eim
101
eink
adj, Bergb 11 synes at betyde 'mörk pá grund af damp, em'.
eimþreytir, m, 'ild-udmatter', Haka kleifar, søens, eimr, (ild), guldet, dets þreytir, overvinder, gavmild mand (ordet beror iøvrigt på rettelse), fpkull l.
einagi, m, klædningsstykke, kappe (se SnE II494, hvor ordet skrives einhagi og forklares ved „sleða" o: slœða), ylgr e-a, kappens ulvinde (en hånende kenning for at betegne vedkommende kvindes grådighed, jfr sammenhængen), (grådig) kvinde, Bjhit 1, 1.
einarðliga, adv, rask og ligefrem, frimodigt, unna drótni e., elske gud oprigtigt, Heil 5.
einarðlyndr, adj, frimodig, djærv af sind, Nkt 77.
einarðr, adj, 1) frimodig, djærv (modsat falsk; af ein-harðr 'hård, ubojelig), standhaftig, e. à sverða dyn Krm 23; láta e-t við e-n, vise sig oprigtig, uden falskhed, mod en, være venlig mod en, Hyndl 4. — 2) stadig, uafbrudt, e-t år, uafladelig åring, Leid 11; e-t ntr. som adv, uafbrudt, ráða veldi e. Mark 1,23; Sturl 7, 2, Gullás l, Nkt 68; i formen einatt (den moderne form) Mv III 23.
Einarr, m, navn på forskellige personer, E. jarl på Orknøerne Am 5, 5, — E. þambarskélfir Hhard 12, — E. Skúlason, ESk 13, 3.
einbani, m, 'ene-banemand', som ene dræber (en anden), e. burar Miðvitnis, Odin, Gri 5, orms e., Tor, Hym 22, jarla e., Hakon d. gode, Hak 3.
einberni, n, eneste barn, sön, LU 56.
eindaga, (-aða, -aðr), aftale en bestemt dag (til noget), e-aðr fundr ÞjódA 4, 24.
Einderiseyjar se Inndyriseyjar.
Ein(d)riði, m, 1) navn på Tor (egl. 'som ager ene'; d blev tidlig indskudt; senere blev mandsnavnet E. eller — yngre — Indriði almindeligt), Haustl 19, Pul IV d; hofs lpnd E-a ok banda, Tors og gudernes hov-lande (helligdomme), Vell 15. — 2) som mandsnavn, E. den unge (12. årh.), ESk 6, 45.
eineygr, adj, enöjet, om Odin, Harkv 12.
einfaldr, adj, enkelt, usammensat, e-t boð, enkelt, klart, bud, LU 14, e-t lof, enkelt ros, ros for en enkelt ting (esat lof e-t, berömmelsen er mangeartet), ESk l, 3. — 2) oprigtig, ærlig, om apostlen Johannes, Alpost 4. — 3) enfoldig, auð-trúa er e. maðr Hsv fin.
einfeldr Hard l er uden tvivl fejl, vistnok for einvaldr (auðs), s. d.
einfætingr, m, enbenet mand, Anon (XI) Lv 1.
einfcettr, adj, enbenet (af hvem det ene ben er afhugget), G rettis 3.
eingabarn, n, eneste barn, Herv III 7.
eingadóttir, /, eneste datter, Vpl 36, HHj 36, Hfr Lv 2, Herv III 1; e. Ónars, jorden, Hfr 1, 5, e. Loka {ved rettelse) Nkt 9.
eingason, m, eneste sön, Gróg 2.
eingavin, m, eneste ven, fortrolig veny Qrv VIII 11.
eingetinn, adj, enbåren (unigenitus), om Kristus, Heilv 17, LU 8, Gdp 66, Mgr 25.
eingi se engi.
eingr se engr.
einhagi se einagi.
einhendis, adv, egl. 'med én hånd\ ligefrem, direkte, Porv veil, men iøvrigt urigtig v. 1. til Endils (jfr alshendis).
ein(h)endr, adj, enhændet, om Ty, Run 23.
einheri, m, i sing. kun Lok 60 om Tor „som kæmper ene", ellers kun i pi, ein-herjar, om de krigere, som efter døden samles i Valhal og udgör dennes befolkning — ved siden af guderne —, og som udgor ragnaroks-hæren imod jætter og utysker, egl. 'de som hører til, udgör én hær" (jfr tveir ro eins herjar), Eirm 1, Hák 16, Vafpr 41, Gri 18. 23. 36. 51, Hhund I 38.
Einherja, /, spøgefuld betegnelse for en elskerinde (v. 1. einhverja), Hårb 30.
einhlitr, adj, ene tilstrækkelig, som er sig selv nok, e-tt til yndis missu, Grettis 1, e. þóttumk of farar Hæng V 4, verða e. at orði Leid 34, Mgr 3, áhlaup munu eigi e-t Vigl 15.
einhverr, pron., som oftest einn hverr, nogen, en eller anden, HÃ¥vm 121 (vist i en interpolation), som v. 1. til einherja HÃ¥rb. 30.
einigr, = engi, ingen, kun i pi. e-ir, Jorns 1, acc. e-a Ragn VIII 2, men her vistnok fejl for andviga.
eining, /, enhed, e, spnn i brennum greinum, om treenigheden, LU 1; Ndr 1, Heil 17.
einir, m, ene, enebærtræ, Pul IV kk 2; e. hranna elds, guldets ene(træ), mand, Hard 13.
eink, /, kun i enkelte kasus, i forstærkende betydning, 'særdeles, fortrinlig'; gen. sing.; e-ar, e. meinn Gunnl Lv 2, e. mildr Rst 13, e. breiðr ESk 1, 3, e. tÃðr, meget kær, Mark 1, 4, Kolli 5, e. roskr Mhkv 5, e. fuss Nj 16, e. gegn Hl 26 a, e. lágr Rst 35, e. snarla Rst 21; — gen. plur., e-a, e-a orr Jór 4; — dat. plur., e-um, fortrinsvis, slikt eru e. yrkisefni, Jorns 11, e. vandliga, meget omhyggelig, Sól 28.
einka-, yngre form for einga, ved sammenblanding med det foranstående ord i nogle ord.
einkabrúðr (for einga-), /, eneste brud, om kirken (som Kristi brud), Gd$ 46.
einkafóstri (for einga-), m, udmærket fostersön, e. Aðalsteins Nkt 12.
einkagjof, /, udmærket gave, Heilv 3.
einkanniigr, adj, enestående, udmærket, om jomfru Maria, Mdr 34.
einkarmaðr, m, ægtemand (for einga(r)-?), Ragn V 6.
einkason (for einga-), m, eneste sön, Nkt 37. 76, LU 24, Heil 24. Jfr eingason.