænnet til kraftige bedrifter eller til at vise sin kraft, Grettis 3.