prn

664

Osk

/. grn, m, (u-st), 1) örn, pul IV vv, set i dramme, Am 19. 20, Haustl 2 (Tjasse i örneskikkelse), flýgr o. yfir, over vandfaldene, Vsp 59, snapir ok gnapir g. á mar Hávm 62, erni eru greipr hræum sveipðar Hást 7 (sst g. fekk sylg), seðja g-u Hhund I 35, seðja ulf ok g-u Nj 26,"nista g. Krm 22, glaða g-u Hhund I 45, II 23, rgskvir menn gefa o-ufn bróð Mhkv 23, ernir nýta sér sveita Isldr 7, át-gjarn g. Nj 8, ernir gjalla Guðr II 8, g. gól árla HHj 6, ernir klóask Sigv 7, 5, rjóða klœr, ehn bleika fót arnar pjóöA 3, 7, Sigv 7, 1, hrafn ok g. Brot 13, arnar eiðbróðir, ravn, Harkv 4; arnar jóð ESk

6,  29; ernir á kvisti Hamð 30, á asklimum ernir sitja Hhund II 50; arnar flaug, som varsel, Hav 14, arnar hamr Vafþr 37, arnar orð Qrí 32, arnar nef, hvorpå runer, Sigrdr 16. — 2) ornebillede, driipir g. yfir, Valhals dör, verbet viser, at örnen böjer hoved og hals forover, Gri 10. — 3) om biodorn, nu es blóðugr g. ristinn á baki Reg 26. — 4) arnar leir, örneskarn, dårligt digt (i henhold til fortællingen om Odins erhværvelse af digterdrikken) Gdp 2; grð arnar kjapta, skjaldedrikken, digt (i henhold til samme fortælling), Eg Ber. — arnar Kolli 5 urigtigt for iarna. — 5) som mandsnavn, Krm 20. — 6) som sværdnavn, pul IV l 8.

2. Qrn, /, ønavn, pul IV bbb 5 (Arnø i Nordland?).

grnfljótr, Ód 26, er et meget tvivlsomt ord (jfr KGislason Nj II 63 ff) og beror efter al sandsynlighed på forvanskning, nemlig af grr fljóts, idet grr hører til greppr og fljóts er gen. af ffjót, elv; herved fås en udmærket kenning og sammenhæng, elrir fljóts glóða, guldets elletræ, mand.

grnir, m, slange, pul IV qq l (skr. ornir, der også kan betyde órnir). — Qrnir (jætte) se Aurnir.

Qrnolfr, m, sagnperson, Hålfs VIII 5.

grr, adj, 1) rask (i tanke og handling), g. allvaldr porf 2, g. stillir Mark 1, 18, g. visi Mark 1, 24, g. pengill Jorns 15, o. jgfurr Hl 17 b, g." (lendr maðr) Sigv

7,   10, g. Broddhelgi Isldr 3, g. sonr Tryggva Hfr 3, 12, grt hjarta porm 2, 23, Am 3, 18. 6, 17, grt lið pfagr 2; — med gen., folks gr gid Sigv 12, 19, g. vigs Ótt 1, 3, o. sóknar Ótt 3, 11, hildar g. Jorns 24, lif grt Sigars drifu Nj 9, o. guð-ligra ráða, from mand (rask til at fatte fromme beslutninger), EGils 3, 11; med til, g. til snerru isldr 19, gr til áræðis Hæng V 2; med infin., q. at auka prek Jorns 12, g. at efla tafl Rv 1, grvir upp at hlaupa "Harkv 17, grvastr ilt at vinna, v. L, Qrv III .4. Hertil kan også henføres g. om skjalden. Es kål Lv 1. Ntr. grt, adverbielt, ber jask g. Sigv 2, 7, bera fgnd g. psvart, hrinda g. ESk 12, 9 (om vinden), hrinda g. illu ráði Merl 1 64, hleypa blóði g. ór undum Sturl 3, 8. — 2) gavmild, Korm 1, 1, g. af auði Ingj 2,

1,   mála g. Mgr 1, g. hilmir Bjark 5, g. fylkir Mark 1, 7, grvir jgfrar Jór 4 (kunde også her være 'raske'), g. engla gramr EMI 1, 3, q. Eirikr Jorns 44, q. Knútr Sigv 5, 3, mærðar o. óðr, digt rigt på lov, pKolb 3, 2. Sammenhængen må i hvert enkelt tilfælde afgöre, om den ene eller anden betydning må foretrækkes. — If^r g^unn-> heipt-, hjaldr-, hodd-, ógnar-, róg-, seim-, sókn-, sóma-, veðr-, vig-.

grrjóðr, m, 'pile-rødfarver', kriger, Rst 31, men rimeligvis er ordet urigtigt for ótrauðr, hvortil det følgende allra dáða hører. Dog kunde måske dette være at henføre til jartegnir, men ellers findes ikke j artegn med genitiv.

orskiptir, ur. v. 1. til auðskiptir, ESk 6, 60.

grsløngvir, m, 'pil-udskyder', kriger, mand, Has 37.

grstiklandi, m, 'pile-udskyder', porm

2,  19.

grtrgð se ørtrgo.

orvadrif, n, 'pile-byge', kamp, porm 2, 25 (bedre i to ord?).

Qrvahamrar, m .pi, ved Trondhjems-fjord, Gisl 1, 4.

Qrvar-Oddr, m, sagnperson, Qrv IX 22.

Qrvasund, n, sagnhistorisk sund, Hhund I 24.

grveðr, n, 'pile-storm', kamp, g-rs tungl (jfr tinglrýrandi) Jor 4; oeskiruðr g-rs, kriger, mand Grett 2, 10. Jfr Meissner s. 176.

grvendi, /, kejthdndethed, trezk undir g. (dativ), (eller af grvgnd?) således kalder Tormod sig selv, porm 2, 5. — Jfr det følg.

orvendr, adj, kejthåndet (egl. 'pile-håndet af or og hendr; med venstre hånd fastholdt man pilen på buen, idet den afskødes, anderledes Falk, Waff 103), porm 2, 21.

grvi, f, gavmildhed, Gyd 5.

grvifill Eg Lv 15 se aurmýill.

grvigr, adj, raskt kæmpende, våbendygtig, q. konungr StjO II 11.

grpeysir, /re, 'som rask sætter i bevægelse'^ q. flausta, Hakon jarl, Vell 3.

grping, n, 'pile-ting', kamp, o-s pollr Blakkr 1, 1.

grþingaðr, m, 'rask afholder af ting', konge, eller 'som holder pile-ting, kampe', kriger, Sturl 6, 1.

grprasir, m, hæftig kræver, lidenskabelig elsker, q. Hrímnis drósar, jættekvindens bejler, jætte, pdr 17.

os, /, trængsel (af folk), stöj, mikil vas gs pars Osvinf, vinna os, om kamp-tumulten, Jorns 28.

1.  gsgrúi, v. 1. gsku grúi, /re, askegrube (det förste står vist for gskgrúi), askehul, hvori ilden gemmes natten over (= feluhola), sofa (om ilden) í g-a Heiðr 14.

2.  Osgrúi, m, jættenavn, pul IV b 5; identisk med foregående?

Qskruðr, m, jætte (egl. 'den brølende', af gskra), pul IV b 4.