Sg 47*; gen. es fQrf þeims til verfar kømr gófs of øfes Hqv4⁸; dat. gófo silfre Sd 17¹ Vs, fu hefr Gjuka of glatat bQrnom ok bue feira brugfet gófo Hir 4*; ace. fá gefr fm gótt nafn dysjom, es fm kallar fær heimes hanga Hrbl 115; pl. acc. f>eyge es sem fm frju bu góf eiger Hrbl 10, góf Qttof ér mankynne far þá Hrbl 93, (mundak) góf bQrn Gufruuar festa á galga Hm 21*; substantiviert, das gute: sg. gen. af illom manne mondu aldrege góf s laun of geta Hqv 122^a, sagfer, Helge! at Hefenn være góf>s verfr frå f)ér ok gjafa stórra HHv 34², hlæra fu af f)vi .. gl<?f) á golfe, at þór gófs vite Sg 31⁸; dat. illo fegenn ves fm aldrege, en lát fér at góf)0 getet Hqv 127må at gófo gørask slikt, ef skal HHv 33⁶, hQfnom opt góf)o Am 66²; acc. ef fm vin ått f anns fm vel truer ok vildu af hQnom gott geta, gef>e skaltu vif) fann blanda ok gjQfom skipta Hqv-44², ef fm ått annan fauns fú illa truer, vildu af hQnom fo gott geta, fagrt skaltu vif fann mæla en flått hyggja Hqv 45², leif esk mange gott ef getr Hqv 129⁷; 2) nützlich, erspriesslich: n.sg. nom. esa svá gótt sem gótt kvef a q1 alda sunom Hqv 12*, opt's gótt fats gamler kvef a Hqv 133⁵, gótfs at ráfa Rinar malme Sg 16*; acc. Hqv 12* (s. o.); pl. nom. fér mono (rQf) góf, ef fu getr Hqv Ul³ 112³ 114³ 115⁸ 116³ 118³ 119³120⁸ 121⁸ 124³ 125⁸ 126⁸ 127⁸ 128⁸ 129³ 130⁸ 131⁸ 133⁸ 134⁸ 136³, ljófa fessa mondu, Loddfáfner! lenge vanr vesa, fot sé fér góf, ef fú getr Hqv 162⁵; gen. sømre være syster ykkor frumver sinom at fylgja daufom, ef henne gæfe gófra ráfa Sg 60⁸; acc. vilkak reife riks fjóf-konungs, góf rQf at heidr Gripes figgja Orp 26²; 3) wirksam: m.pl. nom. galdra fú mér gal fás gófer 'o Og 5*; gen. fullr es (bjorr) .. gófra galdra ok gamanrúna Sd 5*; 4) glücklich: n. pl. nom. hon (Odrún) mon fer unna sem ek skyldak, ef okr góf of skQp gørfe verfa Sg 57⁶; gen. ant Gufrúno gófra ráfa Orp 45², f yr man (Brynhildr) Gufrúno gófra ráfa Br3⁸; acc. kvQfo mef gumnom góf Qr komen HH 17²; g lückverheissend: n.pl. nom. mQrg ero góf, ef gumar visse, heill at sverfa svipon Rm 20*; 5) freundlich, wolwollend: m. sg. gen. opt skal gófs geta Gering, Edda - Wörterbuch.

Hqv 102*, svarafe HQgne .. traufr gófs hugar ₍nicht geneigt zur Sanftmut' Oþr II IO², (sw.) af illom manne fær fu aldrege gjQld ens gófa hugar Hqv 116^T; pl.dat. ves heill, Hymer! i hugom gófom Hym 11*; n. sg. acc. (HQgne) hugfe gótt nQnom Am 32¹; 6) von gutem (d. h. vornehmem) geschlechte: m. pl. nom. fjonar øflom gófer Sg69²; 7) n.pl. subst, schätze, vermögen: nom. Men jo góf Sg 51*. Composita: góf - borenn; mat - gófr,

matar-gófr, ó-gófr, fjóf-gófr. goþ - speke, f. götterlehre, mythologie: sg. acc. hQffe vefja vit skolom hQllo í, gestr! of gofspeke (gefspeke R u. im text) Vm l9* (conjectur von Wimmer).

goj-vefr, m. (alis. godo-webbi, ags. gode-web, god-web, afris. god-wob, ahd. gota-webbi) eigentl. _{gottgewebe^y, d. i. ge-webe zu gottesdienstl. zwecken(0. Schade); zeug oder gewand aus kostbarem stoffe (seide?): pl. dat. var hon (Brynhildr) i reif f eiri er gufvefjum var tjQlduf Hir 3, (varf) gnyr und gofvefjom Akv 41², gøddak (Svanhilde) golle ok gofvefjom Ohv 16*; acc. gófborner (Hamfér ok SQrle) smugo i gofvefe Hml6².

gof - vegr, m. götterweg (weg nach Valhqll): sg. acc. seinn es gQltr minn gof veg trofa Hdl 5⁸.

grafa (gróf; norw. fær. aschwed. grava, adän. grave; got. ahd. graban, alts. graban, ags. grafan, qfris. growa, grewa) 1)graben: prt.ind.pl. 3. fær (konor) .. ór dale djúpom grund of grófo Hrbl 45, (bQrn Þræls) grófo to rf Rpl2⁷; gr. nifr eingraben: part. prt. n. sg. nom. af járni váru .. allir timbr-stokkar i husinu, en grafit i jQrf nifr Fm 44 pr 3 (vgl. Bugge, Norr. skr. 196); gr. under unterminieren, im geheimen eine verderbt, tätigkeit entfalten: prt. ind. sg. 2. (mit suffig. pron.) gróftu svá under Am90³; 2) schnitzen: part.prt. m.pl. nom. grafner stafnar Opr II 16*; 3) nagen, stechen: prt. ind. sg. 3. få kvam en arma ut skævande mófer Atla .. ok Gunnare gróf til hjarta 0d30\

1. gramr, adj. (norw. gram, fær. grammur, aschwed. gramber, adän. gram in: gram-skab _{zorn'; alts. ahd. gram, ags. gram, grom) zornig, feindlich: m. sg. nom. gramr (hestr) FM 12¹¹ A; pl. dat. veita gQrla sås of verfe glisser, fot hann mef 12